***** Jürgen P, der Nordschlewiger
et nutidsscenarie
Se flere andre gode videoer længere nede..
Forklaring af vores nutidsscenarie
Ud fra vores overordnende tema at gentænke museumsoplevelsen har vi, i de første tre uger, arbejdet med at skabe et nutidsscenarium over, hvordan museer formidles og hvordan de opfattes og bruges af museumsbrugerne. Vi har desuden haft et fokusgruppemøde med deltagere uden for det oplevelsesøkonomiske felt, hvor vi ønskede at få et dybere indblik i museumsbrugernes generelle opfattelse af begrebet museum.
En virkelighed med rod i Århus
For at skabe en ramme om vores proces besluttede vi tidligt i processen, at vi ønskede at arbejde ud fra en virkelighed med fokus på Århus, og derfor besøgte vi fire museer i Århus:
- Antikmuseet
- Stenomuseet
- Kvindemuseet
- Bymuseet i Århus
Med udgangspunkt i museologisk kommunikation så vi på museets hjemmesider, udstillinger og eventuelle foldere. Under vores besøg anskuede vi museerne som et setting for nutidsscenariet, samtidig med at vi observerede brugerne, for at få et indblik i deres virkelighed.
Således repræsenterede Antikmuseet en meget didaktisk opbygget udstilling efter forskellige perioder. Dette museum bar tydeligt præg af, at det bygger på en studiesamling. Formidlingen af afstøbninger og antikken var svært tilgængelig og brugernes læring forudsatte forhåndskendskab. Det affektive aspekt i udstillingen var der heller ikke taget højde for.
Stenomuseet havde derimod med deres vinterferieudstilling fokus på leg og læring, hvilket gav muligheder for kropsinvolvering. Denne faste udstilling var temabaseret men meget informativ, hvilket kan være en hindring for nogle brugere.
På Kvindemuseet så vi mange forskellige former for udstillinger med fokus både på formidling til børn og voksne, der var opbygget efter både tema og historiske perioder. Desuden fandtes i børnenes udstilling muligheder for kropsinvolvering og brug af teknologi. Det særlige ved alle udstillingerne var, at de havde fokus på narrativitet, i form af menneskers egne personlige historier, lige fra kvindelige byrådspolitikere til indvandrerkvinder som rollemodeller. Ved at have fokus på den personlige kontekst formåede museet at gøre de små dagligdags ting i livet, som eksempelvis en suppeterrin eller en fortælling om barndomserindring, meget interessante.
Vi besøgte desuden Bymuseet ud fra det øjemed, at vi ønskede at se den officielle formidling af Århus’ historie. Fortællingerne af Århus var opbygget efter tema, og derudover fandtes to særudstillinger. Det der gjorde mest indtryk på os her, var det graffiske udtryk som var meget flot. Derimod manglede der narrative tilknytninger til nogle af genstandene. Med andre ord, var der genstande i udstillingen, som man ikke fik nogen forklaring på, hvorfor de var med i udstillingen. Det affektive niveau var heller ikke højt.
Ud fra illustrationen nedenfor forklares, hvorledes vi er kommet frem til de forskellige dele af vores nutidsscenarium. Illustrationen forklarer også hvordan vi er kommet frem til vore operationelle billeder.
Dittes modelBrugernes virkelighed som nutidsscenarium
For at finde frem til hvorledes brugerne opfattede disse museer, anvendte vi metoder såsom observation og interviews af brugerne. Da vi på vores besøg var de eneste brugere på Antikmuseet og Bymuseet analyserede vi kun disse ud fra deres setting. Derimod foretog vi interviews på Stenomuseet og observationer på både Steno- og Kvindemuseet.
Interviews
Ud fra interviews hev vi følgende generelle dele ud af nutidsscenariet:
Brugernes opfattelse af begrebet museum:
- Gamle ting og historie
- Fakta og oplysning
- Kulturarv
- Interaktion
- Kropsinvolvering
- Helhedsindtryk
- Oplevelse sammen med familien
- Noget der havde deres personlige interesse
- Interaktion
- Kropsinvolvering
Ud fra deltagernes samtale, understøttede følgende de ovenstående interviews:
Deltagernes opfattelse af begrebet museum
- Støvet
- Gammelt
- Ingen interaktion
- Noget de ikke havde forventet at opleve på et museum
- Noget der havde personlig relevans for dem
- Kropsinvolvering
- Relationering
Ud fra vores undersøgelser af museumsbrugerne virkelighed, har vi stykket følgende repræsentative tematikker sammen til et nutidsscenarium, som vi vil arbejde videre med:
- Interaktion med genstande eller teknologi
- Kropslig involvering
- Intensivering af hverdagen
- Helhedsindtryk
- Relationering
- Relevans for den enkelte bruger
Generelt for ovenstående kan det siges, at der er et skarpt skel mellem, hvad brugerne opfatter begrebet museum som og hvilke oplevelser brugerne husker fra et museum. Opfattelsen peger i retning af en konservativ, traditionel og støvet opfattelse af museer som steder uden interaktion. De meningsfulde museumsoplevelser, som brugerne derimod har haft. Dvs. de oplevelser de efterfølgende husker, repræsenterer de dele vi har stykket sammen i vores nutidsscenarie.
Vi er klar over, at vi står overfor en stor opgave, da vores opgave vil bestå i et opgør med folks opfattelse af museer. Derimod udgør samme skel dog et godt fundament for netop en gentænkning af museumsopfattelsen.
Hvad fokusgruppedeltagerne forbandt med ordet "museum":
Siden projektets start har vi sideløbende med de etnografiske undersøgelser debatteret mulige operationelle billeder. Til trods for at vi ved, at det er disse undersøgelser, der skal lede os videre, har det været nødvendigt og opmuntrende samtidig at kunne tænke i operationelle billeder.1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem
Uformelt aspekt: Gadeudstilling som inddrager århusianere. Lade århusianere bestemme hvilke fortællinger der skal fortælles.
Socialt aspekt: Styrke århusiansk/gadens sammenhold, skabe en større forståelse mellem århusianere/ gadens beboere. Relationering, relevans for borgere/brugere samt mulighed for at udtrykke sin egen identitet er i højsædet.
Gentænke museet: Frem for at de skal komme til museet, så kommer museet til dem.
2) Inddrage en mur med stillads/plankeværk i byrummet (ex over for AROS)
Uformelt aspekt: inddrage århusianere. Århusianerne kan her selv definere, hvad de mener der er kunst, da de for mulighed for at male på muren.
Socialt aspekt: Mulighed for at udtrykke sin identitet og for at udtrykke sig kreativt sammen med andre.
Gentænke museet: Ikke indenfor nogen faste rammer, da det foregår ude i det offentlige rum. Organisk da det er evigt foranderligt, man er ikke sikret at andre maler over ens eget værk.
3a) En museumsbus
Grundet museers åbningstider, har mange ikke mulighed for at komme på museer i hverdagene, og gør det derfor ofte kun i ferier.
Uformelt aspekt: I en sådan bus, vil man kunne undgå de rituelle handlinger der ellers er forbundet med et museumsbesøg. Her vil brugerne kortvarigt og i vante omgivelser kunne træde ind i et andet univers. Intensivering af hverdagen.
Socialt aspekt: For dem der føler sig usikre over at gå på museer, vil det måske kunne være en hjælp at de kan gøre det i vante omgivelser. Vil kunne samle folk der ellers ikke mødes, eksempelvis i mindre bydele- og samfund.
Gentænke museet: Lade museet komme til brugerne.
3b) En museumsbybus
Busturen vil bestå af fortællinger om gaderne på busruten, ved at passagererne kan koble sig på blue-tooth og herigennem høre fortællinger over høretelefoner.
Uformelt aspekt: Frem for den officielle historie af Århus, vil de forskellige gaders beboere blive inddraget i udvælgelse af, hvilke fortællinger der skal fortælles.
Socialt aspekt: Brugernes egne historier, giver dem en følelse af, at også deres personlige historier er interessante. Gader som umiddelbart tidligere ikke har været interessant, får nu en ny betydning.
Gentænke museet: Vi forestiller os, at århusianere kunne indsende deres personlige fortællinger til en hjemmeside, hvorfra de så ville blive læst op og sendt ud via bluetooth. Derved sikres kontinuerlige fortællinger frem for en ”fast udstilling”.
4) Åben-Hus arrangement i en opgang
Uformelt aspekt: Borgere kan komme på besøg i en opgangs lejligheder. Her møder de den århusianske hverdag i forskellige udtryk. Det er stærkt brugerinvolverende, da værten og brugerne får muligheden for at tale sammen i hjemlige omgivelser.
Socialt aspekt: Århusianere får mulighed for at møde nogen de ellers ikke ville komme i kontakt med/ få indblik i en hverdag de ellers ikke ville få indsigt i. Det er i høj grad relevans, relationering og intensivering af hverdagen der her lægges vægt på. De hjemlige omgivelser lægger op til at tale om værtens hverdag og liv, hvilket formentligt få brugeren til at reflektere over sin egen hverdag. Derved kan det have en høj relevans for begge parter.
Gentænke museet: Foregår udenfor formelle rammer.
5) Hjemmeside for turister
Uformelt aspekt: Turister eller borgere kan uformelt søge oplysninger om århusianeres kompetencer, via en hjemmeside eller bluetooth, og drage nytte af disse. Eksempelvis en uformel guide til at fortælle om AROS eller et bykvarter.
Socialt aspekt: Uformel samvær mellem århusianere og turister/århusianere, der er har basis i fælles interesser.
Gentænke museet: Foregår uden nogen form for faste rammer. Der er ingen bestemt decoding/encoding. Konceptet afhænger af, hvad brugeren søger kompetencer inden for.
