4. maj - 10. maj
Mandag den 04.05.09
Vi læste hver for sig derhjemme på pensum til Proces – og Scenariedesign
Tirsdag den 05.05.09
Vi mødes inden evalueringen med Louise og Ditte og påbegyndte en SWOT-analyse over vores koncept samt lavede spørgsmål som vi ville stille Ditte til vejledningen: (Vores spørgsmål er i kursiv, mens resten er Dittes kommentarer):
- Konstruktiv proces, vi er kommet rigtig langt.
- I skal være skarpe i argumentationer om, hvorfor vi er nået dertil hvor er er.
- I skal stille en masse kritiske spørgsmål. Hvordan er Stedsteori/Medie- og Teknologiforståelse med i det?
- Hvad ville det næste være? Så I er realistiske i, hvor langt vi egentligt er.
Er der nogle oplagte retninger bør bevæge os i/ ikke bevæge os i? Fokusset i opgaven..
- I skal præsentere konceptet for Ditte til Præsentationsdagen.
- Hvordan får man folk til at deltage i det her?
- Hvad sker når fok på Store Torv bare går forbi, vil du deltage?
- Analyser videoen fra Rotterdam.
- Hvordan får man et gennemgangsted til at blive et sted hvor sted hvor man bevæger sig.
Hvad kan steder som sted?
Hvad kan museer som sted?
Hvorfor er det at museet ikke er et optimalt sted at formidle?
Hvordan laver man den mest optimale opgave, ud fra det forarbejde vi har lavet?
Hvad kan museer som sted?
Hvorfor er det at museet ikke er et optimalt sted at formidle?
Hvordan laver man den mest optimale opgave, ud fra det forarbejde vi har lavet?
- Tullmanns argumentation, til at opbygge opgaven.
Hvor meget lægges der vægt på de forskl fag?
- De vægtes lige meget. Vigtigt at man kan se alle tre fag. Men det er naturligt, at I har vægtet nogle fag mere end andre. Argumentere for, hvorfor vi bruger dit og ikke dat fra de forskl fag.
Skal man gøre opmærksom på de forskl. fags litteratur?
- Det skal vi ikke. Ditte kender de andres tekster.
Har undervisere præferencer for opgavens struktur?
- Undersøgelsesspørgsmål – undersøgelse – konklusion.
- Vi behøver ikke
Skal opgaven ses som en lang meta-refleksion over processen?
- Ja. Men processen skal ikke fylde for meget. De teoretiske elementer fra de andre fag skal også indgå.
Må de beskrivende dele vedlægges som bilag? (evt en udvidet forklaring af maps)
- Ja.
Skal opgaven sættes ind i en museal ramme? (hvor omfattende).
- Museumslov og Kulturarvsstyrelse om oø – formidlingspligt, uformel læring.
SWOT-analyse af: Proces & Koncept?
- Ja. Det kan I godt. Det er et godt kommunikativt middel.
- Det kan også være godt i opgaven, som middel til at se hvilke muligheder der er for ens eget koncept.
Studieordning
Hvad menes der med ”mulige perspektiver for projektet?”
Hvor ender det henne?
Hvad menes der med ”skriftlig respons”?
Hvad menes der med ”mulige perspektiver for projektet?”
Hvor ender det henne?
Hvad menes der med ”skriftlig respons”?
- Er blevet afskaffet.
- Tidl fik en skriftlige respons.
Mundtlig eksamen..?
- Tage udgangspunkt i vores individuelle del.
Hvad menes der med skitse? (må det også være en video?)
- Mock-up, video, scenarier, henvisning til webblog.
Får vi dig til mundtlig eksamen?
- Ja.
Dittes kommentarer var gode og konstruktive og vi var meget positive over, at vi gerne måtte sende hende en indholdsfortegnelse til opgaven, så snart vi har lavet en, så hun kan se den igennem inden vi påbegynder skriveprocessen.
Efter vejledningssessionen gik vi tilbage i vores collaboratorium og klippede videre i videoen samt lavede ideer og skitser over hvorledes vores præsentationsdag skal forløbe. Vi lavede brainstorm på tavlen (se foto). Vi brugte i den forbindelse lang tid på at tale om hvad vores vision, mission og strategi var. Desuden ringede vi til Naturhistorisk Museum for at forhøre os om vi kunne låne en udstoppet kat af dem til præsentationsdagen. Det kunne vi godt og vi skal afhente den den 14. maj hos konservatoren Bjørn(;-)). Til vores tema aftalte vi desuden, at vi skulle have kattetunger, katjes slik og frosties. Desværre var det ikke muligt at opdrive Tiger Rolade! (Se refleksion om forberedelse til præsentationsdag)
Onsdag den 06.05.09
Dagen begyndte med at lave fremtidsscenarie-videoen færdig. Den blev lavet i to eksemplarer. Ét til bloggen, hvor der er fraklip og sjove gat-jets og ét til præsentationsdagen, som muliggør, at de besøgende kan få et hurtigt overblik over vores proces og koncept. Samtidig med klipningen færdiggjorde vi teksten til plantegningen over Store Torv, som skal være på planchen med ”Her er vores koncept” samt inddelte vores SWOT-analyse i under-kat-egorierne og skrev refleksioner om forberedelsen til præsentationsdag. Da fremtidsscenarie-videoen var færdig påbegyndte vi planche- fabrikationen. Vi købte pap, udvalgte billeder fra vores observationer og workshops og begyndte at sætte dem ind i et word-dokument. Vi overvejede kort at få plancherne trykt i et kopicenter, men droppede ideen, da vi så deres priser og bestemte os i stedet for at lave rigtige papplancher. Derudover skrev vi dagbog og læste dagbogen fra uge 17 samt tilføjede dele til den. Placnche- fabriakationen trak ud, og derudover var der de sædvanlige print-problemer. Summa sumarium endte dagen kl. 18.30 med at en planche var halvfærdig og at vi derfor ikke havde fået præsenteret planche mv. for en uvildig person. Vi havde først overvejet, at få Susanne til at se vores præentation, men vi droppede dette, da vi kom frem til at en person, der ikke kendte os, ville kunne komme med flere uforbedholdne kommentarer til os. Vi var lidt frustrerede over, at plancherne ikke var blevet færdige og aftalte at mødes efter undervisningen i Proces og Scenariedesign. Dog ville vi være færdige før klokken 14.
Torsdag den 07.05.09
Efter undervisningen i Proces – og Scenariedesign gik vi over i vores design collaboratorium og lavede videre på plancherne til præsentationsdagen. Vi lavede udover de tre plancher, som vi bestemte os for at lave i går, samt en fjerde planche med titlen ”Giv en våd lussing til Klub Klam Kat”. Det er meningen, at gæsterne på præsentationsdagen skal skrive kommentarer til os på denne planche. Kommentarerne skal skrives på post-its, som vi klippede ud som kattepoter.
Da klokken var 15 og vi endnu ikke var færdige med den tredje planche, blev vi enige om, at vi ville droppe brugerinddragelsen vedr. præsentationsplancherne. Det var meningen, at vi ville have en uvildig person til at se på vores plancher, som skulle sige os om vedkommende forstod meningen med dem eller ej.
Uge 18
27. april - 3. maj
Mandag den 27.04.09
Uge 17Efter vejledningssessionen gik vi tilbage i vores collaboratorium og klippede videre i videoen samt lavede ideer og skitser over hvorledes vores præsentationsdag skal forløbe. Vi lavede brainstorm på tavlen (se foto). Vi brugte i den forbindelse lang tid på at tale om hvad vores vision, mission og strategi var. Desuden ringede vi til Naturhistorisk Museum for at forhøre os om vi kunne låne en udstoppet kat af dem til præsentationsdagen. Det kunne vi godt og vi skal afhente den den 14. maj hos konservatoren Bjørn(;-)). Til vores tema aftalte vi desuden, at vi skulle have kattetunger, katjes slik og frosties. Desværre var det ikke muligt at opdrive Tiger Rolade! (Se refleksion om forberedelse til præsentationsdag)
Onsdag den 06.05.09
Dagen begyndte med at lave fremtidsscenarie-videoen færdig. Den blev lavet i to eksemplarer. Ét til bloggen, hvor der er fraklip og sjove gat-jets og ét til præsentationsdagen, som muliggør, at de besøgende kan få et hurtigt overblik over vores proces og koncept. Samtidig med klipningen færdiggjorde vi teksten til plantegningen over Store Torv, som skal være på planchen med ”Her er vores koncept” samt inddelte vores SWOT-analyse i under-kat-egorierne og skrev refleksioner om forberedelsen til præsentationsdag. Da fremtidsscenarie-videoen var færdig påbegyndte vi planche- fabrikationen. Vi købte pap, udvalgte billeder fra vores observationer og workshops og begyndte at sætte dem ind i et word-dokument. Vi overvejede kort at få plancherne trykt i et kopicenter, men droppede ideen, da vi så deres priser og bestemte os i stedet for at lave rigtige papplancher. Derudover skrev vi dagbog og læste dagbogen fra uge 17 samt tilføjede dele til den. Placnche- fabriakationen trak ud, og derudover var der de sædvanlige print-problemer. Summa sumarium endte dagen kl. 18.30 med at en planche var halvfærdig og at vi derfor ikke havde fået præsenteret planche mv. for en uvildig person. Vi havde først overvejet, at få Susanne til at se vores præentation, men vi droppede dette, da vi kom frem til at en person, der ikke kendte os, ville kunne komme med flere uforbedholdne kommentarer til os. Vi var lidt frustrerede over, at plancherne ikke var blevet færdige og aftalte at mødes efter undervisningen i Proces og Scenariedesign. Dog ville vi være færdige før klokken 14.
Torsdag den 07.05.09
Efter undervisningen i Proces – og Scenariedesign gik vi over i vores design collaboratorium og lavede videre på plancherne til præsentationsdagen. Vi lavede udover de tre plancher, som vi bestemte os for at lave i går, samt en fjerde planche med titlen ”Giv en våd lussing til Klub Klam Kat”. Det er meningen, at gæsterne på præsentationsdagen skal skrive kommentarer til os på denne planche. Kommentarerne skal skrives på post-its, som vi klippede ud som kattepoter.
Da klokken var 15 og vi endnu ikke var færdige med den tredje planche, blev vi enige om, at vi ville droppe brugerinddragelsen vedr. præsentationsplancherne. Det var meningen, at vi ville have en uvildig person til at se på vores plancher, som skulle sige os om vedkommende forstod meningen med dem eller ej.
Uge 18
27. april - 3. maj
Mandag den 27.04.09
Vi havde næsten nået alle de arbejdsopgaver, som vi havde givet hinanden for inden weekenden. Vi startede derfor dagen med at se på transskriptionen af workshopdeltagernes kommentarer og lave videre på denne. Dette foregik ved, at vi så resten af videoen igennem samtidig med at vi skrev ned hvad workshopdeltagerne sagde. Vi diskuterede derefter kort, om vi overhoved skulle lave en video af workshoppen til at lægge ud på bloggen. Vi kom frem til, at vi ville gøre for vores egen skyld, så vi havde en video af alle vores workshops. Vi klippede således videoen og lagde relevante transskriptioner ind over den. Videoen kom således til at indeholde: Forklaring af konceptet, hold 1’s afprøvning af wii, vores dramatisering, vores spørgsmål til hold 1, hold 1’s dramatisering, hold 1’s kommentarer – og tilsvarende for hold 2 Det tog igen lang tid at lave videoen, men den blev rigtig god, da den endelig var færdige og vi var glade for at vi havde besluttet os for at lave den. I forlængelse af videofabrikationen lavede vi videre på vores nedskrivning af refleksioner (se refleksioner fra den 23. april) og kom i den forbindelse frem til, at det ville være relevant for os, at lave en liste over kritiske spørgsmål som deltagerne på vores præsentationsdag muligvis ville komme med. Ud fra listen talte vi om, at vi også skal lave en beskrivelse af den kontekst som vores koncept indgår i jf. Steens kommentarer om et af de gode designprojekter fra sidste år, hvor gruppen havde fremhævet konteksten omkring konceptet. Da vi havde lagt diverse ud på bloggen fortsatte vi med mapping- opgaven, som vi havde påbegyndt på Randers museum. Vi lavede en overview-model på computeren og satte symboler ind der, hvor vi syntes, de passede på vores proces.
Tirsdag den 28.04.09
Vi mødtes om morgenen for at lave videre på mappen til aflevering 3. Det var en stor hjælp på os, at vi kunne lave videre på den oversigt, vi havde lavet på Randers museum. Det tog lang tid at lave den, og vi blev ikke færdige før vi skulle til undervisningen i Medie og Teknologiforståelse. Kort før undervisningen talte vi med Ditte i telefon, der fortalte, at vi skulle have en fælles fremlæggelse på torsdag, hvor både Ditte, Louise og Jannie ville deltage. Vi var ikke klar over dette, men tog det roligt, da vi havde videoen om workshop 3, som var blevet færdig mandag og som vi kunne fremlægge. Efter undervisningen og praktikvejledning arbejdede vi videre med mappen. Vi satte flere symboler på de tidspunkter, hvor dette eller hint havde været meget frugtbart for vores proces. Da vi har til opgave kun at aflevere én A4 side, vil vi henvise til oversigten over datoerne, som vi vil lægge ud på bloggen. Således har Ditte en mulighed for at finde ud af, hvad de forskellige symboler på mappen refererer til. Derudover kiggede vi vores refleksioner igennem for at se, om der stod noget i disse, som ikke var med i dagbogen, og som var relevant for mappen. Det tog igen lang tid at lave mappen. Vi var enige om, at arbejdet skulle gøres meget grundigt, da mappen er yderst relevant for at give et overblik over vores proces i vores eksamensopgave.
Onsdag den 29.04.09
Dagen begyndte med, at vi arbejdede videre på mappen. Vi lavede ”strand” færdig og begyndte at lave ”focal”. Efter en nærlæsning af definitionen på focal i teksten, fik vi justeret vores opfattelse af, hvad dette begreb dækkede over, og vi fik lavet endnu et separat dokument med matrix over de fire focal- begivenheder, som vi dykkede ned i. Focal-begivenhederne var: 1) Being there- workshop, 2) operationelle billeder, 3) flagrende kirke workshop, 4) workshop 3. Det gik hurtigt med at beskrive, hvad vi mente de deskriptive og refleksive elementer var i de enkelte begivenheder, men igen tog det lang tid at få matrixen og dokumentet sat ind på bloggen. Resultatet blev dog rigtig flot, og vi var rigtig glade for, at vi havde gjort så meget ud af opgaven, da det givetvis vil være til stor hjælp for os på et senere tidspunkt. Samtidig med at der blev bøvlet med at lægge matrix og dokument ud på bloggen, forberedte vi hvad vi skulle sige til spørgsmålene: ”Hvor I er”, ”hvad I gerne vil have de andres sparring på” og ”hvad det er for en værdi I tilfører brugerne gennem jeres projekter” . I det følgende er det desuden markeret hvem der skulle sige hvad.
Helle: Vores videre forløb siden sidst:
Vi genererede idéer fra sidste Præsentationsdag (trække de historiske lag ud af bygningerne/stederne). Dykkede dybere ned i idéen, mere sammenhæng mellem skærm på kirken og lyde fra fliser, samt affektivitet.
1) Mock up session på Store Torv, med brugerinvolvering af forbipasserende. Var svært, men fik os til at konkretisere konceptet yderligere.
2) Udførelse af mock-up session med dramatisering af koncept samt brugerinvolvering af fokusgruppen.
3) I dag: Filmet vores fremtidsscenarie på Store Torv
Henrik: Forklare hvorfor vi ikke har lavet mock-up session på lokationen
Fornemmelse for teknologien Wii.
Hvor er vi i processen? (Viser video – 6 minutter)
Præsentation af:
Workshop:
1) Forklaring af konceptet.
2) Brugernes kommentarer som legitimerer at brugerne forstår konceptet samt godt kan lide konceptet.
3) Det sted vi befinder os i processen: Vi har et konkret koncept, næste punkt bliver at lave et nyt og specifikt fremtidsscenarie over konceptet. Den resterende tid vil gå med løbende finpudsning af konceptet (via respons vi får fra andre).
Sie: Hvilken immateriel merværdi tilfører vi brugerne i vores koncept?
Vi tilfører brugerne en nærværende og anderledes museumsoplevelse gennem.....:
Sansning af Århus’ historie igennem interaktion, hvilket medfører:
Relationering:
Relationering mlm bekendte (typisk for museumsoplevelser).
Relationering mlm fremmede mennesker (co-participation jvf Heath et al): Både en oplevelse for de indirekte og indirekte involverede (dem der interagerer, by-standers, forbipasserende).
Affektivitet/ sanse fortiden:
Bevæge sig, lytte, se og følelser.
Affektivitet gør én mere modtagelig og åbner op for stedet, så dets betydningslag bliver tydelige.
Tilfører stedet liv og stemning
Intensivering af hverdagen:
Intensivering af hverdagspraksisser på et transitsted, hvor der ellers ikke sker noget.
Intensivering af bevidstheden om de historiske lag på Store Torv/Århus.
Intensivering af bevidstheden om Domkirkens og Store Torvs tilstedeværelse.
Intensivering af den gængse museumsoplevelse (de gængse museumsoplevelser hvori der anvendes teknologi individualiserer museumsoplevelsen til trods for at besøger sammen med andre) (jvf Heath). Vores museumsoplevelse derimod tager højde for dette (der er flere fødder, stemme der lægger op til relationering og stedet som offentligt og transitsted).
Ritualisering (Turner - liminoid); ritualer som har samfundskontekst):
Århusianere vil begynde at vise konceptet frem, som et symbol på Århus, når de får udenbys gæster. Et mødested (før: Vi mødes ved Store Torv/Den Danske Bank) Vi mødes på Store Torv ved.......... (ved koncepts navn).
Autenticitet
Konceptet er andet og mere end et spil, idet de historiske begivenheder på skærmen foregår på netop det historisk sted, hvor de har fundet sted (Pine &Gilmore- referentiel autenticitet; det handler om kontekstetablering samt Wang- objekt autenticitet; det er rent faktisk det rigtige torv og den rigtige kirke).
Meningsfuld oplevelse/ making meaning.
Boswijk: Når man oplever noget sammen med andre og bliver engageret i det, da er der mulighed for tranformation af individet.
Ehn: Muliggør at brugerne går fra tradition (med udgangspunkt i observationer: jvf den måde hvorpå Århus Bymuseum giver deres brugere en museumsoplevelse via plancher/genstande) til transcendens (affektiv læring af immateriel kulturarv om Århus).
En pragmatisk æstetik oplevelse.
Teknologien er usynlig og nem at anvende, kræver ingen forudsætninger.
Hvis vi bliver spurgt, hvad vil vi så overordnet?
Sanse Århus’ historie igennem interaktion.
Hvad vil vi gerne have de andres sparring på?
Hvordan kan vi sikre, at brugerne kan afsætte spor i konceptet?
-------------
(Noter over den respons vi fik på Fremlæggelsesdagen)
Hvad vil vi gerne have de andres sparring på?
Hvordan kan vi sikre, at brugerne kan afsætte spor i konceptet?
Respons fra undervisere/medstuderende:
Hvordan kan vi sikre, at brugerne kan afsætte spor i konceptet?
Spurgte I brugerne?
Man kunne lave nogle labyrintiske gåder, noget man kan løse ud over konceptet.
Ex løse en mordgåde: Samarbejde med andre der kan være med til at løse gåden, ex kioskejeren/ eller andre.
Måske skulle de forskellige deltagere kunne bygge oven på hinandens kirker.
Janni: Adgangsbarriere! (Hun troede, at man skulle have noget tøj på i virkeligheden). Hun stiller spørgsmål til den generelle adgangsbarriere til at få dem til at turde stille sig op på Store Torv og interagere.
Vores spørgsmål til åbent/lukket:
Janni: Kommenterede vores workshop omkring åbne/lukkede spørgsmål.
Louise: Det offentlige rum, kan der være et univers man kan kravle ind i.
Louise: Det er sjældent at folk begynder at interagere midt ude på åbne pladser. Chancen for at de ville interagere
Ditte: Analysere den video, hvor der er skygger på væg. Ditte mener at det er en interaktion der er umiddelbart + at ens ansigt er anonymt på væggen + alle der går forbi er anonyme.
Mere af en hybrid mlm vikingen og én selv. Louise.
Skabe en oplevelse der er så fed at folk glemmer hvor de står, så de ikke synes det er pinligt at stå på Store Torv og interagere (Nikolaj).
Louise: Et intimt rum, behøver ikke være et lukket rum.
Louise: Der burde være et løbende projekt, man bygger videre andres projekt. Så tænker man noget omkring hvor langt er man kommet, næste gang man kommer derned. Gør det til et fælles projekt.
Stine: Hvis det er museet der kommunikerer ud at det er en museumsoplevelse, at der er legitimt fordi det er et museum, da er der mange der godt vil gøre. Hvis andre i byrummet også ved at det er en museumsrelation, da vil mange gerne interagere.
-------------------
I relation til ovenstående overvejelser om præsentationsdagen til kom vi til at tale om, hvad navnet på konceptet er. Vi lavede en liste med følgende mulige forslag…
- City Square re-enactment (CSR)
- Århus alive
- Det levende Århus
- Århus Sqværd
- I- Storetorv
- Historie action
- Vi med Århus
- History for you and me
- Oz/os i Århus
… men kom ikke frem til et endeligt navn. Vi vil løbende vende tilbage med nye forslag.
Vi talte flere gange om, hvor frustrerede vi var over, at skulle sætte mange timer af (både i morgen torsdag og tirsdag den 5. maj) til fælles oplæg med de enkelte gruppers koncepter. Vi føler, at vi er nået så langt i processen, at vi nærmer os en afslutning. Vi er i den forbindelse frustrerede over, hvad vi skal gøre i tilfælde af, at klassen og underviserne kommer med ændringsforslag til vores koncept. Samtidig med dette er vi bevidste om, at designprocessen i realiteten først slutter, når vi har afholdt vores præsentationsdag den 15. maj, og at vi derfor skal være åbne over for forbedringer, ris, ros helt indtil da.
Dagen sluttede med, at vi (igen) lagde hovederne i blød mht., hvordan vi skal lave vores fremtidsscenarie 2. Da der pt. er Zimbabwe-udstilling på Store Torv og domkirken er under restaurering, hvilket vil sige at der står stilladser hele vejen rundt om den, besluttede vi at optage scenariet på en anden måde end Fremtidsscenarie 1. Optagelserne vil delvist foregå på Store Torv, delvist i et klasselokale på Uni (optagelse figurer der ligger mock-up kirken) og derudover vil der være stilbilleder (kun ét af lilla høretelefoner). Resten af dagen gik med at tage stilbilleder og bearbejde disse ved at klippe dem ud i farver. Desuden blev der taget videoklip af mock-uppen af kirken. Indsæt billeder af figurer + udklip Sideløbende med, at vi begyndte at klippe figurer af os selv ud, så vi dem op af mock-up kirken. Vi så nu, at det fungerede rigtig godt, og vi vedtog derfor, at de der interagerer ikke skal være i forklædning som viking, fiskerkone osv. på skærmen, men at de i stedet skal stå som ”sig selv” på skærmen (reflection-in-action: refleksion under udklipning, refleksion under udarbejdelse af mockup) Derved kommer vi udover, at en lille dreng skal være stor vinking mv. Derudover kom vi frem til, at folk der går væk fra fødderne for at afslutte deres interaktion, kravler ind af vinduet under uret på domkirketårnet. Derved bliver folk nysgerrighed over, hvad der befinder sig inde i kirken, og det kan være, at folk vælger at besøge denne, efter at de har interageret med installationen. Programmet for i morgen blev, at vi mødes kl. 8 på Store Torv, er til Fremlæggelsesdag fra 10-13 og laver videre på Fremtidsscenariet derefter.
Torsdag den 30. april
Vi begyndte dagen kl. 8 med at spille dramaet igennem på Store Torv ud fra følgende storyboard og replikker:
(Videosekvenser:
1) Tre mennesker der står og fægter på Store Torv.
2) Maria og Sofie står og snakker går hen til lydstation (høretelefoner på fliser + flag).
3) De afløser de andre, stiller sig på fødder på fliser, og begynder at interagere.
4) Virtuelle med Maria og Sofies ansigter.
5) Vil lede efter flere der kan hjælpe, ser en fyr ved lydstationen og spørger ham, om han vil deltage.
6) Maria, Sophie og fyr leger sammen.)
Storyboard:
1) Maria og Sophie mødes på Store Torv og Sophie snakker straks om et høretefoner, hun skal ned og kigge på. De får øje på 3 personer der står foran domkirken og slår ud med armene, som om de er ved at bekæmpe en usynlig fjende. De undrer sig højlydt over, hvad der er der sker og opdager sammenhængen mellem personernes bevægelser og de virtuelle personer der er på en skærm på kirken. De virtuelle personer kæmper mod en flok faretruende vikinger, der stormer frem mod dem på skærmen. Maria og Sophie opdager derefter afmærkninger af høretelefoner på torvet og stiller sig hen på dem.
2) Pludselig kan de høre brøl og sværd der klinges. De undrer sig over, at man ikke kunne høre dette der, hvor de stod før, men synes det er sejt, at man kan træde ind i denne ”lydlomme”. De står lidt og følger med i vikingekampen, og da en fortæller efterfølgende giver de kæmpende på torvet ros for deres indsats mod de norske vikinger, der var på togt i Aros.
3) Flokken på Store Torv splitter sig op, og der bliver plads til, at Maria Sophie kan komme til. Selv om de er kommet til efter, at de andre har været der, er det ikke noget problem at komme ind i historien på skærmen. Da den næste historiske begivenhed begynder er Maria og Sophies ansigt endda oppe på skærmen på kirken sat ind i den virtuelle person som de nu er. Fortælleren siger ”Aros blev sikret for fremtiden Nu i år 1190 har Biskop Peder Vognsen brug for din hjælp til at bygge en domkirke, så smøg ærmerne op og kom i gang”. Jo flere i er til at tage fra, jo bedre vil det blive.
4) Maria og Sophies virtuelle person på domkirken bevæger den sig simultant, når de bevæger sig. Foran Maria er der en spand mørtel og en murerske, mens der foran Sophie er en bunke mursten. Det er altså kun muligt at gennemføre byggeriet (hvis man lægger en mursten op uden mørtel falder den ned), hvis de samarbejder om at anvende mørtel og mursten.
5) Byggeriet går lidt langsom og Sophie foreslår, at de får nogle flere mennesker til at hjælpe sig, ligesom fortælleren havde lagt op til. Maria er først lidt tøvende, men indvilliger så i, at spørge de omkringstående på torvet om, de vil være med. Der står en fyr på Maria og Sophies alder oven på høretelefonerne, der hvor Maria og Sophie tidligere selv stod og Maria vender sig om, for at høre om han vil være med. Det vil han gerne. Da de alle tre er i gang med at bygge, går det hele meget bedre og fortælleren giver dem efterfølgende stor ros for deres fælles indsats. Mens fortælleren siger ”Vi er nu i år 1650. Der er torvemarked og du står ved din bod. Du skal have alle dine fisk fra havnen solgt inden dagen er omme, da de er rådne i morgen” er både fyren og Maria og Sophie afbilledet ved siden af ham oppe på skærmen.
6) Maria og Sophie sælger fisk på livet løs og hygger sig meget med deres nye ven. Da alle de historiske perioder er blevet vist, får de stor ros af fortælleren, der var meget begejstret for deres indsats og samarbejdsevne.
7) Fyren spørger Maria og Sophie, om de skal mødes på Store Torv igen i næste uge, for at prøve den historiske tidsrejse igen. Han fortæller, at det er forskellige historiske perioder, der bliver vist, så det vil givetvis ikke være vikinger, opbygning af kirken og fiskerkonen næste gang de kommer. Maria og Sophie er begejstrede – både over fyrens tilbud og over, at der er flere lag i den historiske tidsrejse end først antaget. Han lover, at tage to venner med, så de er fem personer, hvorved de vil klare de historiske udfordringer endnu bedre.
Replikker:
1) Maria: Hej Sophie
Sophie: Hej – godt du havde tid til lidt shopping. Jeg har set de høretelefoner, som jeg bare må eje. De er lilla og så er der sådan nogle striber på. De passer lige på den kjole jeg har….
Maria: Hmmm…ej, se lige der!! Hvad sker der for dem?!
Sophie: Hold da op der er gang i dem hva! Endelige sker der noget på det her øde torv!
Maria: Ja, det må du nok sige – det ser næsten ud som om de kæmper mod en usynlig fjende…
Sophie: Jammen prøv at se på kirken, det gør de faktisk. De kæmper mod de der vikinger der løber hen imod dem!!
2) Maria: A pro pos de sko du lige snakkede om før – se lige de høretelefoner der. Gad vide hvad der sker hvis vi stiller os derhen? Worw nu er vi midt i vikingekampen! Sjovt at vi ikke kunne høre det, der hvor vi stod lige før. Det er ligesom en slags lydlomme her.
Sophie: Se nu går dem der stod derhenne før, skal vi ikke prøve det?
Maria: OK
3) Fortælleren: Velkommen til Århus historie..... Vi er i år 1190 har Biskop Peder Vognsen brug for din hjælp til at bygge en domkirke, så smøg ærmerne op og kom i gang”. Jo flere i er til at tage fra, jo bedre vil det blive.
Maria: Se! Det er os der er oppe på kirken nu.
Sophie: Ej, ja nu skal vi slås mod de der vikinger.
Maria: Prøv lige at nakke ham der står derovre.
4) Sophie: Ej, ja. Nu skal vi til at bygge kirken op! Jeg styrer stenene, så styrer du mørtel og murerske – for prøv at se de falder bare ned når jeg ikke har mørtel.
Maria: Det går godt nok lidt langsomt når i kun er to personer.
5) Sophie: Vi kan da spørge ham, der står derhenne på høretelefonerne., hvor vi stod lige før, om han vil være med.
Maria: Jamen vi kender ham jo slet ikke. Kan man det?
Sophie: Selvfølgelig kan man det. Jeg henter ham lige.
Fyren: Hej
Maria: Hej, hyggeligt at du vil være med…
Sophie: Nå, nu fik du også mørtel, så må jeg jo hellere skynde mig med stenene…
Fortælleren: Flot stykke arbejde. Tre mennesker kan jo klare meget mere end to. ”Vi er nu i år 1650. Der er torvemarked og du står ved din bod. Du skal have alle dine fisk fra havnen solgt inden dagen er omme, da de er rådne i morgen”
Maria: Ej, se nu skal vi hjælpe fiskekonen, hehe
6) Sophie: Hvor sjovt nu skal vi sælge fisk.
Maria: Ja det er jo nok fordi der har været torvemarked i gamle dage, her på Store Torv.
Fortælleren: Flot klaret. Med det handelstalent skal der nok komme vækst og velstand til byen.
Fyren: Skal vi mødes her igen på lørdag?
Maria: det kan vi godt. Men er det ikke lidt sådan at når man har prøvet det her en gang så kender man ligesom de historiske begivenheder. Jeg mener, det bliver jo ikke lige så fedt næste gang…
Fyren: Jo, det er faktisk ret fedt! Jeg har prøvet det før og det fungerer sådan at der er mange forskellige historiske begivenheder. Alle i kronologisk rækkefølge men i forskellige årstal fra det vi har oplevet nu.
Sophie: Fedt! Så kan man jo komme igen og igen!
Fyren: Så er på lørdag en aftale!?
Maria og Sophie: Jaaaaaa
Maria: Det var godt vi hentede ham, han var supersød. Jeg glæder mig allerede til lørdag. Det var nu også sjovt at være med til at opbygge Århus – og så lige her midt på Stre Torv- og jeg har helt ømme arme nu som om jeg rent faktisk har bygget en hel domkirke!
Sophie: Ja, det må have været hårdt at leve i gamle dage...og den stakkels fiskerkone- tænk at det eneste hun tjente var det hun fik for de fisk.
Maria:... og gad vide hvem ham der biskoppen var- jeg tror lige jeg googler ham når jeg kommer hjem.
- Vi lavede løbende om i replikkerne, så de passer med, at vi ikke står som fiskekone på skærmen (jf. det vi kom frem til i går). Vi fandt et område på torvet der passede til, at det kunne være et afgrænset område til høretelefoner. Dette var også et godt sted at udspille hele dramaet, så det ikke kom i karambolage med Zimbabweudstillingen på torvet og stilladset på kirken. Da vi udspillede dramaet, var det svært at huske på, at vi skulle kigge opad på kirken og ikke på vores hænder, når vi byggede, fægtede mod vikinger (kunne opretholde illusionen under arbejde med prototyper/mock-ups, jvf teori). Desuden bevirkede vores afprøvning af konceptet i den virkelige verden, at vi reflekterede over hvor svært det var, at være i den virkelige verden: F.eks. kørte en fejemand direkte hen over vores mock-up af en høretelefon, og der var utrolig megen larm fra fejemanden og diverse fragtbiler, som bevirkede, at vi flere gange var nødt til at tage optagelserne om. Derudover var der mange folk, der kiggede på vores dramatisering af konceptet og virkede meget nysgerrige.
Resultatet af vores aktion på Store Torv var, at vi fik optaget det videomateriale, som vi behøvede for at lave de levende billeder fremtidsscenariet (derudover skulle vi senere indtale fortællerstemmen, da vi hellere ville gøre dette i fred og ro hjemme i designkælderen). Vi opdagede, at vi var blevet mere afslappede i forhold til at stå og spille skuespillet midt på Store Torv og derudover fandt vi ud af, at var vi var glade for, at vi var kommet frem til, at vi ikke skulle optage det hele på Store Torv, eftersom at kirken var helt indhyllet i stillads og at Store Torv var fyldt med standere med Zimbabwe-billeder.
Efter vores aktion på Store Torv var vi til Fremlæggelsesdag 10-13.30. På trods af vores skepsis forud for Fremlæggelsesdagen, var det en god og konstruktiv oplevelse. Vi fik i hvert fald mange nye aspekter på vores koncept - både ud fra de andres præsentationer samt ud fra de kommentarer der faldt i forbindelse med vores projekt + svar på det enkelte spørgsmål vi havde forberedt (om hvordan brugerne kunne afsætte spor) (se refleksioner).
Vi var dog løbende frustrerede over modstridende oplysninger fra underviserne vedrørende begreberne ”brugere” og ”samarbejdspartnere” og blev i tvivl, om vi også skulle have fat i deciderede samarbejdspartnere. Ditte slog heldigvis fast, at vores designproces slutter med idéudviklingen, og at vi ikke skal have konceptet ”solgt”. Jo mere vi sandsynliggør konceptets potentialer desto bedre kan vi dog sandsynliggøre, at der kunne være nogen, der vil overtage det.
Vi kunne på Fremlæggelsesdagen igen fornemme, at vi er kommet langt i forhold til de andre grupper, hvoraf flere ikke havde rykket sig meget siden sidste Fremlæggelsesdag – hverken hvad angår koncept eller refleksioner. At vi var så langt i processen og med vores koncept bevirkede dog muligvis, at det givetvis var svært for de andre at give respons på vores koncept, da det fremstår afsluttet. På trods af dette fik vi dog mange gode kommentarer, da underviserne først fik sig talt varme.
Efter undervisningen sad vi hele eftermiddagen og klippede i videoen fra i går og fra i morges, nedskriv vores refleksioner over de andres kommentarerne over vores koncept, indtalte fortællerstemmen og talte om, hvad vi skal have på plads inden præsentationsdagen den 15. maj.
Tirsdag den 28.04.09
Vi mødtes om morgenen for at lave videre på mappen til aflevering 3. Det var en stor hjælp på os, at vi kunne lave videre på den oversigt, vi havde lavet på Randers museum. Det tog lang tid at lave den, og vi blev ikke færdige før vi skulle til undervisningen i Medie og Teknologiforståelse. Kort før undervisningen talte vi med Ditte i telefon, der fortalte, at vi skulle have en fælles fremlæggelse på torsdag, hvor både Ditte, Louise og Jannie ville deltage. Vi var ikke klar over dette, men tog det roligt, da vi havde videoen om workshop 3, som var blevet færdig mandag og som vi kunne fremlægge. Efter undervisningen og praktikvejledning arbejdede vi videre med mappen. Vi satte flere symboler på de tidspunkter, hvor dette eller hint havde været meget frugtbart for vores proces. Da vi har til opgave kun at aflevere én A4 side, vil vi henvise til oversigten over datoerne, som vi vil lægge ud på bloggen. Således har Ditte en mulighed for at finde ud af, hvad de forskellige symboler på mappen refererer til. Derudover kiggede vi vores refleksioner igennem for at se, om der stod noget i disse, som ikke var med i dagbogen, og som var relevant for mappen. Det tog igen lang tid at lave mappen. Vi var enige om, at arbejdet skulle gøres meget grundigt, da mappen er yderst relevant for at give et overblik over vores proces i vores eksamensopgave.
Onsdag den 29.04.09
Dagen begyndte med, at vi arbejdede videre på mappen. Vi lavede ”strand” færdig og begyndte at lave ”focal”. Efter en nærlæsning af definitionen på focal i teksten, fik vi justeret vores opfattelse af, hvad dette begreb dækkede over, og vi fik lavet endnu et separat dokument med matrix over de fire focal- begivenheder, som vi dykkede ned i. Focal-begivenhederne var: 1) Being there- workshop, 2) operationelle billeder, 3) flagrende kirke workshop, 4) workshop 3. Det gik hurtigt med at beskrive, hvad vi mente de deskriptive og refleksive elementer var i de enkelte begivenheder, men igen tog det lang tid at få matrixen og dokumentet sat ind på bloggen. Resultatet blev dog rigtig flot, og vi var rigtig glade for, at vi havde gjort så meget ud af opgaven, da det givetvis vil være til stor hjælp for os på et senere tidspunkt. Samtidig med at der blev bøvlet med at lægge matrix og dokument ud på bloggen, forberedte vi hvad vi skulle sige til spørgsmålene: ”Hvor I er”, ”hvad I gerne vil have de andres sparring på” og ”hvad det er for en værdi I tilfører brugerne gennem jeres projekter” . I det følgende er det desuden markeret hvem der skulle sige hvad.
Helle: Vores videre forløb siden sidst:
Vi genererede idéer fra sidste Præsentationsdag (trække de historiske lag ud af bygningerne/stederne). Dykkede dybere ned i idéen, mere sammenhæng mellem skærm på kirken og lyde fra fliser, samt affektivitet.
1) Mock up session på Store Torv, med brugerinvolvering af forbipasserende. Var svært, men fik os til at konkretisere konceptet yderligere.
2) Udførelse af mock-up session med dramatisering af koncept samt brugerinvolvering af fokusgruppen.
3) I dag: Filmet vores fremtidsscenarie på Store Torv
Henrik: Forklare hvorfor vi ikke har lavet mock-up session på lokationen
Fornemmelse for teknologien Wii.
Hvor er vi i processen? (Viser video – 6 minutter)
Præsentation af:
Workshop:
1) Forklaring af konceptet.
2) Brugernes kommentarer som legitimerer at brugerne forstår konceptet samt godt kan lide konceptet.
3) Det sted vi befinder os i processen: Vi har et konkret koncept, næste punkt bliver at lave et nyt og specifikt fremtidsscenarie over konceptet. Den resterende tid vil gå med løbende finpudsning af konceptet (via respons vi får fra andre).
Sie: Hvilken immateriel merværdi tilfører vi brugerne i vores koncept?
Vi tilfører brugerne en nærværende og anderledes museumsoplevelse gennem.....:
Sansning af Århus’ historie igennem interaktion, hvilket medfører:
Relationering:
Relationering mlm bekendte (typisk for museumsoplevelser).
Relationering mlm fremmede mennesker (co-participation jvf Heath et al): Både en oplevelse for de indirekte og indirekte involverede (dem der interagerer, by-standers, forbipasserende).
Affektivitet/ sanse fortiden:
Bevæge sig, lytte, se og følelser.
Affektivitet gør én mere modtagelig og åbner op for stedet, så dets betydningslag bliver tydelige.
Tilfører stedet liv og stemning
Intensivering af hverdagen:
Intensivering af hverdagspraksisser på et transitsted, hvor der ellers ikke sker noget.
Intensivering af bevidstheden om de historiske lag på Store Torv/Århus.
Intensivering af bevidstheden om Domkirkens og Store Torvs tilstedeværelse.
Intensivering af den gængse museumsoplevelse (de gængse museumsoplevelser hvori der anvendes teknologi individualiserer museumsoplevelsen til trods for at besøger sammen med andre) (jvf Heath). Vores museumsoplevelse derimod tager højde for dette (der er flere fødder, stemme der lægger op til relationering og stedet som offentligt og transitsted).
Ritualisering (Turner - liminoid); ritualer som har samfundskontekst):
Århusianere vil begynde at vise konceptet frem, som et symbol på Århus, når de får udenbys gæster. Et mødested (før: Vi mødes ved Store Torv/Den Danske Bank) Vi mødes på Store Torv ved.......... (ved koncepts navn).
Autenticitet
Konceptet er andet og mere end et spil, idet de historiske begivenheder på skærmen foregår på netop det historisk sted, hvor de har fundet sted (Pine &Gilmore- referentiel autenticitet; det handler om kontekstetablering samt Wang- objekt autenticitet; det er rent faktisk det rigtige torv og den rigtige kirke).
Meningsfuld oplevelse/ making meaning.
Boswijk: Når man oplever noget sammen med andre og bliver engageret i det, da er der mulighed for tranformation af individet.
Ehn: Muliggør at brugerne går fra tradition (med udgangspunkt i observationer: jvf den måde hvorpå Århus Bymuseum giver deres brugere en museumsoplevelse via plancher/genstande) til transcendens (affektiv læring af immateriel kulturarv om Århus).
En pragmatisk æstetik oplevelse.
Teknologien er usynlig og nem at anvende, kræver ingen forudsætninger.
Hvis vi bliver spurgt, hvad vil vi så overordnet?
Sanse Århus’ historie igennem interaktion.
Hvad vil vi gerne have de andres sparring på?
Hvordan kan vi sikre, at brugerne kan afsætte spor i konceptet?
-------------
(Noter over den respons vi fik på Fremlæggelsesdagen)
Hvad vil vi gerne have de andres sparring på?
Hvordan kan vi sikre, at brugerne kan afsætte spor i konceptet?
Respons fra undervisere/medstuderende:
Hvordan kan vi sikre, at brugerne kan afsætte spor i konceptet?
Spurgte I brugerne?
Man kunne lave nogle labyrintiske gåder, noget man kan løse ud over konceptet.
Ex løse en mordgåde: Samarbejde med andre der kan være med til at løse gåden, ex kioskejeren/ eller andre.
Måske skulle de forskellige deltagere kunne bygge oven på hinandens kirker.
Janni: Adgangsbarriere! (Hun troede, at man skulle have noget tøj på i virkeligheden). Hun stiller spørgsmål til den generelle adgangsbarriere til at få dem til at turde stille sig op på Store Torv og interagere.
Vores spørgsmål til åbent/lukket:
Janni: Kommenterede vores workshop omkring åbne/lukkede spørgsmål.
Louise: Det offentlige rum, kan der være et univers man kan kravle ind i.
Louise: Det er sjældent at folk begynder at interagere midt ude på åbne pladser. Chancen for at de ville interagere
Ditte: Analysere den video, hvor der er skygger på væg. Ditte mener at det er en interaktion der er umiddelbart + at ens ansigt er anonymt på væggen + alle der går forbi er anonyme.
Mere af en hybrid mlm vikingen og én selv. Louise.
Skabe en oplevelse der er så fed at folk glemmer hvor de står, så de ikke synes det er pinligt at stå på Store Torv og interagere (Nikolaj).
Louise: Et intimt rum, behøver ikke være et lukket rum.
Louise: Der burde være et løbende projekt, man bygger videre andres projekt. Så tænker man noget omkring hvor langt er man kommet, næste gang man kommer derned. Gør det til et fælles projekt.
Stine: Hvis det er museet der kommunikerer ud at det er en museumsoplevelse, at der er legitimt fordi det er et museum, da er der mange der godt vil gøre. Hvis andre i byrummet også ved at det er en museumsrelation, da vil mange gerne interagere.
-------------------
I relation til ovenstående overvejelser om præsentationsdagen til kom vi til at tale om, hvad navnet på konceptet er. Vi lavede en liste med følgende mulige forslag…
- City Square re-enactment (CSR)
- Århus alive
- Det levende Århus
- Århus Sqværd
- I- Storetorv
- Historie action
- Vi med Århus
- History for you and me
- Oz/os i Århus
… men kom ikke frem til et endeligt navn. Vi vil løbende vende tilbage med nye forslag.
Vi talte flere gange om, hvor frustrerede vi var over, at skulle sætte mange timer af (både i morgen torsdag og tirsdag den 5. maj) til fælles oplæg med de enkelte gruppers koncepter. Vi føler, at vi er nået så langt i processen, at vi nærmer os en afslutning. Vi er i den forbindelse frustrerede over, hvad vi skal gøre i tilfælde af, at klassen og underviserne kommer med ændringsforslag til vores koncept. Samtidig med dette er vi bevidste om, at designprocessen i realiteten først slutter, når vi har afholdt vores præsentationsdag den 15. maj, og at vi derfor skal være åbne over for forbedringer, ris, ros helt indtil da.
Dagen sluttede med, at vi (igen) lagde hovederne i blød mht., hvordan vi skal lave vores fremtidsscenarie 2. Da der pt. er Zimbabwe-udstilling på Store Torv og domkirken er under restaurering, hvilket vil sige at der står stilladser hele vejen rundt om den, besluttede vi at optage scenariet på en anden måde end Fremtidsscenarie 1. Optagelserne vil delvist foregå på Store Torv, delvist i et klasselokale på Uni (optagelse figurer der ligger mock-up kirken) og derudover vil der være stilbilleder (kun ét af lilla høretelefoner). Resten af dagen gik med at tage stilbilleder og bearbejde disse ved at klippe dem ud i farver. Desuden blev der taget videoklip af mock-uppen af kirken. Indsæt billeder af figurer + udklip Sideløbende med, at vi begyndte at klippe figurer af os selv ud, så vi dem op af mock-up kirken. Vi så nu, at det fungerede rigtig godt, og vi vedtog derfor, at de der interagerer ikke skal være i forklædning som viking, fiskerkone osv. på skærmen, men at de i stedet skal stå som ”sig selv” på skærmen (reflection-in-action: refleksion under udklipning, refleksion under udarbejdelse af mockup) Derved kommer vi udover, at en lille dreng skal være stor vinking mv. Derudover kom vi frem til, at folk der går væk fra fødderne for at afslutte deres interaktion, kravler ind af vinduet under uret på domkirketårnet. Derved bliver folk nysgerrighed over, hvad der befinder sig inde i kirken, og det kan være, at folk vælger at besøge denne, efter at de har interageret med installationen. Programmet for i morgen blev, at vi mødes kl. 8 på Store Torv, er til Fremlæggelsesdag fra 10-13 og laver videre på Fremtidsscenariet derefter.
Torsdag den 30. april
Vi begyndte dagen kl. 8 med at spille dramaet igennem på Store Torv ud fra følgende storyboard og replikker:
(Videosekvenser:
1) Tre mennesker der står og fægter på Store Torv.
2) Maria og Sofie står og snakker går hen til lydstation (høretelefoner på fliser + flag).
3) De afløser de andre, stiller sig på fødder på fliser, og begynder at interagere.
4) Virtuelle med Maria og Sofies ansigter.
5) Vil lede efter flere der kan hjælpe, ser en fyr ved lydstationen og spørger ham, om han vil deltage.
6) Maria, Sophie og fyr leger sammen.)
Storyboard:
1) Maria og Sophie mødes på Store Torv og Sophie snakker straks om et høretefoner, hun skal ned og kigge på. De får øje på 3 personer der står foran domkirken og slår ud med armene, som om de er ved at bekæmpe en usynlig fjende. De undrer sig højlydt over, hvad der er der sker og opdager sammenhængen mellem personernes bevægelser og de virtuelle personer der er på en skærm på kirken. De virtuelle personer kæmper mod en flok faretruende vikinger, der stormer frem mod dem på skærmen. Maria og Sophie opdager derefter afmærkninger af høretelefoner på torvet og stiller sig hen på dem.
2) Pludselig kan de høre brøl og sværd der klinges. De undrer sig over, at man ikke kunne høre dette der, hvor de stod før, men synes det er sejt, at man kan træde ind i denne ”lydlomme”. De står lidt og følger med i vikingekampen, og da en fortæller efterfølgende giver de kæmpende på torvet ros for deres indsats mod de norske vikinger, der var på togt i Aros.
3) Flokken på Store Torv splitter sig op, og der bliver plads til, at Maria Sophie kan komme til. Selv om de er kommet til efter, at de andre har været der, er det ikke noget problem at komme ind i historien på skærmen. Da den næste historiske begivenhed begynder er Maria og Sophies ansigt endda oppe på skærmen på kirken sat ind i den virtuelle person som de nu er. Fortælleren siger ”Aros blev sikret for fremtiden Nu i år 1190 har Biskop Peder Vognsen brug for din hjælp til at bygge en domkirke, så smøg ærmerne op og kom i gang”. Jo flere i er til at tage fra, jo bedre vil det blive.
4) Maria og Sophies virtuelle person på domkirken bevæger den sig simultant, når de bevæger sig. Foran Maria er der en spand mørtel og en murerske, mens der foran Sophie er en bunke mursten. Det er altså kun muligt at gennemføre byggeriet (hvis man lægger en mursten op uden mørtel falder den ned), hvis de samarbejder om at anvende mørtel og mursten.
5) Byggeriet går lidt langsom og Sophie foreslår, at de får nogle flere mennesker til at hjælpe sig, ligesom fortælleren havde lagt op til. Maria er først lidt tøvende, men indvilliger så i, at spørge de omkringstående på torvet om, de vil være med. Der står en fyr på Maria og Sophies alder oven på høretelefonerne, der hvor Maria og Sophie tidligere selv stod og Maria vender sig om, for at høre om han vil være med. Det vil han gerne. Da de alle tre er i gang med at bygge, går det hele meget bedre og fortælleren giver dem efterfølgende stor ros for deres fælles indsats. Mens fortælleren siger ”Vi er nu i år 1650. Der er torvemarked og du står ved din bod. Du skal have alle dine fisk fra havnen solgt inden dagen er omme, da de er rådne i morgen” er både fyren og Maria og Sophie afbilledet ved siden af ham oppe på skærmen.
6) Maria og Sophie sælger fisk på livet løs og hygger sig meget med deres nye ven. Da alle de historiske perioder er blevet vist, får de stor ros af fortælleren, der var meget begejstret for deres indsats og samarbejdsevne.
7) Fyren spørger Maria og Sophie, om de skal mødes på Store Torv igen i næste uge, for at prøve den historiske tidsrejse igen. Han fortæller, at det er forskellige historiske perioder, der bliver vist, så det vil givetvis ikke være vikinger, opbygning af kirken og fiskerkonen næste gang de kommer. Maria og Sophie er begejstrede – både over fyrens tilbud og over, at der er flere lag i den historiske tidsrejse end først antaget. Han lover, at tage to venner med, så de er fem personer, hvorved de vil klare de historiske udfordringer endnu bedre.
Replikker:
1) Maria: Hej Sophie
Sophie: Hej – godt du havde tid til lidt shopping. Jeg har set de høretelefoner, som jeg bare må eje. De er lilla og så er der sådan nogle striber på. De passer lige på den kjole jeg har….
Maria: Hmmm…ej, se lige der!! Hvad sker der for dem?!
Sophie: Hold da op der er gang i dem hva! Endelige sker der noget på det her øde torv!
Maria: Ja, det må du nok sige – det ser næsten ud som om de kæmper mod en usynlig fjende…
Sophie: Jammen prøv at se på kirken, det gør de faktisk. De kæmper mod de der vikinger der løber hen imod dem!!
2) Maria: A pro pos de sko du lige snakkede om før – se lige de høretelefoner der. Gad vide hvad der sker hvis vi stiller os derhen? Worw nu er vi midt i vikingekampen! Sjovt at vi ikke kunne høre det, der hvor vi stod lige før. Det er ligesom en slags lydlomme her.
Sophie: Se nu går dem der stod derhenne før, skal vi ikke prøve det?
Maria: OK
3) Fortælleren: Velkommen til Århus historie..... Vi er i år 1190 har Biskop Peder Vognsen brug for din hjælp til at bygge en domkirke, så smøg ærmerne op og kom i gang”. Jo flere i er til at tage fra, jo bedre vil det blive.
Maria: Se! Det er os der er oppe på kirken nu.
Sophie: Ej, ja nu skal vi slås mod de der vikinger.
Maria: Prøv lige at nakke ham der står derovre.
4) Sophie: Ej, ja. Nu skal vi til at bygge kirken op! Jeg styrer stenene, så styrer du mørtel og murerske – for prøv at se de falder bare ned når jeg ikke har mørtel.
Maria: Det går godt nok lidt langsomt når i kun er to personer.
5) Sophie: Vi kan da spørge ham, der står derhenne på høretelefonerne., hvor vi stod lige før, om han vil være med.
Maria: Jamen vi kender ham jo slet ikke. Kan man det?
Sophie: Selvfølgelig kan man det. Jeg henter ham lige.
Fyren: Hej
Maria: Hej, hyggeligt at du vil være med…
Sophie: Nå, nu fik du også mørtel, så må jeg jo hellere skynde mig med stenene…
Fortælleren: Flot stykke arbejde. Tre mennesker kan jo klare meget mere end to. ”Vi er nu i år 1650. Der er torvemarked og du står ved din bod. Du skal have alle dine fisk fra havnen solgt inden dagen er omme, da de er rådne i morgen”
Maria: Ej, se nu skal vi hjælpe fiskekonen, hehe
6) Sophie: Hvor sjovt nu skal vi sælge fisk.
Maria: Ja det er jo nok fordi der har været torvemarked i gamle dage, her på Store Torv.
Fortælleren: Flot klaret. Med det handelstalent skal der nok komme vækst og velstand til byen.
Fyren: Skal vi mødes her igen på lørdag?
Maria: det kan vi godt. Men er det ikke lidt sådan at når man har prøvet det her en gang så kender man ligesom de historiske begivenheder. Jeg mener, det bliver jo ikke lige så fedt næste gang…
Fyren: Jo, det er faktisk ret fedt! Jeg har prøvet det før og det fungerer sådan at der er mange forskellige historiske begivenheder. Alle i kronologisk rækkefølge men i forskellige årstal fra det vi har oplevet nu.
Sophie: Fedt! Så kan man jo komme igen og igen!
Fyren: Så er på lørdag en aftale!?
Maria og Sophie: Jaaaaaa
Maria: Det var godt vi hentede ham, han var supersød. Jeg glæder mig allerede til lørdag. Det var nu også sjovt at være med til at opbygge Århus – og så lige her midt på Stre Torv- og jeg har helt ømme arme nu som om jeg rent faktisk har bygget en hel domkirke!
Sophie: Ja, det må have været hårdt at leve i gamle dage...og den stakkels fiskerkone- tænk at det eneste hun tjente var det hun fik for de fisk.
Maria:... og gad vide hvem ham der biskoppen var- jeg tror lige jeg googler ham når jeg kommer hjem.
- Vi lavede løbende om i replikkerne, så de passer med, at vi ikke står som fiskekone på skærmen (jf. det vi kom frem til i går). Vi fandt et område på torvet der passede til, at det kunne være et afgrænset område til høretelefoner. Dette var også et godt sted at udspille hele dramaet, så det ikke kom i karambolage med Zimbabweudstillingen på torvet og stilladset på kirken. Da vi udspillede dramaet, var det svært at huske på, at vi skulle kigge opad på kirken og ikke på vores hænder, når vi byggede, fægtede mod vikinger (kunne opretholde illusionen under arbejde med prototyper/mock-ups, jvf teori). Desuden bevirkede vores afprøvning af konceptet i den virkelige verden, at vi reflekterede over hvor svært det var, at være i den virkelige verden: F.eks. kørte en fejemand direkte hen over vores mock-up af en høretelefon, og der var utrolig megen larm fra fejemanden og diverse fragtbiler, som bevirkede, at vi flere gange var nødt til at tage optagelserne om. Derudover var der mange folk, der kiggede på vores dramatisering af konceptet og virkede meget nysgerrige.
Resultatet af vores aktion på Store Torv var, at vi fik optaget det videomateriale, som vi behøvede for at lave de levende billeder fremtidsscenariet (derudover skulle vi senere indtale fortællerstemmen, da vi hellere ville gøre dette i fred og ro hjemme i designkælderen). Vi opdagede, at vi var blevet mere afslappede i forhold til at stå og spille skuespillet midt på Store Torv og derudover fandt vi ud af, at var vi var glade for, at vi var kommet frem til, at vi ikke skulle optage det hele på Store Torv, eftersom at kirken var helt indhyllet i stillads og at Store Torv var fyldt med standere med Zimbabwe-billeder.
Efter vores aktion på Store Torv var vi til Fremlæggelsesdag 10-13.30. På trods af vores skepsis forud for Fremlæggelsesdagen, var det en god og konstruktiv oplevelse. Vi fik i hvert fald mange nye aspekter på vores koncept - både ud fra de andres præsentationer samt ud fra de kommentarer der faldt i forbindelse med vores projekt + svar på det enkelte spørgsmål vi havde forberedt (om hvordan brugerne kunne afsætte spor) (se refleksioner).
Vi var dog løbende frustrerede over modstridende oplysninger fra underviserne vedrørende begreberne ”brugere” og ”samarbejdspartnere” og blev i tvivl, om vi også skulle have fat i deciderede samarbejdspartnere. Ditte slog heldigvis fast, at vores designproces slutter med idéudviklingen, og at vi ikke skal have konceptet ”solgt”. Jo mere vi sandsynliggør konceptets potentialer desto bedre kan vi dog sandsynliggøre, at der kunne være nogen, der vil overtage det.
Vi kunne på Fremlæggelsesdagen igen fornemme, at vi er kommet langt i forhold til de andre grupper, hvoraf flere ikke havde rykket sig meget siden sidste Fremlæggelsesdag – hverken hvad angår koncept eller refleksioner. At vi var så langt i processen og med vores koncept bevirkede dog muligvis, at det givetvis var svært for de andre at give respons på vores koncept, da det fremstår afsluttet. På trods af dette fik vi dog mange gode kommentarer, da underviserne først fik sig talt varme.
Efter undervisningen sad vi hele eftermiddagen og klippede i videoen fra i går og fra i morges, nedskriv vores refleksioner over de andres kommentarerne over vores koncept, indtalte fortællerstemmen og talte om, hvad vi skal have på plads inden præsentationsdagen den 15. maj.
20. april - 26. april
Torsdag den 23.04.09
Første dag efter studietur, hvor vi undervejs i bussen havde lagt slagplan for resten af semesteret: eksamen og opgave kommer til at fylde meget. Vi mødtes kl 10 for ikke at lægge for hårdt ud og sad og loggede video fra Workshop 3 fra dagen før studieturen. Det kom der mange gode, lange, og afklarende diskussioner ud af, som alle sammen var med til at finpudse konceptet. Fx fik vi snakket perspektiv-udfordringen grundigt igennem. Skal man kunne se sig selv hele tiden eller kun noget af tiden; fra siden, forfra eller bagfra; med ens eget hår i nakken eller med vikingehjelm og fiskerkonetørklæde; skulle de tidligere brugeres ansigter ses eller ej; skal der være et ikon af den/de interagerende; og hvorfor er det overhovedet relevant at se sig selv på domkirkens facade? Se eventuelt refleksioner fra denne dag. Alt i alt følte vi, at vi fik rimelig godt styr på processen og på konceptets kerne (hvad vil vi med vores koncept?), berettigethed (hvem efterspørger det og giver det merværdi?) og brugerforståelse (er det forståeligt og selvforklarende for potentielle brugere?). Vi fik logget den første halve time video-dokumentation.
Vi havde en aftale med Ditte angående Mejlbystenen ud på eftermiddagen, og tog forholdsvist tidligt hjem, lidt over fire, på denne første dag efter hjemkomsten fra Amsterdamstudieturen, da vi var banket temmelig møre med den oplevelsesøkonomiske kødhammer efter samme.
Fredag den 24.04.09
Vi havde en aftale med Ditte angående Mejlbystenen ud på eftermiddagen, og tog forholdsvist tidligt hjem, lidt over fire, på denne første dag efter hjemkomsten fra Amsterdamstudieturen, da vi var banket temmelig møre med den oplevelsesøkonomiske kødhammer efter samme.
Fredag den 24.04.09
Trip til Randers' Mejlbysten for at foretage interviews om den interaktive runesten. Vi mødtes kl 8 og fortsatte med at logge video fra Workshop 3, hvorefter vi kl 9 tog kærlighedsruten (linje 118) til Randers. Vi nuppede en god stak badges. To tredjedele af KlubKlamKat foretog interviews, mens den sidste begyndte på Aflevering 3, proces-kortlægningen: Overview Map, Strand samt Focal. Vi skiftedes i løbet af dagen til at interviewe og bisidde med mappingen, hvilket forløb ganske stille og roligt, da det blot var et referat af Dagbog og Refleksioner fra denne blog (intertekstuel metablogning), som vi forøvrigt havde printet ud samme morgen. Da Designprojektet so far har været en omstændelig (og vel også anstændig) affære, tog mappingen længere tid end som så. Efter endt dont i Randers vendte vi atter snuderne mod Århus, hvor vi skiltes med udsigt til en velfortjent weekend, omend vi alligevel fik uddelegeret opgaver, vi ikke nødvendigvis (modsat samtlige hidtidige) behøvede at være fælles om; gennemlytte resten af workshop-videoen, fortsætte med proceskortlægningen samt begynde på manuskript og replikskifte til endnu et fremtidsscenarie; Det Endelige Koncept.
Uge 16
13. april - 19. april
Tirsdag den 14.04.09
Vi mødtes efter påskeferien kl 8.00, hvor vi startede med at snakke om vores ferie og om, hvordan Helle og Sie havde talt med venner og familie i ferien om vores projekt. Hvorefter vi kort reflekterede over dette. Helle havde gennem en veninde fået denne respons: Videoen over fremtidsscenariet fandt hun en anelse overdrevet. Hun mente ikke, at almindelige folk på gaden, ville være interesserede i et nyt kulturelt tiltag (vores skuespil samt at det er et scenarie – kan være meget svært at gøre det autentisk, men vi er dog opmærksomme på, at folk ikke altid viser den store interesse (Henrik med lyde på Store Torv gav heller ikke så megen respons). På den anden side har vi også den erfaring, at mange ude i byrummet netop er opmærksomme, når der sker noget uventet (jf. at folk i byrummet snakkede om Helle, at hun under vores etnografiske undersøgelser gik rundt og noterede sin iagttagelser).
Hun har som pædagog arbejdet i en børnehave, hvor de havde en nyere version af Wii (Playstation Eye). Dette er en maskine som via et kamera kan implementere brugerens øjne i virtuel figur (hvilket vi har talt om at anvende i vores projekt). Derudover kræver maskinen ikke, at man skal holde en dimmer i hånden for at interagere med spillet (hvilket vi har talt om at undgå i projekt). Udover de traditionelle spil findes der spil, hvor man eksempelvis via forskellige råvarer kan sammensætte sin egen mad (sætte individuelle spor).
Hun sagde endvidere, at hun ville prøve vores projekt, hvis det var muligt.
Sie havde fået denne respons af sine svigerforældre: Projektet virkede ikke færdigt (Sie havde svært ved at forklare dem om procestilgangen, de havde formentligt en anden forestilling om vores undervisning). At de havde svært ved at sætte sig ind i museumstilgangen (museum i byrummet) og havde svært ved at forstå teknologiens muligheder (immigrantgenerationen versus .....generation).
Herefter lavede vi en opgave til Medie- og Teknologiforståelse. Opgaven omhandlede følgende faktorer i teknologien i vores projekt: potentialer, grundlag og værdier. Igennem denne opgave fik vi nogle gode refleksioner over brugernes behov (pleaure, usability og functionality), hvor vi mener at vores projekt, som et oplevelsesprojekt, lægger mest vægt på at dække brugernes pleaure behov, men vi fandt også ud af at vi allerede gjort os mange tanker om usability i teknologien (ex et nemt symbol som fod). Vi fik desuden reflekteret over hvilke værdier vores projekt ville kunne tilføre brugeren.
I undervisningslektionen i Medie- og Teknologiforståelse, hvor vi havde besøg af to gæsteforelæsere, fik vi yderligere megen inspiration til vores projekt, som bekræftede os i, at vi vil skabe noget nyt, som dog også er en del af tiden (skærme på vægge i byrummet).
Endvidere skulle vi lave en mindre opgave som omhandlede vores projekt som oplevelse.
Intro: I hvilke forskellige kontekster kommer brugeren til oplevelsen? (shoppere, folk der spiser på gaden, mødested osv. Vi føler, at der er gode forhold til at mulige bystanders får lyst til at prøve oplevelsen).
Interaktion: Hvad er selve interaktionen i oplevelsen?
Outro: Hvilke værdier får brugerne med sig efter oplevelsens afslutning?
Også igennem denne opgave kom vi frem til mange gode nye perspektiver.
Igennem de to små opgaver denne dag, fandt vi ud af, at vi faktisk havde gjort os rigtig mange overvejelser i forvejen. Samtidig var det dog også rigtig godt for os, at vi via disse opgaver fik muligheden for at sætte forskellige refleksioner ind i en ramme som del af en større ramme (en ramme om den holistiske tilgang i projektet).
I undervisningen fik vi desuden en kort respons fra andre holdmedlemmer, bl.a. kommentarer omkring:
For megen teknologi!
Teknologien vil koste meget! (Dette ser vi dog ikke et problem i forhold til Dittes pointering af, at vores projekt omhandler design og ikke det økonomisk realiserbare i projektet. Vi vil dog kontakte hende vedrørende denne problematik).
Kunne der ikke implementeres noget mere af ”at sætte sig spor” fra brugerens side. Konkret blev det foreslået os, at vi indsætte ansigter fra tidligere brugere i nogle af de andre interagerende figurer (ex vikingerne der løber frem mod én). => Denne idé kunne vi rigtig godt lide. Via dette ville brugeren efter interaktionen stadig være en del af oplevelsen for andre brugere (sætte sig spor + blive en del af Århus’ historie).
Efter undervisningen:
Vi mødtes for at gennemgå, hvordan vi skulle præsentere vores mock-up session for fokusgruppemedlemmerne den efterfølgende dag. Med udgangspunkt i teknikkerne fra teksten ”Evoking the future. Drama and props in user centered design” af Brandt og Grunnet besluttede vi os for, at vi ville udføre fremtidsscenariet i form af drama overfor fokusgruppemedlemmerne, med efterfølgende debriefing, hvor fokusgruppemedlemmerne skulle kunne komme med kritik over dramaet. Dette valgte vi fordi, vi på Storetorv havde erfaret, at det var svært umiddelbart at involvere brugere i en mock-up session. Med introduktion af Nintendo Wii overfor fokusgruppemedlemmer ønskede vi, at de kunne opnå en fornemmelse for Wii’s teknologi. Desuden gik vi ud fra, at det ville øge deltagernes forståelsen, hvis de i stedet for udelukkende selv at skulle interagere, kunne se os udføre mock-up sessionen. Vi øvede dramaet igennem et par gange, og talte om, at vi kunne lade deltagerne forsøge rollen som den interagerende med Domkirken efter debriefingen.
Ændringer i dramaet, som vi kom frem til via afprøvning:
Fortælleren skal stå bagved deltagerne, hvor deltagerne så kan se fortælleren bag sig i spejlet.
Der skulle laves en ordentlig narrativ afslutning på fortællingen. Dette må være alfa omega, da det er det sidste indtryk de formentlig vil huske.
Pointsystem efter hvor mange deltagere der er samt efter hvordan man klarer udførelse af opgaven.
Punkter vi kunne gendiskutere:
Relation til brugerens hverdag, jvf Aestetic Interaction?
Hvordan hænger vores oplevelse sammen, jvf McCarthy & Wright?
Onsdag den 15.04.09
Refleksioner før action den 15. april: Vi er lidt bange for brugernes reaktion, da vi frygter, at de ikke kan finde ud af konceptet, eller ikke synes det er sjovt. Vi håber, at det er en hjælp for brugernes forståelse, at de forud for afprøvningen af konceptet prøver at spille Wii.
Vi er glade for, at vi har valgt, at afprøve konceptet sammen med vores gamle work-shop gruppe. Det giver en tryghed at de har prøvet at arbejde med vores tilgang til museer tidligere. Ydermere giver deres tilstedeværelse os mulighed for, at vi kan hjælpe dem med at gå fra tradition til transcendes. En proces som de allerede påbegyndte under workshoppen.
Derudover har vi reflekteret over, at vi denne gang afholder vores workshop i et klasselokale og ikke på Store Torv. Afprøvningen på Store Torv hjalp os langt videre, men det var svært at forklare konceptet ude i det fri, med blafrende planche af domkirken og larm fra forbipasserende. Ditte sagde i dag i undervisningen, at hun også tidligere havde erfaring med at afprøve koncepter i lokaler og at det var ligeså godt som at gøre det i det fri.
Med udgangspunkt i teksten ”Drama and props in user centered design” har vi reflekteret over, at brugerne først skal se os afprøve konceptet. De må gerne afbryde os og kommer med forslag til forbedringer og stille spørgsmål, hvorved de kan komme med reflection-on-action. Derefter skal de selv have mulighed for at afprøve konceptet, hvorved de har mulighed for at komme med ”reflection-in-action”.
Der er desuden den fordel ved at afholde workshoppen i et klasselokale, at der er rammerne for at tale sammen med brugerne i længere tid, således at der er mulighed for at opnå et fælles sprog.
Desuden er vi bevidste om, at vi anvender sparsomme rekvisitter, såsom et tørklæde og en fletkurv hjemmefra. Dermed har brugerne mulighed for selv at komme med forslag til hvorledes konceptet skal videreudvikles.
Generelt set har vi taget ved lære af de fejl vi tidligere har lavet. Forud for afprøvningen i dag, har vi således øvet konceptet igennem flere gange og talt meget grundigt om, hvorledes vi skal forklare det til brugerne. Vi er meget bevidste om, at forklare konceptet grundigt til dem og at brugerne kan sætte sig ind i teknologien.
Efter undervisningen i dag har vi reflekteret over Sebastians oplæg med hensyn til, at der i konceptet skal være mulighed for, at brugerne selv skal kunne danne sig et eget indtryk af det.
Desuden har vi reflekteret over hvilken rolle fortælleren skal have. Om hans kommentarer skal være belærende, humoristiske mv. Der skal være mulighed for at hans kommentarer passer til ens indsats. Hvis der ikke er mange der interagerer eller man ikke kæmper/sælger/bygger godt vil der komme kommentarer der relaterer til ens indsats
Om afholdelse af workshop, 15. april 2009:
Inden afholdelse sørgede vi for, at alle vores rekvisitter stod sådan, at de var nemme at få fat i under workshoppen. Vi havde købt slik, sodavand og juice til fokusgruppemedlemmerne (Anne, Maria og Lisbeth). Ligesom vi fandt ud af, hvor computeren kunne stå, for at den kunne optage hele seancen. Angående Wii-spillet lavede vi nogle spillere, der lignede vores fokusgruppemedlemmer (Anne, Maria og Lisbeth), så de allerede under Wii-spillet ville kunne identificere sig med Wii-spilleren (den virtuelle-figur). Dette viste sig at være en god idé, da vores fokusgruppemedlemmer derved kunne identificere sig med den virtuelle figure, i forklaringen af vores koncept.
Sie var fortæller, Helle forklarede konceptet og Henrik forklarede Wii samt filmede under workshop:
Vi nåede ikke at gennemspille det inden, men heldigvis havde vi øvet os så meget dagen inden, at det ikke var nødvendigt.
Samme dag fandt vi ud af hvordan konceptet skulle forklares, meget kort og klart, og forklares i forlængelse af, at de havde prøvet Wii-spillet.
Vi havde prøvede at spille Wii om morgenen for at sikre os at det virkede, samt fandt det rette sted, hvor tv kunne stå uden at det ville kunne ses i spejlet. Vi forberedte lyde samme dag (genbrug af lyde fra sidst).
Under forberedelserne fandt vi ud af, at billedet af kirken måtte hænges op over spejlet. Vi forsøgte os først med at hænge det på et oprejst bord, hvor tanken så var at det skulle kunne ses i spejlet bag en. Dette fungerede imidlertid ikke. Og det viste sig, at det var bedre for at forstå konceptet, at kirken var foran én, så man kunne fornemme, at man stod foran kirken. Vi fandt også ud af hvor Anne, Lisbeth og Maria skulle sidde under seancen, for at de kunne se både spejl og os uden at kunne se sig selv i spejlet.
Vi havde denne gang ikke forberedt, hvad vi efterfølgende ville spørge fokusgruppedeltagerne om. Dette gjorde vi formentligt fordi vi gik ud fra, at de ville stoppe os under udspillelsen af dramaet.
Under 1. udspillelse af dramaet (Lisbeth og Maria):
Lisbeth og Maria spillede Wii sammen (Lisbeth havde ikke prøvet det før). De synes begge, at det var sjovt.
Lisbeth stillede et enkelt spørgsmål til vikingerne (husker ikke hvad). Men ellers spurgte de ikke til noget. Én gang under et tøjskifte forklarede Helle et afklarende spørgsmål i forståelsen af konceptet, ellers spillede vi det ud uden afbrydelser.
Efter vores dramaet sad vi og snakkede med Maria og Lisbeth om det. De havde mange gode kommentarer.
Herefter spurgte vi, om de havde lyst til at prøve spille, hvilket de gerne ville. Håbet var at de gennem legen ville reflektere yderligere og komme med flere kommentarer, hvilket de også gjorde.
Kommentarer:
Den første scene skal være længere end de andre, for at man kommer ind i det. Lisbeth spurgte til noget omkring perspektiv (skulle man kunne se sig selv, eller skulle man kunne se sin egen figur). Vi havde talt om dette forinden og vil tage det op til revision igen. Vi er nødt til at overveje hvorledes man både kan se sit eget ansigt på den virtuelle person og samtidig se den virtuelle persons hænder, som om de var ens egne.
Man kunne gøre det sådan, at folk oplever forskellige scener alt efter hvor godt de klarede sig. Det ville kunne også kunne bevirke, at man fik lyst til at prøve det igen. Ex hvis man så nogle folk prøve det, og de oplevede andre fortællinger end dem man selv havde prøvet (virke som teaser).
Ang. det at ansigterne skulle agere andre figurer efterfølgende (forlængelse af oplevelsen, man bliver en del af installationen) kommenterede Maria at der så skulle mulighed for at kunne fjerne sit ansigt, hvis man ikke ønskede at det skulle blive deroppe.
Mulighed for forskellige sprog.
Godt at det er så let at forstå, godt at det er så lettilgængeligt og at det er gratis.
Lisbeth reflekterede over, at der jo faktisk var sket en masse på Storetorv tidligere (som om hun ikke havde overvejet dette før. Jubi, det er jo netop meningen med vores koncept, hurra)
Hvis det var på Storetorv, og Lisbeth fik besøg, så ville hun tage dem med derned og vise dem det (dette sagde hun uopfordret).
Under 2. udspillelse af dramaet (Anne)
Henrik spillede Wii sammen med Anne. Anne havde ikke prøvet det før, men synes det var sjovt.
Igen efter udspillelsen af drama talte vi med Anne.
Da Anne skulle prøve dramaet, gjorde hun det sammen med Helle (dette planlagde vi først da hun skulle til det).
Efterfølgende talte vi med Anne igen.
Kommentarer:
Hun mente, at det mest var for børn (dog på trods af, at hun som en af de afsluttende bemærkninger sagde, at hun synes det havde været sjovt at prøve Wii!).
Hun synes det var godt, at der var steder, hvor man kunne lytte, uden selv at være aktiv.
Hun synes, det var godt at lydene ikke influerede på alle de andre, der var torvet.
Hun ville selv prøve det, hvis det var på torvet.
Hun synes, at det lagde op til, at man skulle være flere, når man gjorde det.
Hvis hun var på torvet, og der var nogle fremmede, der spurgte om hun ville deltage, så ville hun det.
Hun mente, at det måske ville kunne være svært at forestille sig, at man stod med et tungt sværd, når man ikke stod med noget i hånden. I et spørgsmål om hun havde haft svært ved at forestille sig bowlingkuglen, uden en tung genstand i hånden, mente hun dog ikke, at det havde været svært. Hun sagde, at hun nok bare lidt svært ved at forestille sig denne nye form for teknologi, men også, at hvis de virtuelle billeder blev gode, da ville det formentligt nok være let at forestille sig det.
ØV ØV!!! Vi fik ikke planlagt konkrete spørgsmål. Eksempelvis fik ikke spurgt dem om de mente, at det de havde efterspurgt under workshop 1 var blevet taget med i denne workshop. Ligesom vi ikke fik talt om, at en af os skulle skrive ned, hvad de sagde, mens vi snakkede med dem. Dette bevirker, at vi formentligt vil skulle se hele videoen igennem!
Generelt:
Vi er blevet meget bedre til at forberede os. Setting i form af klasselokale gjorde det meget nemmere for os, ligesom deltagerne gjorde det.
Vi kunne godt have brugt mere tid på at tale om, hvordan vi skulle håndtere dokumentation af samtaler + spørgsmål. Dette glemte vi. Men i betragtning af hvor kort tid vi har haft (pga påskeferie) er det blot en lille detalje.
- De sagde, at det var godt at de havde prøvet Wii forud for dramet.
- Vi genbrugte kirken (som de syntes godt om) og lyde fra sidst.
- Vi tror, at lydene var rigtig gode, for at kunne forestille sig, at man skulle kæmpe mod vikinger, uden dem havde det måske været svært at kunne forestille sig dem.
- Godt med Wii inden, det gjorde det nemmere at forklare konceptet (tv = skærm på kirken, kamera med billede af en selv på figur = den personlige Wii-figur, de interaktive bevægelser = Wii, lydene fra tv = lydbestemte lyd).
Reflection-on-action 15. april 2009:
Vi er yderst positive efter workshopbrugernes tilbagemeldinger. De levede sig hurtigt ind i konceptet og sagde lige ud af de syntes det var en god oplevelse. De så alle ud til at de havde lyst til at prøve det efter at vi havde ”gennemspillet” det for dem. De var gode til at komme med konstruktive kommentarer særligt vedrørende spørgsmål om point og fortællerens ris/ros overfor ens præstationer og om hvorledes det kan blive ved med at være en oplevelse man vender tilbage til.
Anne nævnte at det lagde op til at der var flere der gjorde det sammen. Lisbeth sagde at det var ”læring ind af baggangen” og at det ”pirrede til nysgerrigheden”.
Det var et paradoks i at Anne sagde, at det var mest for børn, men at hun kastede sig ud i det og syntes det var vildt sjovt.
Generelt var de meget positive overfor at det er muligt at kunne høre historien uden at være med i det.
Vi var forud for workshoppen nervøse for om de ville forstå det hele. Der var til vores lettelse ingen problemer for dem i at sætte sig ind i vores mock-ups.
Vi kom til at tale om at vi kunne indbygge en detalje om at man kan komme i forskellige baner. Dette vil således afløse pointsystemet som vi er skeptiske overfor. Lisbeth nævnte ”hvad nu hvis” og Sie refererede igen til bøgerne ”Du er hovedperson i”. Dette vil ligeledes gøre det differentieret.
Torsdag den 15.04.09 - onsdag den 22.04.09
Studietur (med stort T).
Uge 15
6. april - 12. april
KlubKlamKat stadig på skeferie..
Uge 14
30. marts - 5. april
Mandag den 30.03.09
Hun sagde endvidere, at hun ville prøve vores projekt, hvis det var muligt.
Sie havde fået denne respons af sine svigerforældre: Projektet virkede ikke færdigt (Sie havde svært ved at forklare dem om procestilgangen, de havde formentligt en anden forestilling om vores undervisning). At de havde svært ved at sætte sig ind i museumstilgangen (museum i byrummet) og havde svært ved at forstå teknologiens muligheder (immigrantgenerationen versus .....generation).
Herefter lavede vi en opgave til Medie- og Teknologiforståelse. Opgaven omhandlede følgende faktorer i teknologien i vores projekt: potentialer, grundlag og værdier. Igennem denne opgave fik vi nogle gode refleksioner over brugernes behov (pleaure, usability og functionality), hvor vi mener at vores projekt, som et oplevelsesprojekt, lægger mest vægt på at dække brugernes pleaure behov, men vi fandt også ud af at vi allerede gjort os mange tanker om usability i teknologien (ex et nemt symbol som fod). Vi fik desuden reflekteret over hvilke værdier vores projekt ville kunne tilføre brugeren.
I undervisningslektionen i Medie- og Teknologiforståelse, hvor vi havde besøg af to gæsteforelæsere, fik vi yderligere megen inspiration til vores projekt, som bekræftede os i, at vi vil skabe noget nyt, som dog også er en del af tiden (skærme på vægge i byrummet).
Endvidere skulle vi lave en mindre opgave som omhandlede vores projekt som oplevelse.
Intro: I hvilke forskellige kontekster kommer brugeren til oplevelsen? (shoppere, folk der spiser på gaden, mødested osv. Vi føler, at der er gode forhold til at mulige bystanders får lyst til at prøve oplevelsen).
Interaktion: Hvad er selve interaktionen i oplevelsen?
Outro: Hvilke værdier får brugerne med sig efter oplevelsens afslutning?
Også igennem denne opgave kom vi frem til mange gode nye perspektiver.
Igennem de to små opgaver denne dag, fandt vi ud af, at vi faktisk havde gjort os rigtig mange overvejelser i forvejen. Samtidig var det dog også rigtig godt for os, at vi via disse opgaver fik muligheden for at sætte forskellige refleksioner ind i en ramme som del af en større ramme (en ramme om den holistiske tilgang i projektet).
I undervisningen fik vi desuden en kort respons fra andre holdmedlemmer, bl.a. kommentarer omkring:
For megen teknologi!
Teknologien vil koste meget! (Dette ser vi dog ikke et problem i forhold til Dittes pointering af, at vores projekt omhandler design og ikke det økonomisk realiserbare i projektet. Vi vil dog kontakte hende vedrørende denne problematik).
Kunne der ikke implementeres noget mere af ”at sætte sig spor” fra brugerens side. Konkret blev det foreslået os, at vi indsætte ansigter fra tidligere brugere i nogle af de andre interagerende figurer (ex vikingerne der løber frem mod én). => Denne idé kunne vi rigtig godt lide. Via dette ville brugeren efter interaktionen stadig være en del af oplevelsen for andre brugere (sætte sig spor + blive en del af Århus’ historie).
Efter undervisningen:
Vi mødtes for at gennemgå, hvordan vi skulle præsentere vores mock-up session for fokusgruppemedlemmerne den efterfølgende dag. Med udgangspunkt i teknikkerne fra teksten ”Evoking the future. Drama and props in user centered design” af Brandt og Grunnet besluttede vi os for, at vi ville udføre fremtidsscenariet i form af drama overfor fokusgruppemedlemmerne, med efterfølgende debriefing, hvor fokusgruppemedlemmerne skulle kunne komme med kritik over dramaet. Dette valgte vi fordi, vi på Storetorv havde erfaret, at det var svært umiddelbart at involvere brugere i en mock-up session. Med introduktion af Nintendo Wii overfor fokusgruppemedlemmer ønskede vi, at de kunne opnå en fornemmelse for Wii’s teknologi. Desuden gik vi ud fra, at det ville øge deltagernes forståelsen, hvis de i stedet for udelukkende selv at skulle interagere, kunne se os udføre mock-up sessionen. Vi øvede dramaet igennem et par gange, og talte om, at vi kunne lade deltagerne forsøge rollen som den interagerende med Domkirken efter debriefingen.
Ændringer i dramaet, som vi kom frem til via afprøvning:
Fortælleren skal stå bagved deltagerne, hvor deltagerne så kan se fortælleren bag sig i spejlet.
Der skulle laves en ordentlig narrativ afslutning på fortællingen. Dette må være alfa omega, da det er det sidste indtryk de formentlig vil huske.
Pointsystem efter hvor mange deltagere der er samt efter hvordan man klarer udførelse af opgaven.
Punkter vi kunne gendiskutere:
Relation til brugerens hverdag, jvf Aestetic Interaction?
Hvordan hænger vores oplevelse sammen, jvf McCarthy & Wright?
Onsdag den 15.04.09
Refleksioner før action den 15. april: Vi er lidt bange for brugernes reaktion, da vi frygter, at de ikke kan finde ud af konceptet, eller ikke synes det er sjovt. Vi håber, at det er en hjælp for brugernes forståelse, at de forud for afprøvningen af konceptet prøver at spille Wii.
Vi er glade for, at vi har valgt, at afprøve konceptet sammen med vores gamle work-shop gruppe. Det giver en tryghed at de har prøvet at arbejde med vores tilgang til museer tidligere. Ydermere giver deres tilstedeværelse os mulighed for, at vi kan hjælpe dem med at gå fra tradition til transcendes. En proces som de allerede påbegyndte under workshoppen.
Derudover har vi reflekteret over, at vi denne gang afholder vores workshop i et klasselokale og ikke på Store Torv. Afprøvningen på Store Torv hjalp os langt videre, men det var svært at forklare konceptet ude i det fri, med blafrende planche af domkirken og larm fra forbipasserende. Ditte sagde i dag i undervisningen, at hun også tidligere havde erfaring med at afprøve koncepter i lokaler og at det var ligeså godt som at gøre det i det fri.
Med udgangspunkt i teksten ”Drama and props in user centered design” har vi reflekteret over, at brugerne først skal se os afprøve konceptet. De må gerne afbryde os og kommer med forslag til forbedringer og stille spørgsmål, hvorved de kan komme med reflection-on-action. Derefter skal de selv have mulighed for at afprøve konceptet, hvorved de har mulighed for at komme med ”reflection-in-action”.
Der er desuden den fordel ved at afholde workshoppen i et klasselokale, at der er rammerne for at tale sammen med brugerne i længere tid, således at der er mulighed for at opnå et fælles sprog.
Desuden er vi bevidste om, at vi anvender sparsomme rekvisitter, såsom et tørklæde og en fletkurv hjemmefra. Dermed har brugerne mulighed for selv at komme med forslag til hvorledes konceptet skal videreudvikles.
Generelt set har vi taget ved lære af de fejl vi tidligere har lavet. Forud for afprøvningen i dag, har vi således øvet konceptet igennem flere gange og talt meget grundigt om, hvorledes vi skal forklare det til brugerne. Vi er meget bevidste om, at forklare konceptet grundigt til dem og at brugerne kan sætte sig ind i teknologien.
Efter undervisningen i dag har vi reflekteret over Sebastians oplæg med hensyn til, at der i konceptet skal være mulighed for, at brugerne selv skal kunne danne sig et eget indtryk af det.
Desuden har vi reflekteret over hvilken rolle fortælleren skal have. Om hans kommentarer skal være belærende, humoristiske mv. Der skal være mulighed for at hans kommentarer passer til ens indsats. Hvis der ikke er mange der interagerer eller man ikke kæmper/sælger/bygger godt vil der komme kommentarer der relaterer til ens indsats
Om afholdelse af workshop, 15. april 2009:
Inden afholdelse sørgede vi for, at alle vores rekvisitter stod sådan, at de var nemme at få fat i under workshoppen. Vi havde købt slik, sodavand og juice til fokusgruppemedlemmerne (Anne, Maria og Lisbeth). Ligesom vi fandt ud af, hvor computeren kunne stå, for at den kunne optage hele seancen. Angående Wii-spillet lavede vi nogle spillere, der lignede vores fokusgruppemedlemmer (Anne, Maria og Lisbeth), så de allerede under Wii-spillet ville kunne identificere sig med Wii-spilleren (den virtuelle-figur). Dette viste sig at være en god idé, da vores fokusgruppemedlemmer derved kunne identificere sig med den virtuelle figure, i forklaringen af vores koncept.
Sie var fortæller, Helle forklarede konceptet og Henrik forklarede Wii samt filmede under workshop:
Vi nåede ikke at gennemspille det inden, men heldigvis havde vi øvet os så meget dagen inden, at det ikke var nødvendigt.
Samme dag fandt vi ud af hvordan konceptet skulle forklares, meget kort og klart, og forklares i forlængelse af, at de havde prøvet Wii-spillet.
Vi havde prøvede at spille Wii om morgenen for at sikre os at det virkede, samt fandt det rette sted, hvor tv kunne stå uden at det ville kunne ses i spejlet. Vi forberedte lyde samme dag (genbrug af lyde fra sidst).
Under forberedelserne fandt vi ud af, at billedet af kirken måtte hænges op over spejlet. Vi forsøgte os først med at hænge det på et oprejst bord, hvor tanken så var at det skulle kunne ses i spejlet bag en. Dette fungerede imidlertid ikke. Og det viste sig, at det var bedre for at forstå konceptet, at kirken var foran én, så man kunne fornemme, at man stod foran kirken. Vi fandt også ud af hvor Anne, Lisbeth og Maria skulle sidde under seancen, for at de kunne se både spejl og os uden at kunne se sig selv i spejlet.
Vi havde denne gang ikke forberedt, hvad vi efterfølgende ville spørge fokusgruppedeltagerne om. Dette gjorde vi formentligt fordi vi gik ud fra, at de ville stoppe os under udspillelsen af dramaet.
Under 1. udspillelse af dramaet (Lisbeth og Maria):
Lisbeth og Maria spillede Wii sammen (Lisbeth havde ikke prøvet det før). De synes begge, at det var sjovt.
Lisbeth stillede et enkelt spørgsmål til vikingerne (husker ikke hvad). Men ellers spurgte de ikke til noget. Én gang under et tøjskifte forklarede Helle et afklarende spørgsmål i forståelsen af konceptet, ellers spillede vi det ud uden afbrydelser.
Efter vores dramaet sad vi og snakkede med Maria og Lisbeth om det. De havde mange gode kommentarer.
Herefter spurgte vi, om de havde lyst til at prøve spille, hvilket de gerne ville. Håbet var at de gennem legen ville reflektere yderligere og komme med flere kommentarer, hvilket de også gjorde.
Kommentarer:
Den første scene skal være længere end de andre, for at man kommer ind i det. Lisbeth spurgte til noget omkring perspektiv (skulle man kunne se sig selv, eller skulle man kunne se sin egen figur). Vi havde talt om dette forinden og vil tage det op til revision igen. Vi er nødt til at overveje hvorledes man både kan se sit eget ansigt på den virtuelle person og samtidig se den virtuelle persons hænder, som om de var ens egne.
Man kunne gøre det sådan, at folk oplever forskellige scener alt efter hvor godt de klarede sig. Det ville kunne også kunne bevirke, at man fik lyst til at prøve det igen. Ex hvis man så nogle folk prøve det, og de oplevede andre fortællinger end dem man selv havde prøvet (virke som teaser).
Ang. det at ansigterne skulle agere andre figurer efterfølgende (forlængelse af oplevelsen, man bliver en del af installationen) kommenterede Maria at der så skulle mulighed for at kunne fjerne sit ansigt, hvis man ikke ønskede at det skulle blive deroppe.
Mulighed for forskellige sprog.
Godt at det er så let at forstå, godt at det er så lettilgængeligt og at det er gratis.
Lisbeth reflekterede over, at der jo faktisk var sket en masse på Storetorv tidligere (som om hun ikke havde overvejet dette før. Jubi, det er jo netop meningen med vores koncept, hurra)
Hvis det var på Storetorv, og Lisbeth fik besøg, så ville hun tage dem med derned og vise dem det (dette sagde hun uopfordret).
Under 2. udspillelse af dramaet (Anne)
Henrik spillede Wii sammen med Anne. Anne havde ikke prøvet det før, men synes det var sjovt.
Igen efter udspillelsen af drama talte vi med Anne.
Da Anne skulle prøve dramaet, gjorde hun det sammen med Helle (dette planlagde vi først da hun skulle til det).
Efterfølgende talte vi med Anne igen.
Kommentarer:
Hun mente, at det mest var for børn (dog på trods af, at hun som en af de afsluttende bemærkninger sagde, at hun synes det havde været sjovt at prøve Wii!).
Hun synes det var godt, at der var steder, hvor man kunne lytte, uden selv at være aktiv.
Hun synes, det var godt at lydene ikke influerede på alle de andre, der var torvet.
Hun ville selv prøve det, hvis det var på torvet.
Hun synes, at det lagde op til, at man skulle være flere, når man gjorde det.
Hvis hun var på torvet, og der var nogle fremmede, der spurgte om hun ville deltage, så ville hun det.
Hun mente, at det måske ville kunne være svært at forestille sig, at man stod med et tungt sværd, når man ikke stod med noget i hånden. I et spørgsmål om hun havde haft svært ved at forestille sig bowlingkuglen, uden en tung genstand i hånden, mente hun dog ikke, at det havde været svært. Hun sagde, at hun nok bare lidt svært ved at forestille sig denne nye form for teknologi, men også, at hvis de virtuelle billeder blev gode, da ville det formentligt nok være let at forestille sig det.
ØV ØV!!! Vi fik ikke planlagt konkrete spørgsmål. Eksempelvis fik ikke spurgt dem om de mente, at det de havde efterspurgt under workshop 1 var blevet taget med i denne workshop. Ligesom vi ikke fik talt om, at en af os skulle skrive ned, hvad de sagde, mens vi snakkede med dem. Dette bevirker, at vi formentligt vil skulle se hele videoen igennem!
Generelt:
Vi er blevet meget bedre til at forberede os. Setting i form af klasselokale gjorde det meget nemmere for os, ligesom deltagerne gjorde det.
Vi kunne godt have brugt mere tid på at tale om, hvordan vi skulle håndtere dokumentation af samtaler + spørgsmål. Dette glemte vi. Men i betragtning af hvor kort tid vi har haft (pga påskeferie) er det blot en lille detalje.
- De sagde, at det var godt at de havde prøvet Wii forud for dramet.
- Vi genbrugte kirken (som de syntes godt om) og lyde fra sidst.
- Vi tror, at lydene var rigtig gode, for at kunne forestille sig, at man skulle kæmpe mod vikinger, uden dem havde det måske været svært at kunne forestille sig dem.
- Godt med Wii inden, det gjorde det nemmere at forklare konceptet (tv = skærm på kirken, kamera med billede af en selv på figur = den personlige Wii-figur, de interaktive bevægelser = Wii, lydene fra tv = lydbestemte lyd).
Reflection-on-action 15. april 2009:
Vi er yderst positive efter workshopbrugernes tilbagemeldinger. De levede sig hurtigt ind i konceptet og sagde lige ud af de syntes det var en god oplevelse. De så alle ud til at de havde lyst til at prøve det efter at vi havde ”gennemspillet” det for dem. De var gode til at komme med konstruktive kommentarer særligt vedrørende spørgsmål om point og fortællerens ris/ros overfor ens præstationer og om hvorledes det kan blive ved med at være en oplevelse man vender tilbage til.
Anne nævnte at det lagde op til at der var flere der gjorde det sammen. Lisbeth sagde at det var ”læring ind af baggangen” og at det ”pirrede til nysgerrigheden”.
Det var et paradoks i at Anne sagde, at det var mest for børn, men at hun kastede sig ud i det og syntes det var vildt sjovt.
Generelt var de meget positive overfor at det er muligt at kunne høre historien uden at være med i det.
Vi var forud for workshoppen nervøse for om de ville forstå det hele. Der var til vores lettelse ingen problemer for dem i at sætte sig ind i vores mock-ups.
Vi kom til at tale om at vi kunne indbygge en detalje om at man kan komme i forskellige baner. Dette vil således afløse pointsystemet som vi er skeptiske overfor. Lisbeth nævnte ”hvad nu hvis” og Sie refererede igen til bøgerne ”Du er hovedperson i”. Dette vil ligeledes gøre det differentieret.
Torsdag den 15.04.09 - onsdag den 22.04.09
Studietur (med stort T).
Uge 15
6. april - 12. april
KlubKlamKat stadig på skeferie..
Uge 14
30. marts - 5. april
Mandag den 30.03.09
Vi begyndte dagen, hvor vi havde sluppet den i fredags. Således fandt vi historiske facts om Store Torv på nettet, der passede til de figurer, vi havde lavet. Samtidig med dette blev der kæmpet med at printe domkirken ud i farver i 8 stk. A4 papir, så de kunne klæbes sammen på et stort stykke pap. Desuden printede vi en domkirke på A4-papir, som vi brugte til at illustrere computerskærmen. Da alt dette var overstået gik vi i gang med at øve, hvorledes vi, med udgangspunkt i vores mock-ups, vil komme i kontakt med brugerne på Store Torv. Vi legede, at en af os var en bruger der trådte på en brosten. Samtidig med dette spillede vi lyden af en galende hane fra computeren. Det krævede lidt øvelse at få lyden til at passe præcist med at brugeren satte foden på brostenen. Derudover prøvede vi at forklare brugeren, hvordan konceptet fungerede. Dette tog lang tid, og vi var i tvivl om hvor meget af konceptets baggrund vi skulle forklare. På den ene side, var vi bevidste om, at vi ikke ville forklare alt for meget, da brugeren derved ville blive træt af en lang redegørelse. På den anden side var vi dog klar over, at det var nødvendigt at brugeren fik baggrunden for konceptet at vide, da det ellers ikke ville give så meget mening, så længe der ikke findes en tynd skærm på den rigtige domkirken, men kun en pap-mock-up. Vi aftalte desuden hvem af os, der skulle stå for de forskellige ting, dvs. hvem der skulle holde pap-stykket med billedet af kirken, hvem der skulle afspille lydene fra computeren og hvem der skulle forklare hele konceptet til brugeren. Vi reflekterede over, at det givetvis var mest overskueligt, hvis det var den samme person, der forklarede hele konceptet til brugeren. Således skrev vi stikord ned om hvad det skulle siges, så vi alle var enige om det. Det var til stor hjælp at få sat ord på, hvad vi egentligt mente med konceptet. Desuden var det givtigt at spille det hele igennem, da der derved kom en masse uafklarede spørgsmål for dagen. Vi blev således bevidste om, at vi ikke havde sat en tidsbegrænsning på brugen af computeren, at vi ikke vidste, hvad der ville ske når brugeren havde sat alle dyr og personer op på kirken, at vi heller ikke havde aftalt, om der ville komme flere heste op på kirken hver gang en person gik over brostenen med heste, eller om der også kunne forsvinde en hest, når man gik på brostenen med heste.
Det var endnu en relativ anstrengende dag, da der var mange ting vil skulle tage stilling til og udføre i praksis. Det tog igen længere tid at printe end beregnet og tilsvarende dukkede der en masse uforudsete spørgsmål op, da vi afprøvede konceptet. Vi var bevidste om, at der ved afprøvningen i morgen også vil opstå uforudsete spørgsmål og forhold vi skal tage stilling til, men vi ser dette som en positiv del af processen og er bevidste om, at morgendagens afprøvning af vores mock-ups vil blive lærerig på den ene eller anden måde.
Tirsdag den 31.03.09
Efter undervisningen i Medie- og teknologiforståelse samlede vi skamler, planche, vores små figurer, computerinterface og højtalere og begav os til Store Torv for at få brugere til at afprøve vores mock-ups i deres rette kontekst. Vi diskuterede lidt opstillingen af hhv. højtalere og computer og kom frem til, at Henrik skulle sætte sig bag en reklamestander med sin egen computer og derfra afspille lyde, når folk trådte på en brosten, som vi havde malet rød med rødt farvekridt. Helle og Sie skulle stå et par metre væk fra Henrik med computeren med interfacen. De første personer der gik over brostenen kiggede lidt overrasket, når der kom lyden af en hane. De skyndte sig dog alle videre. Efter et stykke tid stoppede en mand op og kiggede meget interesseret både på brostenen og Henrik. Helle og Sie fik fat i ham og spurgte om han undrede sig over, hvad det var for nogle lyde. Han var ca. 30 år, gymnasielærer og meget snakkesaglig. Vi viste ham planchen af domkirken og computeren med interfacen og fik ham til at sætte figurer på computerinterfacen samtidig med at vi satte tilsvarende figurer på planchen af domkirken. Han var meget interesseret og kom med mange kommentarer og ideer:
Vi snakkede dagens oplevelser godt igennem og kom efter lidt betænkningstid frem til, at det hele naturligvis ikke var spildt. Brugerinddragelsen var blot endnu et skridt på vejen i vores proces frem mod ”det gode koncept”. Hvis vi ikke havde haft denne afprøvning af konceptet sammen med brugerne, ville vi muligvis havde arbejdet videre på et koncept, som ingen kunne forstå. Vi fik dermed hurtigt vendt brugernes hårde dom til noget positivt. Vi reflektere i den forbindelse over, at der var meget at forklare for brugerne. De skulle både tage stilling til brostenen med lyd og computeren. Måske kunne vi med fordel smelte disse dele sammen, så der kun var en ting at forholde sig til? Vi kunne også lade den ene af delene blive, så der enten kun var brosten med lyd eller kun var computer? Det havde desuden også været svært at forklare konceptet, da vores afprøvning af det var meget urealistisk, eftersom at vi stod med plancher og pap og ikke kunne Illustrere det realistisk med en OLED-skærm. Derudover snakkede vi om, at vi behøvede en samlet ramme og en samlende ramme for de historier om Store Torv, som vi gerne ville have frem. Vi relaterede vores koncept til Mejlbystenen, og snakkede om, at det også umiddelbart virkede meningsløst at skulle sparke til nogle runer. Historien bag runestenen, fik dog hele konceptet bundet sammen. Således er der ved Mejlbystenen også en mening i at blive stående, fordi man får historien som belønning. Således kom vi frem til, at vi var nødt til at have en samlende fortælling, som figurerne skulle passe ind i. Vi talte derefter om, at vores problem måske var, at vi ikke vidste nok om Store Torv til at kunne udvælge relevante, gode historier derfra som kunne fortælles. Vi kom i den forbindelse endnu engang til at snakke om, om vi skulle fokusere på domkirkens eller torvets historie. I den forbindelse opstod en ny ide, hvorved vi kunne undgå at sætte skærme op på kirken: Det skulle være muligt at se kirken gennem en boks med levende billeder, fra før filmens tid. Derved ville vi også tage udgangspunkt i det som den 23årige kvinde havde sagt om, at det var ærgerligt at hylde en flot, gammel bygning ind i skærme. Den samlende historie, som skule fremgå af kirken kunne desuden relateres til hele Århus, hvis man sideløbende med kirkens udbredelse, kunne se Århus blive bygget op. Kirken ville dermed være et symbol på Århus opbygning og udvikling. Vi var dog bevidste om, at denne idé ville bevirke, at vi nar nødt til at gå et langt skridt tilbage i processen, og vi snakkede os frem til, at det ikke var nødvendigt at gå så langt tilbage. Det ville være nok blot at gå tilbage til, at vi skulle finde frem til en samlende historie på kirken og evt. tænke brostenene og computeren sammen. Vi var stadig bevidste om, at det vi ville, var at skabe en oplevelse i byrummet for århusianerne, så de kunne interagere og relationere. Vi blev bevidste om, at vi er nødt til at skrue op for læringsdelen, da dette blev efterspurgt af alle dem vi havde talt med. Hvis denne del ikke er med føler de at oplevelsen er meningsløs. I den forbindelse kom vi frem til, at vi med brostenene var tæt på konceptet fra Mejlbystenen, hvor man gennem sine bevægelser interagerer med stenen. Det kunne være godt, hvis man gennem sine bevægelser på brostenene også kunne interagere med domkirken. Således faldt snakken endnu engang på Nintendo Wii, og vi kom frem til følgende koncept:
På Store Torv er der et afgrænset område. Hvis man stiller sig her kommer der en fortællerstemme, som kun er muligt at høre når man står på det afgrænsede område. Stemmen siger f.eks. ”Velkommen til Århus i 1100-tallet, nu er det tid til at arbejde”. Således kunne man selv være med til at bygge kirken op gennem sine bevægelser. Der er et kamera der kan ansigtsfiksere så man får taget et billede af sit ansigt, når man står på det afgrænsede område og således vil man kunne se sit eget ansigt på domkirken, men blot på en krop af en arbejder i 1100tallet, der bygger kirken op. Som følge af, at vi i forbindelse med Mejlbystenen hørte en dreng sige ”hvordan kommer man til næste bane”, kan man lave den historiske fortælling om domkirken til en slags Nintendo Wii- computerspil, hvor det gælder om at komme så langt op i historien som muligt. Samtidig dermed bliver man guidet af fortællerstemmen, der hele tiden taler til én, men også kommer med historie facts. Der er relationeringselementet i det, eftersom at man kun kan komme videre til de næste bane, hvis der er flere mennesker der hjælper til. Således er man nødt til at interagere med andre (måske fremmede) mennesker. Man vil komme til at indgå i roller som arbejdsmand under opbygningen af kirken, fiskerkone der sælger på torvedag på Store Torv og som festugedeltager i nutiden. Når man har gennemført spillet kommer man på en scoreliste, så man sætter sit aftryk og huskes.
Efter at have udviklet dette koncept, havde vi igen blod på tanden til at arbejde videre. Vi aftalte at begynde at lave nye mock-ups til den næste afprøvning allerede dagen efter. Vi talte dog om, at vi med fordel kunne trække på venner til at komme og afprøve det, da vi havde brugt meget tid på at vente på, at der kom brugere vi kunne inddrage på Store Torv.
De næste personer, der prøvede mock-uppen var to af Henriks venner, der kom forbi. De var noget mere skeptiske overfor konceptet end gymnasielæreren. Brian, ca. 32, der var den ene af vennerne havde følgende kommentarer til det:
- Tegnene fra computerinterfacen skal også være på brostenen (f.eks. billedet af en hane, når det kom en hanelyd op).
- Gøre noget samtidig i konceptet. Man kunne trykke forskellig knapper ind, således at der kom en hest på kirken når flere personer trykkede knapper ind en hest på.
- Vanddragen og den røde sofa er kedelige figurer at have med på computeren.
- Vil hellere have Danmarkstema og ikke kun figurer fra Store Torv.
- Det behøvede ikke kun være Store Torv der danner ramme for konceptet
- Generelt meget positiv overfor konceptet
Ud fra disse kommentarer fik vi det indtryk, at vores koncept langt fra var færdigt. Det var tydeligt at brugerne ikke forstod, hvad meningen med konceptet var og de savnede en forklaring på hvorfor figurerne skulle op på kirken. Den næste bruger var en ca. 23-årig kvinde, som vi kom i snak med efter, at hun havde kigget forundret, da hun hørte lyden af hanen. Vi forklarede hende konceptet og hun havde følgende kommentarer:
- Hvis man skal lære noget så skal der være noget mere i konceptet
- Fascinationen vil være det teknologiske i konceptet
- Der skal skrues op for det faktuelle
- Figurerne skal være mere ”voksne”
- Jo større diversitet i forhold til information des bedre
- Man kan også blive ført igennem en historie
- Der skal være en gulerod
- Der skal knyttes en historie til
Vi var temmelig nedslåede over brugernes dom over vores mock-up og følte, at vi havde fået nok brugerrespons til at kunne reflektere over, hvad vi nu skulle gøre. Vi satte os derfor ind på McD og reflekterede over dagens brugeroplevelser. Vi havde brugt meget tid på at udvikle mock-uppene og var nu frustrerede, da vi følte at vores arbejde og tid var spildt. Brugerne havde tydeligvis svært ved at forstå meningen med konceptet og følte ikke, at de fik noget ud af det. Samtidig med dette undrede vi os over, at klassen og underviserne på den foreløbige præsentationsdag havde været så positivt stemt overfor konceptet. Ikke én havde tilkendegivet at vedkommende ikke forstod meningen med det. Derudover havde vi taget Louises kritik til os om, at hun manglede noget historisk på domkirken.
- En aprilsnar?
- Det må ikke være permanent
- Folk vil være for vilde
- Domkirken kan blive glemt
- En tand for meget
- Hvad er det I vil?
Vi snakkede dagens oplevelser godt igennem og kom efter lidt betænkningstid frem til, at det hele naturligvis ikke var spildt. Brugerinddragelsen var blot endnu et skridt på vejen i vores proces frem mod ”det gode koncept”. Hvis vi ikke havde haft denne afprøvning af konceptet sammen med brugerne, ville vi muligvis havde arbejdet videre på et koncept, som ingen kunne forstå. Vi fik dermed hurtigt vendt brugernes hårde dom til noget positivt. Vi reflektere i den forbindelse over, at der var meget at forklare for brugerne. De skulle både tage stilling til brostenen med lyd og computeren. Måske kunne vi med fordel smelte disse dele sammen, så der kun var en ting at forholde sig til? Vi kunne også lade den ene af delene blive, så der enten kun var brosten med lyd eller kun var computer? Det havde desuden også været svært at forklare konceptet, da vores afprøvning af det var meget urealistisk, eftersom at vi stod med plancher og pap og ikke kunne Illustrere det realistisk med en OLED-skærm. Derudover snakkede vi om, at vi behøvede en samlet ramme og en samlende ramme for de historier om Store Torv, som vi gerne ville have frem. Vi relaterede vores koncept til Mejlbystenen, og snakkede om, at det også umiddelbart virkede meningsløst at skulle sparke til nogle runer. Historien bag runestenen, fik dog hele konceptet bundet sammen. Således er der ved Mejlbystenen også en mening i at blive stående, fordi man får historien som belønning. Således kom vi frem til, at vi var nødt til at have en samlende fortælling, som figurerne skulle passe ind i. Vi talte derefter om, at vores problem måske var, at vi ikke vidste nok om Store Torv til at kunne udvælge relevante, gode historier derfra som kunne fortælles. Vi kom i den forbindelse endnu engang til at snakke om, om vi skulle fokusere på domkirkens eller torvets historie. I den forbindelse opstod en ny ide, hvorved vi kunne undgå at sætte skærme op på kirken: Det skulle være muligt at se kirken gennem en boks med levende billeder, fra før filmens tid. Derved ville vi også tage udgangspunkt i det som den 23årige kvinde havde sagt om, at det var ærgerligt at hylde en flot, gammel bygning ind i skærme. Den samlende historie, som skule fremgå af kirken kunne desuden relateres til hele Århus, hvis man sideløbende med kirkens udbredelse, kunne se Århus blive bygget op. Kirken ville dermed være et symbol på Århus opbygning og udvikling. Vi var dog bevidste om, at denne idé ville bevirke, at vi nar nødt til at gå et langt skridt tilbage i processen, og vi snakkede os frem til, at det ikke var nødvendigt at gå så langt tilbage. Det ville være nok blot at gå tilbage til, at vi skulle finde frem til en samlende historie på kirken og evt. tænke brostenene og computeren sammen. Vi var stadig bevidste om, at det vi ville, var at skabe en oplevelse i byrummet for århusianerne, så de kunne interagere og relationere. Vi blev bevidste om, at vi er nødt til at skrue op for læringsdelen, da dette blev efterspurgt af alle dem vi havde talt med. Hvis denne del ikke er med føler de at oplevelsen er meningsløs. I den forbindelse kom vi frem til, at vi med brostenene var tæt på konceptet fra Mejlbystenen, hvor man gennem sine bevægelser interagerer med stenen. Det kunne være godt, hvis man gennem sine bevægelser på brostenene også kunne interagere med domkirken. Således faldt snakken endnu engang på Nintendo Wii, og vi kom frem til følgende koncept:
På Store Torv er der et afgrænset område. Hvis man stiller sig her kommer der en fortællerstemme, som kun er muligt at høre når man står på det afgrænsede område. Stemmen siger f.eks. ”Velkommen til Århus i 1100-tallet, nu er det tid til at arbejde”. Således kunne man selv være med til at bygge kirken op gennem sine bevægelser. Der er et kamera der kan ansigtsfiksere så man får taget et billede af sit ansigt, når man står på det afgrænsede område og således vil man kunne se sit eget ansigt på domkirken, men blot på en krop af en arbejder i 1100tallet, der bygger kirken op. Som følge af, at vi i forbindelse med Mejlbystenen hørte en dreng sige ”hvordan kommer man til næste bane”, kan man lave den historiske fortælling om domkirken til en slags Nintendo Wii- computerspil, hvor det gælder om at komme så langt op i historien som muligt. Samtidig dermed bliver man guidet af fortællerstemmen, der hele tiden taler til én, men også kommer med historie facts. Der er relationeringselementet i det, eftersom at man kun kan komme videre til de næste bane, hvis der er flere mennesker der hjælper til. Således er man nødt til at interagere med andre (måske fremmede) mennesker. Man vil komme til at indgå i roller som arbejdsmand under opbygningen af kirken, fiskerkone der sælger på torvedag på Store Torv og som festugedeltager i nutiden. Når man har gennemført spillet kommer man på en scoreliste, så man sætter sit aftryk og huskes.
Efter at have udviklet dette koncept, havde vi igen blod på tanden til at arbejde videre. Vi aftalte at begynde at lave nye mock-ups til den næste afprøvning allerede dagen efter. Vi talte dog om, at vi med fordel kunne trække på venner til at komme og afprøve det, da vi havde brugt meget tid på at vente på, at der kom brugere vi kunne inddrage på Store Torv.
Onsdag den 01.04.09
Vi mødtes inden undervisningen i Proces- og scenariedesign og evaluere kort på det koncept, vi var kommet frem til dagen forinden. Vi talte om, at konceptet var i tråd med følgende, som deltagerne på i vores workshops havde efterspurgt:
Efter undervisningen beskrev vi vores koncept som værende følgende:
Vi fandt desuden historier om Store Torv og domkirken fra forskellige tidsperioder og skrev replikker til fortælleren i konceptet (Kronologisk gennemgang af fortællinger):
År 700-1000: Den første figur man indtager er vikingen. Man får dermed lov til at være de historiske figurer der har været i Århus gennem tiderne. Guiden fortæller at man vil have fordel af at inddrage flere vikinger i kampen, men at man også godt kan kæmpe videre selv, men ikke få så mange point:
”Velkommen til Århus’ historie. Du kommer nu med på en tidsrejse, hvor du vil opleve Århus og selv blive en del af byens historie.
Vi starter i vikingetiden så gør dig klar til tidsrejsen og grib dit sværd. (Lyd af tidsrejse).
I dette herrens år 770 kaldes byen Aros og er beboet af vikinger som dig. Krig og plyndringer er en konstant trussel for dig og byen. Den store og rige handelsplads du nu står på ligger tæt ved havet og er selvfølgelig et yderst fristende bytte for andre vikinger på plyndringstogt. Der er netop kommet melding om at en stor norsk vikingeflåde har lagt til udenfor byens volde. Du er vores eneste håb. Grib fat i dit svær og forsvar Aros før det er for sent. Jo flere I er jo bedre står vi. (KAMPLYDE)”. ((I skal nu forestille jer, at der kommer en flok vikinger løbende imod jer)).
Forskellige kommentarer:
- ”Ok, vi klarede den lige på et hængende hår men næste gang, men næste gang falder Aros, hvis vi ikke forsvarer os bedre ”
- ”Kongen takker for jeres hjælp. Der går nok mange år før de tør komme igen”.
År 1190 (lyden af tidsrejse): Opbygning af kirken. Man indtager en figur af en arbejder, der er med til at bygge domkirken:
”Aros blev sikret for fremtiden Nu i år 1190 har Biskop Peder Vognsen brug for din hjælp til at bygge en domkirke, så smøg ærmerne op og kom i gang”.
Forskellige kommentarer:
- ”Med det tempo I lægger for dagen, tager det vist mange år før den bliver færdig”.
- ”Det kan godt være at Rom ikke blev bygget på én dag, men det gjorde Århus Domkirke”.
År 1200 (lyden af tidsrejse): Middelalderen. Man indtager en figur, der er en middelalderskjald og skal spille på et instrument:
”Det var godt gået og vi er nu i 1230. På handelstorvet er der fest og ballade og du står musikken på torvet.
År 1600 (lyden af tidsrejse): Man indtager en figur, der er en fiskekone:
Vi er nu i år 1650. Der er torvemarked og du står ved din bod. Du skal have alle dine fisk fra havnen solgt inden dagen er omme, da de er rådne i morgen.
Forskellige kommentarer:
- ”Godt klaret, efter sådan et godt salg har vi råd til en ekstra ko”.
- ”Åh nej, åh nej. Næsten ingen penge, og en masse rådne fisk. Hvor uheldig kan man være?”.
År 1900: Man indtager en figur, der er en sporvognskonduktør.
År 2009: Den røde sofa
År 2015: Fremtidsscenarium
Vi kom frem til at vi vil afprøve vores koncept torsdag den 23.04.09. Vi ønsker at inddrage personer fra vores workshops, da vi derved muligvis igen kan få dem til at gå fra tradition til transcendens.
Vi overvejer at invitere følgende personer igen:
Vagn
Anne
Lisbeth
Søren
Til brugerinddragelsen skal vi bruge følgende rekvisitter:
Spejl (fra toilettet)
Planche af kirken (har vi )
Udklædningstøj (os alle)
Nintendo Wii (Birgitte og Thomas)
TV (fra SLK)
Historiefortæller: fortællerhat (Sie), tæppe (Helle)
Billeder af brugerne (alle)
Lyd af tidsrejse (Henrik)
Kamplyde (Henrik)
Papforstærkning af stor vikingefigur
Pap til sværd
Karton til hjelme
Vikingen: Hjelm med hjelm og svær (Fætter BR)
Arbejder på domkirken: Træsko (?) , skjorte (Henrik), stof om hånden (Henrik)
Fiskerkone: Tørklæde (Sie), fletkurv (Sie), fisk (fra løvbjerg)
Mock-up:
Skuespil hvor vi spiller guide. Brugeren ser sig selv i et spejl og mens de lukker øjnene klæder vi dem ud med f.eks. fiskerkonetøj. Når de åbner øjnene er de fiskerkonen, og guiden fortæller en historie.
Vi aftalte at mødes tidligt torsdag, så vi kunne lave nye refleksioner over, hvor vi befinder os nu og hvordan vi kommer videre.
- Voksenlegeplads
- En mur man kan skrive på
- Noget man kan lære
- Interaktion
- Det skal ikke være for meget
- Historier om Århus
- Affektivtet
- Relationering
- Er det vi laver for meget en prototyping eller er det en mock-up?
- Hvad er det vi vil?
- Hvilken historie vil vi fortælle?
- Er det for lukket?
- Skal der være en fortælling uden at man interagere?
- Hvem er vores segment?
Efter undervisningen beskrev vi vores koncept som værende følgende:
Et afgrænset område på Store Torv. Trykfølsomme og bevægelsesfølsomme sensorer på brostenene. Højtalere på murene og facedetection kamera. Billedet af ens ansigt kommer op på skærmen på kirken når man står på området. Når man bevæger sig, så bevæger figuren på kirken sig også. Man ser guiden på skærmen, der fortæller historier der passer til udvalgte tidsperioder og man bliver en del af disse historier idet man indtager en figur. Fortælleren opfordrer til, at der skal være mange mennesker med til f.eks. at kæmpe mod vikinger. Jo flere mennesker der er med, jo bedre går det.Potentialer
- Der kunne være fysiske skilte med henvisning til de museer, der har relation til figurerne fra de forskellige tidsperioder. På skiltet kan der være et symbol af den historiske figur.
- Man kunne følge personerne rundt i Århus. Det er muligt at høre mere om dem. F.eks. kan man høre mere om fiskerkonen på kvindemuseet.
Vi fandt desuden historier om Store Torv og domkirken fra forskellige tidsperioder og skrev replikker til fortælleren i konceptet (Kronologisk gennemgang af fortællinger):
År 700-1000: Den første figur man indtager er vikingen. Man får dermed lov til at være de historiske figurer der har været i Århus gennem tiderne. Guiden fortæller at man vil have fordel af at inddrage flere vikinger i kampen, men at man også godt kan kæmpe videre selv, men ikke få så mange point:
”Velkommen til Århus’ historie. Du kommer nu med på en tidsrejse, hvor du vil opleve Århus og selv blive en del af byens historie.
Vi starter i vikingetiden så gør dig klar til tidsrejsen og grib dit sværd. (Lyd af tidsrejse).
I dette herrens år 770 kaldes byen Aros og er beboet af vikinger som dig. Krig og plyndringer er en konstant trussel for dig og byen. Den store og rige handelsplads du nu står på ligger tæt ved havet og er selvfølgelig et yderst fristende bytte for andre vikinger på plyndringstogt. Der er netop kommet melding om at en stor norsk vikingeflåde har lagt til udenfor byens volde. Du er vores eneste håb. Grib fat i dit svær og forsvar Aros før det er for sent. Jo flere I er jo bedre står vi. (KAMPLYDE)”. ((I skal nu forestille jer, at der kommer en flok vikinger løbende imod jer)).
Forskellige kommentarer:
- ”Ok, vi klarede den lige på et hængende hår men næste gang, men næste gang falder Aros, hvis vi ikke forsvarer os bedre ”
- ”Kongen takker for jeres hjælp. Der går nok mange år før de tør komme igen”.
År 1190 (lyden af tidsrejse): Opbygning af kirken. Man indtager en figur af en arbejder, der er med til at bygge domkirken:
”Aros blev sikret for fremtiden Nu i år 1190 har Biskop Peder Vognsen brug for din hjælp til at bygge en domkirke, så smøg ærmerne op og kom i gang”.
Forskellige kommentarer:
- ”Med det tempo I lægger for dagen, tager det vist mange år før den bliver færdig”.
- ”Det kan godt være at Rom ikke blev bygget på én dag, men det gjorde Århus Domkirke”.
År 1200 (lyden af tidsrejse): Middelalderen. Man indtager en figur, der er en middelalderskjald og skal spille på et instrument:
”Det var godt gået og vi er nu i 1230. På handelstorvet er der fest og ballade og du står musikken på torvet.
År 1600 (lyden af tidsrejse): Man indtager en figur, der er en fiskekone:
Vi er nu i år 1650. Der er torvemarked og du står ved din bod. Du skal have alle dine fisk fra havnen solgt inden dagen er omme, da de er rådne i morgen.
Forskellige kommentarer:
- ”Godt klaret, efter sådan et godt salg har vi råd til en ekstra ko”.
- ”Åh nej, åh nej. Næsten ingen penge, og en masse rådne fisk. Hvor uheldig kan man være?”.
År 1900: Man indtager en figur, der er en sporvognskonduktør.
År 2009: Den røde sofa
År 2015: Fremtidsscenarium
Vi kom frem til at vi vil afprøve vores koncept torsdag den 23.04.09. Vi ønsker at inddrage personer fra vores workshops, da vi derved muligvis igen kan få dem til at gå fra tradition til transcendens.
Vi overvejer at invitere følgende personer igen:
Vagn
Anne
Lisbeth
Søren
Til brugerinddragelsen skal vi bruge følgende rekvisitter:
Spejl (fra toilettet)
Planche af kirken (har vi )
Udklædningstøj (os alle)
Nintendo Wii (Birgitte og Thomas)
TV (fra SLK)
Historiefortæller: fortællerhat (Sie), tæppe (Helle)
Billeder af brugerne (alle)
Lyd af tidsrejse (Henrik)
Kamplyde (Henrik)
Papforstærkning af stor vikingefigur
Pap til sværd
Karton til hjelme
Vikingen: Hjelm med hjelm og svær (Fætter BR)
Arbejder på domkirken: Træsko (?) , skjorte (Henrik), stof om hånden (Henrik)
Fiskerkone: Tørklæde (Sie), fletkurv (Sie), fisk (fra løvbjerg)
Mock-up:
Skuespil hvor vi spiller guide. Brugeren ser sig selv i et spejl og mens de lukker øjnene klæder vi dem ud med f.eks. fiskerkonetøj. Når de åbner øjnene er de fiskerkonen, og guiden fortæller en historie.
Vi aftalte at mødes tidligt torsdag, så vi kunne lave nye refleksioner over, hvor vi befinder os nu og hvordan vi kommer videre.
Torsdag den 02.04.09
Vi var på Next Lounge, hvilket var meget inspirerende. Efterfølgende gik vi op på McD på Store Torv, hvor vi reflekterede over de seneste par dage (se eventuelt under Refleksioner)
Fredag den 03.04.09 mandag den 13.04.09Påskeferie! Spørg for detaljer..
23. marts - 29. marts
Mandag den 23.03.09
Vi startede med at læse dagbogen for sidste uge igennem. Vi rettede lidt og lagde den derefter ud på bloggen. I løbet af weekenden havde elgen undersøgt, om det var teknisk muligt at få facaden på en domkirke til at ændre udseende i blot få minutter ad gangen. Det oplagte ville være at få en projektor til at belyse facaden. Ulempen var bare, at det ikke ville kunne lade sig gøre i dagtimerne. Derfor var det heldigt, at en ny teknologi, OLED-displayet (Organic Light-Emitting Diode) netop er i nået så langt i udviklingsfasen, at dette kunne ende med at være den tekniske løsning for os. I oktober 2008 viste Samsung nedenstående skærm på en elektronikmesse. Skærmen er gennemsigtig, når der ikke sker noget på displayet, den kan afspille film, den er tyndere end papir (0,05 mm), den er billig at fremstille og endelig er den bøjelig (se foto).
Overvejelser omkring brugerinvolvering i forbindelse med fremtidsscenarietVi bestemte os for at lave et konkret produkt/mock-up, som brugerne kunne forholde sig til. Vi snakkede lidt om at inddrage fokusgruppedeltagerne, men kom hurtigt fra det igen, da vi foretrækker at foretage undersøgelser i den kontekst, hvor det endelige produkt skal være. Vi overvejede følgende spørgsmål til brugerne:
- Vil du selv indtale historier fra gamle dage?
- Hvilke historier vil du have med?
- Hvordan skal computeren virke ?
- Hvor skal computeren stå?
- Hvordan skal vi gøre opmærksom på at interaktionen findes?
- Skal det være en overraskelse at det findes?
- Hvad kunne du forestille dig der kan laves om på kirken?
- Vil du sidde ned/Hvordan vil du sidde
- Ville du have brug for info om hvad konceptet er, hvilke sten der giver hvilke lyde og hvad historien bag Store Torv er?
Mock-up til aflevering 2
Vi udarbejdede en mock-up af Domkirken og Store Torv. Torvet var beklædt med spillekort-fliser. Det, vi helt konkret skulle klippe-klistre os til, var:
Video 2 - Fremtidsscenariet
Til aflevering ville vi gerne gentage successen fra Århus Museum. Nu skulle toeren skydes: Maria og Sophie på museum i byrummet. Vi skrev drejebog og replikker som vi også havde gjort det til Maria og Sophie på Århus Museum.
Drejebog
Maria og Sophie kommer fra Bispetorv og mødes ved Domkirken på Store Torv. 1) De siger tak for sidst på Århus Museum. 2) Maria og Sophie går over torvet, men bliver stående da Sophie skal fortælle noget. 3) Pludselig kommer der lyde op fra brostenen som de står på. I starten er lyden lav, men langsomt stiger dem og de kan høre at det er lyde af hestehove. De bliver begge overraskede og undrer sig over hvor lyden kommer fra. De opdager hvor lyden kommer fra og træder rundt på andre sten for at finde sten med lyde. De er nødt til at stå et stykke tid på stenene fordi lyden stiger jo længere tid man står på den. 4) Sophie finder en brosten med lyde af torveliv og folk der sælger. Maria husker at der var marked på torvet i gamle dage. 5) De går videre over torvet og får øje på at Domkirketårnet er ved at smuldre og får himlens farve. De kigger forfærdet og får øje på strålekanonen der er mellem computeren som står midt på torvet og domkirken. De går hen til computeren, hvor der er en stor touch-screen og et program der viser domkirken og en mønster/farve-skabelon. 6) Maria rører ved skærmen og finder hurtigt ud af, at når hun ændrer noget på domkirken på skærmen, så ændrer hun også på den rigtige domkirke. Maria og Sophie samarbejder om hvad de kan ændre og kigger hele tiden på tiden der tæller ned. De har 4 minutter til at lave deres domkirkeforslag. 7) Imens stimler folk sammen for at kigge på og kommenterer det Maria og Sophie laver. Da tiden er gået er deres samlede design oppe på domkirken og kan ses af alle. 8) Der kommer et blitz på skærmen og der står: ”Send 13.46 (tidspunktet de færdigjorde konceptet) til 1212” og du får dit koncept på mobilen”. De forlader torvet.
Replikker til “Video 2”
Scene 1)
Sophie: Hej Maria
Maria: Hej og tak for sidst på Århus Museum.
Scene 2)
Sophie: Selv tak. Jeg tænkte på om vi ikke kunne tage i H&M, jeg så lige at de havde det fedeste tørklæde dernede. Det var i lilla og så var der sådan nogle guld-dimmere på.
Scene 3)
Maria: Gud, hvor kommer den lyd fra? Det lyder som hestehove. Der er da ingen heste her?!
Sophie: Det er på en gang uhyggeligt og spændende!
Maria: Hey, jeg tror det kommer fra brostenen. Lyden kommer fra brostenen! Mon der er lyde i alle brostenene?
Sophie: Der er ikke i denne her.
Maria: Heller ikke i denne her.
Scene 4)
Sophie: …men der er i denne her. Kom herhen. Nu bliver lyden højere.
Maria: Nåh, det er da fordi at det er torvestemningen fra gamle dage der er genskabt! Der var jo et rigtigt levende torv her i gamle dage- modsat hvad der har været indtil nu.
Scene 5)
Sophie: Nå, det vidste jeg ikke. Skal vi gå lidt videre…Gisp, hvad er nu det. Den kedelige gamle domkirke forsvinder. Fedt!
Maria: Vildt. Det må være den derhenne der styrer det. Ska vi ikke lige se på den?
Scene 6)
Maria: Hold da op man kan selv designe domkirken!! Så kan man trække mønstre og farver ind og selv bestemme hvordan den skal se ud. Skal den være lilla som det der tørklæde du snakker om?
Sophie: Ja, det ku være sejt. Vi kan måske også lave gulddimmere?
Maria: Ups tiden, går. Vi må hellere tage en hurtig beslutning. Jeg gør den lilla så kan du lægge guld på. Hold da op man kan med det samme se det på domkirken det man laver!
Scene 7)
Folk: Årh, prøv at se de kan ændre på domkirken. Warw, den er flot. Skal vi ikke prøve det bagefter.
Folk: Gad vide hvordan de gør det?
Folk: Nå nu er de snart færdige så vi kan komme til.
Maria: Arhhh, tiden er gået. Årh, det blev flot.
Scene 8)
Sophie: Jaaa, skal vi ikke sende en sms, så vi kan få billedet på mobilen? Ejj, nu får jeg helt lyst til at vide mere om dette sted og jeg skal i hvert fald herned og prøve det igen.
Maria: Nå, skulle vi i H&M?
Sophie: Nej, jeg vil hellere blive stående og se på hvad de andre laver af designs.
I praksis fandt vi ud af, at vi ikke helt holdt os til manuskriptet, men improviserede ud fra det overordnede handlingsforløb. Maria og Sophies roller fra Nutidsscenariet, henholdvis en historisk interesseret museumgænger og én der ikke er vant til at gå på museer, førte vi dog videre i Fremtidsscenariet. Det var således naturligvis Maria der satte lydene i kontekst med torvemarkedet. Som en afslutning på vores fortælling, ønskede vi ligeledes at Sophie skulle insistere på at ville forlænge museumsoplevelsen, hvorfor hun foreslår at de skal blive på torvet. I Nutidsscenariet viste vi, hvordan Sophie kedede sig meget i starten af museumsbesøget, og først til sidst i udstillingen fik en god oplevelse, da hun der kunne foretage sig noget affektivt. I Fremtidsscenariet har vi forsøgt at vise, hvordan både Maria og Sophie får noget ud af hele oplevelsen, ligesom de får sig overraskelse og en aha-oplevelse og dermed en meningsfuld oplevelse.
Hvad angik måden domkirken kunne designes på overvejede vi følgende:
Tirsdag 24.03.09 (originalversion pist væk)
Vi startede dagen brat kl otte til morgensamling, før vi skulle til timer i Proces- og scenariedesign. Vi fortsatte hvor vi slap i går. Helle og Sie læste gårsdagens dagbog igennem og kom med ændringer og tilføjelser. Henrik kiggede på fremtidsscenariefilmen, Video 2 (arbejdstitel). For at dokumentere vores workshop-afholdelser tog vi billeder af spil 2 (vi havde allerede billeder af spil 1) fra workshoppen og begyndte at skrive på teksten til aflevering 2.
Til undervisning følte vi ikke rigtigt, at vi fik nye input til designprojektet. Vi havde dog en afklarende snak med Ditte i frikvarteret, hvor vi respons på problematikker, vi stod i ift mock-up, fremtidsscenarie og brugerinddragelse. Vi fik at vide, at vi var et sted i processen, som ville give os god tid til at afprøve vores fremtidsscenarie i virkeligheden. Ditte fik os til at indse, at vi skulle afprøve det så virkelighedsnært som muligt. Det affødte en snak om teknologien i vores koncept. Skal vi kunne redegøre for sandsynligheden for at “trykfølsomme brosten med lyd i” og OLED-indpakningen til Domkirken kunne realiseres og dermed måske skulle tage kontakt med biskoppen, menighedsrådet, etcetera. Det behøvede vi ikke. Vi skulle ikke bekymre os om teknologien - den findes allerede derude.
Derimod godtgjorde Ditte vigtigheden af brugerinvolvering med vores mock-up. Vi overvejede derfor, hvordan vi skulle få torve-lyd ud på Store Torv. Gennem ghettoblaster? Gennem nedsænkning og sammensuring af discman og højttaler under nogle af de rister, der findes på torvet? Det er noget, vi skal reflektere mere over de kommende dage.
Efter undervisning var det tilbage til vores grupperum. Vi fik lavet vores Video 2 færdig, hvilket var en lettelse (og temmelig morsomt). Efterhånden har vi en del af aflevering 2, som ligger klar til at blive hevet ud på bloggen.
Torsdag 26.03.09
Forud for undervisningen overvejede vi, hvorvidt vi skulle deltage eller ej. Årsagen til at vi overvejede ikke at deltage var, at vi frygtede, at det var begrænset, hvor meget vi ville få ud af det i forhold til, hvor meget tid vi ville skulle bruge på det. Vi talte også om, at det ville blive svært, at skulle give de andre respons, da det ville være begrænset, hvor meget vi reelt kendte til deres proces.
Efter undervisningen satte vi os ned og reflekterede over undervisningen, da den havde sat en masse tanker i gang hos os (se “Refleksioner”). Vi forsøgte også at danne os et overblik over alle de gange, vi har inddraget brugerne. Næste gang bliver med mock-uppen på Store Torv.
Fredag 27.03.09
Vi startede dagen med at diskutere, hvordan vi skulle bekæmpe svejtserkniven og tænke mere historie ind i konceptet (efter kritik af Ditte, Louise og holdet). Vi kom frem til, at lydene fra brostenene og computeren skulle forenes og ikke stå som separate elementer. En sammentænkning af konceptet . Enten skulle brosten og facade fortælle om kirken og dens historie eller fortælle om torvet og dets historie. Vi valgte torvet og dets historie, da vi tænkte, at folk lettere ville kunne forstå sammenhængen, når de både kunne se og høre torvet. Vi overvejede, om computeren skulle fortælle historier om torvet, men da vi gerne vil bibeholde dogmet om ikke at skulle bruge traditionel museumsformidling, måtte vi forsøge at formidle historien og meningen med konceptet på anden vis.
Vi tænkte, at forskellige figurer skulle vises på facaden. Problemet ville måske være, at folk ville have svært ved at decode budskabet og forstå meningen med de forskellige figurer. En af os kom med en idé med Nintendo Wii - her kan selv designe sin spillefigur. Alle figurer, der er designet på en given konsol, står ude på et “torv”, hvor de bevæger sig lidt frem og tilbage på stedet. Man kan dog føre cursoren hen over figuren, klikke, og løfte og flytte wii-figuren, mens denne spræller med arme og ben. Man kan også få alle figurerne til at gå rundt imellem hinanden på torvet ved at trykke på en bestemt knap og samle dem igen ved at trykke på en anden knap.
Vi tænkte videre i disse baner, mens vi printede i farver, klippede i karton og lavede i det hele mock-up til afprøvning på Store Torv i den helt store stil.
Således ville bygningen fortælle historier, det ville være relevant for én selv, der ville være relationering mellem folk ved computeren og ved højttaleren.
Designkonceptoptimering
Ud fra de ideer og konstruktive kritik vi fik i undervisningen den 26. marts, optimerede vi vores koncept.
Konceptet blev følgende:
Der er en computer på Store Torv med et program, som viser personer og ting fra torvets og kirkens historie i højre skærmside. På venstre skærmside er der et billede af domkirken. Vha. en mus eller en touchscreen kan man trække personerne og tingene over på kirken.
Tingene og personerne kunne være:
X = dem vi tager med i denne omgang.
Vi er bevidste om, at vi skal vælge ikoner som folk kender til og som er lette at forstå. Igennem disse ikoner fremkommer domkirken og Store Torvs historie.
Når man står ved computeren kan man sætte personerne og tingene op på kirken. Personerne kan bevæge sig rundt på kirken, når de er blevet sat derop. Hvis de støder ind i hinanden interagerer de. Man kan også flytte rundt på personerne på skærmen, så de kan interagere. Personer der træder på brostenene på torvet kan få flere ting eller personer op på kirken. Der er derved en interaktion mellem den person, der står ved computeren og dem der går på brostenene ude på torvet. Det er kun muligt at få et max. antal heste eller lignende op på kirken. Det er muligt for dem der træder på brostenene at sætte ting eller personer op på kirken, som den der står ved computeren måske ikke havde tænkt sig at tage med. Den der står ved computeren kan derfor slippe af med disse ting eller personer, ved at flytte dem ned til kirkedøren, hvorved de forsvinder ind i kirken. Den der står ved computeren kan desuden klikke på personerne eller tingene og derved få historien bag dem. F.eks. ”Den Røde Sofa fra Århus Festuge”. Der er en vælg sprogfunktion der muliggør at også udlændige også kan få informationen om personerne eller tingene. Når man træder rundt på brostenene får man forskellige oplevelser, afhængig af om der står nogen ved computeren eller ej.
Hvis der står nogen ved computeren
Når man går over stenene kommer der lyde frem og de personer eller ting, hvis lyde man træder på, kommer frem på kirken. Eksempelvis kommer der en ko op på kirken, når man træder på en brosten der siger ”muh”.
Hvis der ikke står nogen ved computeren
Der kommer lyde op fra brostenen. Derudover hopper personen eller tingen der passer til lyden op på kirken. Eksempelvis hopper koen kun lidt op på kirken, når man træder på brostenen der siger ”muh”.
Vi vil afprøve konceptet ved, at afspille lyde når folk træde på brosten. Vi fandt lydene på nettet. Derudover vil vi have brugere til at interagere med en computer, som vi har sat en papirtegning over, således at de trækker personerne og ting over på kirken. Personerne og tingene har vi klippet ud på farvet papir og sat ”pædagogtyggegummi” på, så de kan flyttes rundt. Når brugeren eksempelvis trækker en ko over på computeren står en fra gruppen med et stort billede af domkirken og sætter samtidig en ko over på det. Således illustreres, at brugeren selv bestemmer hvordan domkirken skal se ud. Samtidig med dette er der en person (enten en fra gruppen eller en bruger) der træder på brosten. Når denne person træder på en brosten der siger ”kirkelyde”, sætter en person fra gruppen et billede af en præst på computeren og på det store billede af domkirken. Således illustreres det, at den person der træder på brostenenes handling spiller ind i personen ved computerens handling.
Til mandag:
Uge 12Vi udarbejdede en mock-up af Domkirken og Store Torv. Torvet var beklædt med spillekort-fliser. Det, vi helt konkret skulle klippe-klistre os til, var:
- Domkirke i forskellige mønstre/farver + computer
- Brosten med højtalere
- Software (a la Stoltermans med røntgenbillederne)
- Siddemuligheder (skulle det være en enkelt stol, en høj barstol, en række af stole?)
Video 2 - Fremtidsscenariet
Til aflevering ville vi gerne gentage successen fra Århus Museum. Nu skulle toeren skydes: Maria og Sophie på museum i byrummet. Vi skrev drejebog og replikker som vi også havde gjort det til Maria og Sophie på Århus Museum.
Drejebog
Maria og Sophie kommer fra Bispetorv og mødes ved Domkirken på Store Torv. 1) De siger tak for sidst på Århus Museum. 2) Maria og Sophie går over torvet, men bliver stående da Sophie skal fortælle noget. 3) Pludselig kommer der lyde op fra brostenen som de står på. I starten er lyden lav, men langsomt stiger dem og de kan høre at det er lyde af hestehove. De bliver begge overraskede og undrer sig over hvor lyden kommer fra. De opdager hvor lyden kommer fra og træder rundt på andre sten for at finde sten med lyde. De er nødt til at stå et stykke tid på stenene fordi lyden stiger jo længere tid man står på den. 4) Sophie finder en brosten med lyde af torveliv og folk der sælger. Maria husker at der var marked på torvet i gamle dage. 5) De går videre over torvet og får øje på at Domkirketårnet er ved at smuldre og får himlens farve. De kigger forfærdet og får øje på strålekanonen der er mellem computeren som står midt på torvet og domkirken. De går hen til computeren, hvor der er en stor touch-screen og et program der viser domkirken og en mønster/farve-skabelon. 6) Maria rører ved skærmen og finder hurtigt ud af, at når hun ændrer noget på domkirken på skærmen, så ændrer hun også på den rigtige domkirke. Maria og Sophie samarbejder om hvad de kan ændre og kigger hele tiden på tiden der tæller ned. De har 4 minutter til at lave deres domkirkeforslag. 7) Imens stimler folk sammen for at kigge på og kommenterer det Maria og Sophie laver. Da tiden er gået er deres samlede design oppe på domkirken og kan ses af alle. 8) Der kommer et blitz på skærmen og der står: ”Send 13.46 (tidspunktet de færdigjorde konceptet) til 1212” og du får dit koncept på mobilen”. De forlader torvet.
Replikker til “Video 2”
Scene 1)
Sophie: Hej Maria
Maria: Hej og tak for sidst på Århus Museum.
Scene 2)
Sophie: Selv tak. Jeg tænkte på om vi ikke kunne tage i H&M, jeg så lige at de havde det fedeste tørklæde dernede. Det var i lilla og så var der sådan nogle guld-dimmere på.
Scene 3)
Maria: Gud, hvor kommer den lyd fra? Det lyder som hestehove. Der er da ingen heste her?!
Sophie: Det er på en gang uhyggeligt og spændende!
Maria: Hey, jeg tror det kommer fra brostenen. Lyden kommer fra brostenen! Mon der er lyde i alle brostenene?
Sophie: Der er ikke i denne her.
Maria: Heller ikke i denne her.
Scene 4)
Sophie: …men der er i denne her. Kom herhen. Nu bliver lyden højere.
Maria: Nåh, det er da fordi at det er torvestemningen fra gamle dage der er genskabt! Der var jo et rigtigt levende torv her i gamle dage- modsat hvad der har været indtil nu.
Scene 5)
Sophie: Nå, det vidste jeg ikke. Skal vi gå lidt videre…Gisp, hvad er nu det. Den kedelige gamle domkirke forsvinder. Fedt!
Maria: Vildt. Det må være den derhenne der styrer det. Ska vi ikke lige se på den?
Scene 6)
Maria: Hold da op man kan selv designe domkirken!! Så kan man trække mønstre og farver ind og selv bestemme hvordan den skal se ud. Skal den være lilla som det der tørklæde du snakker om?
Sophie: Ja, det ku være sejt. Vi kan måske også lave gulddimmere?
Maria: Ups tiden, går. Vi må hellere tage en hurtig beslutning. Jeg gør den lilla så kan du lægge guld på. Hold da op man kan med det samme se det på domkirken det man laver!
Scene 7)
Folk: Årh, prøv at se de kan ændre på domkirken. Warw, den er flot. Skal vi ikke prøve det bagefter.
Folk: Gad vide hvordan de gør det?
Folk: Nå nu er de snart færdige så vi kan komme til.
Maria: Arhhh, tiden er gået. Årh, det blev flot.
Scene 8)
Sophie: Jaaa, skal vi ikke sende en sms, så vi kan få billedet på mobilen? Ejj, nu får jeg helt lyst til at vide mere om dette sted og jeg skal i hvert fald herned og prøve det igen.
Maria: Nå, skulle vi i H&M?
Sophie: Nej, jeg vil hellere blive stående og se på hvad de andre laver af designs.
I praksis fandt vi ud af, at vi ikke helt holdt os til manuskriptet, men improviserede ud fra det overordnede handlingsforløb. Maria og Sophies roller fra Nutidsscenariet, henholdvis en historisk interesseret museumgænger og én der ikke er vant til at gå på museer, førte vi dog videre i Fremtidsscenariet. Det var således naturligvis Maria der satte lydene i kontekst med torvemarkedet. Som en afslutning på vores fortælling, ønskede vi ligeledes at Sophie skulle insistere på at ville forlænge museumsoplevelsen, hvorfor hun foreslår at de skal blive på torvet. I Nutidsscenariet viste vi, hvordan Sophie kedede sig meget i starten af museumsbesøget, og først til sidst i udstillingen fik en god oplevelse, da hun der kunne foretage sig noget affektivt. I Fremtidsscenariet har vi forsøgt at vise, hvordan både Maria og Sophie får noget ud af hele oplevelsen, ligesom de får sig overraskelse og en aha-oplevelse og dermed en meningsfuld oplevelse.
Hvad angik måden domkirken kunne designes på overvejede vi følgende:
- Mønstre med bevægelser
- Tårnet skulle smuldre
- Det kunne være fedt, hvis kirketårnet kunne forsvinde oppefra (via OLED-displaysene. Hvis OLED’erne på facaden kunne forbindes til nogle sensorer på bagsiden af tårnet, kunne OLED’erne på facaden vise den del af himlen, som ville være synlig, hvis tårnet ikke skyggede for det. Ved at sende film af himlen bag tårnet på tårnet ville få tårnet til at forsvinde for det blotte øje)
Tirsdag 24.03.09 (originalversion pist væk)
- Fliser eller brosten?
- Højttalerne nede i risten eller mellem brostenene?
- Hvor langt væk fra kirken?
- M&Tf første undervisning
- Videooptagelse på Store Torv
- Vi begyndte at reflektere mere konkret over hvad der rent praktisk fungerer eller ikke fungerer, hvilket var noget, vi ikke kunne have tænkt os frem til, men som skulle afprøves i virkeligheden i den rette kontekst
Vi startede dagen brat kl otte til morgensamling, før vi skulle til timer i Proces- og scenariedesign. Vi fortsatte hvor vi slap i går. Helle og Sie læste gårsdagens dagbog igennem og kom med ændringer og tilføjelser. Henrik kiggede på fremtidsscenariefilmen, Video 2 (arbejdstitel). For at dokumentere vores workshop-afholdelser tog vi billeder af spil 2 (vi havde allerede billeder af spil 1) fra workshoppen og begyndte at skrive på teksten til aflevering 2.
Til undervisning følte vi ikke rigtigt, at vi fik nye input til designprojektet. Vi havde dog en afklarende snak med Ditte i frikvarteret, hvor vi respons på problematikker, vi stod i ift mock-up, fremtidsscenarie og brugerinddragelse. Vi fik at vide, at vi var et sted i processen, som ville give os god tid til at afprøve vores fremtidsscenarie i virkeligheden. Ditte fik os til at indse, at vi skulle afprøve det så virkelighedsnært som muligt. Det affødte en snak om teknologien i vores koncept. Skal vi kunne redegøre for sandsynligheden for at “trykfølsomme brosten med lyd i” og OLED-indpakningen til Domkirken kunne realiseres og dermed måske skulle tage kontakt med biskoppen, menighedsrådet, etcetera. Det behøvede vi ikke. Vi skulle ikke bekymre os om teknologien - den findes allerede derude.
Derimod godtgjorde Ditte vigtigheden af brugerinvolvering med vores mock-up. Vi overvejede derfor, hvordan vi skulle få torve-lyd ud på Store Torv. Gennem ghettoblaster? Gennem nedsænkning og sammensuring af discman og højttaler under nogle af de rister, der findes på torvet? Det er noget, vi skal reflektere mere over de kommende dage.
Efter undervisning var det tilbage til vores grupperum. Vi fik lavet vores Video 2 færdig, hvilket var en lettelse (og temmelig morsomt). Efterhånden har vi en del af aflevering 2, som ligger klar til at blive hevet ud på bloggen.
Torsdag 26.03.09
Forud for undervisningen overvejede vi, hvorvidt vi skulle deltage eller ej. Årsagen til at vi overvejede ikke at deltage var, at vi frygtede, at det var begrænset, hvor meget vi ville få ud af det i forhold til, hvor meget tid vi ville skulle bruge på det. Vi talte også om, at det ville blive svært, at skulle give de andre respons, da det ville være begrænset, hvor meget vi reelt kendte til deres proces.
Efter undervisningen satte vi os ned og reflekterede over undervisningen, da den havde sat en masse tanker i gang hos os (se “Refleksioner”). Vi forsøgte også at danne os et overblik over alle de gange, vi har inddraget brugerne. Næste gang bliver med mock-uppen på Store Torv.
Fredag 27.03.09
Vi startede dagen med at diskutere, hvordan vi skulle bekæmpe svejtserkniven og tænke mere historie ind i konceptet (efter kritik af Ditte, Louise og holdet). Vi kom frem til, at lydene fra brostenene og computeren skulle forenes og ikke stå som separate elementer. En sammentænkning af konceptet . Enten skulle brosten og facade fortælle om kirken og dens historie eller fortælle om torvet og dets historie. Vi valgte torvet og dets historie, da vi tænkte, at folk lettere ville kunne forstå sammenhængen, når de både kunne se og høre torvet. Vi overvejede, om computeren skulle fortælle historier om torvet, men da vi gerne vil bibeholde dogmet om ikke at skulle bruge traditionel museumsformidling, måtte vi forsøge at formidle historien og meningen med konceptet på anden vis.
Vi tænkte, at forskellige figurer skulle vises på facaden. Problemet ville måske være, at folk ville have svært ved at decode budskabet og forstå meningen med de forskellige figurer. En af os kom med en idé med Nintendo Wii - her kan selv designe sin spillefigur. Alle figurer, der er designet på en given konsol, står ude på et “torv”, hvor de bevæger sig lidt frem og tilbage på stedet. Man kan dog føre cursoren hen over figuren, klikke, og løfte og flytte wii-figuren, mens denne spræller med arme og ben. Man kan også få alle figurerne til at gå rundt imellem hinanden på torvet ved at trykke på en bestemt knap og samle dem igen ved at trykke på en anden knap.
Vi tænkte videre i disse baner, mens vi printede i farver, klippede i karton og lavede i det hele mock-up til afprøvning på Store Torv i den helt store stil.
Således ville bygningen fortælle historier, det ville være relevant for én selv, der ville være relationering mellem folk ved computeren og ved højttaleren.
Designkonceptoptimering
Ud fra de ideer og konstruktive kritik vi fik i undervisningen den 26. marts, optimerede vi vores koncept.
Konceptet blev følgende:
Der er en computer på Store Torv med et program, som viser personer og ting fra torvets og kirkens historie i højre skærmside. På venstre skærmside er der et billede af domkirken. Vha. en mus eller en touchscreen kan man trække personerne og tingene over på kirken.
Tingene og personerne kunne være:
X = dem vi tager med i denne omgang.
- X Biskop (både katolsk og protestantisk). Kirken har været der både under og efter reformationen. Vi trækker personer inde fra kirken med udenf or: (Katolsk) ”Messe på latin”; (Protestantisk) ”Amen, amen, amen”
- X Røde sofa. Er en nutidsopdatering, der fortæller noget om det liv der er på torvet i dag: ”Den røde sofa”
- X Middelalderting/person/skjald: Middelaldermusik
- X Vikinger (der drikker mjød). Relation mellem præst og viking?: ”Skål” eller ”bøvs, prut”
- X Hestehove (med vogn): Hestehove på brosten
- X Personer med shoppingposer: Højhælede sko på sten
- Musikere der afholder koncert: Musik
- Chr. X på hesten: Min Gud, mit land, min ære
- X Kyllinger: Kykliky
- X Muhende ko: Muh
- Tigger: Giv en skærv til en sulten mand
- X Lirekassemand: Lirekassemusik
- X Sort kat: Grrrr
- X Vanddragen: Rindende vand
- X Rige og fattige børn: Børneleg og latter
Vi er bevidste om, at vi skal vælge ikoner som folk kender til og som er lette at forstå. Igennem disse ikoner fremkommer domkirken og Store Torvs historie.
Når man står ved computeren kan man sætte personerne og tingene op på kirken. Personerne kan bevæge sig rundt på kirken, når de er blevet sat derop. Hvis de støder ind i hinanden interagerer de. Man kan også flytte rundt på personerne på skærmen, så de kan interagere. Personer der træder på brostenene på torvet kan få flere ting eller personer op på kirken. Der er derved en interaktion mellem den person, der står ved computeren og dem der går på brostenene ude på torvet. Det er kun muligt at få et max. antal heste eller lignende op på kirken. Det er muligt for dem der træder på brostenene at sætte ting eller personer op på kirken, som den der står ved computeren måske ikke havde tænkt sig at tage med. Den der står ved computeren kan derfor slippe af med disse ting eller personer, ved at flytte dem ned til kirkedøren, hvorved de forsvinder ind i kirken. Den der står ved computeren kan desuden klikke på personerne eller tingene og derved få historien bag dem. F.eks. ”Den Røde Sofa fra Århus Festuge”. Der er en vælg sprogfunktion der muliggør at også udlændige også kan få informationen om personerne eller tingene. Når man træder rundt på brostenene får man forskellige oplevelser, afhængig af om der står nogen ved computeren eller ej.
Hvis der står nogen ved computeren
Når man går over stenene kommer der lyde frem og de personer eller ting, hvis lyde man træder på, kommer frem på kirken. Eksempelvis kommer der en ko op på kirken, når man træder på en brosten der siger ”muh”.
Hvis der ikke står nogen ved computeren
Der kommer lyde op fra brostenen. Derudover hopper personen eller tingen der passer til lyden op på kirken. Eksempelvis hopper koen kun lidt op på kirken, når man træder på brostenen der siger ”muh”.
Vi vil afprøve konceptet ved, at afspille lyde når folk træde på brosten. Vi fandt lydene på nettet. Derudover vil vi have brugere til at interagere med en computer, som vi har sat en papirtegning over, således at de trækker personerne og ting over på kirken. Personerne og tingene har vi klippet ud på farvet papir og sat ”pædagogtyggegummi” på, så de kan flyttes rundt. Når brugeren eksempelvis trækker en ko over på computeren står en fra gruppen med et stort billede af domkirken og sætter samtidig en ko over på det. Således illustreres, at brugeren selv bestemmer hvordan domkirken skal se ud. Samtidig med dette er der en person (enten en fra gruppen eller en bruger) der træder på brosten. Når denne person træder på en brosten der siger ”kirkelyde”, sætter en person fra gruppen et billede af en præst på computeren og på det store billede af domkirken. Således illustreres det, at den person der træder på brostenenes handling spiller ind i personen ved computerens handling.
Til mandag:
- Lyde til brosten. Fra internettet. Ligger på en computer, som vi tager med til Store Torv.
- Interfacetegning til computeren. A4 ark med tegning af computerprogrammet.
- Hente magnettavler på Trøjborg
- Snot
- Illustrationer af personer/dyr fra nettet, printet i farver (til magnettavlen STORE og til computeren SMÅ). Sætte fast med snot på hhv. tavlen og på computeren.
- Farvefoto af domkirken til magnettavlen.
- Højttaler
- Computer
16. marts - 22. marts
Mandag den 16.03.09
Vi mødtes om morgenen, hvor vi kort talte om fredagens foredrag. Derefter læste vi dagbog og refleksioner fra sidste uge igennem, og kom med tilføjelser. Eftersom vi var færdige med vores nutidsscenarie, talte vi om hvilket næste skridt vi skulle tage i vores proces. Vi vidste, at vi skulle i gang med fremtidsscenariet, og at det skulle foregå i byrummet. Vi diskuterede derfor, om vi også skulle lave et nutidsscenarie over byrummet, uden at komme til en endelig beslutning. Vi blev enige, om at bruge dagen på at lave observationer ude i byrummet, samt interviewe folk på gaden angående deres ønsker, om hvilke århusianske fortællinger og historier de kunne være interesseret i. Herefter tog vi ned i byen og foretog observationer/interviews på henholdsvis Store Torv og Mejlgade.
Helles (Generelt):
De interviewede…
…tog udgangspunkt i det sted hvor de opholdt sig.
…tog udgangspunkt i arkitekturens historier.
…ville have fortælling om hvorfor arkitekturen er der og hvilken kontekst den befinder sig i.
…ville have nutidsopdateringer (eksempelvis om hvor der er koncert).
Henrik (Generelt):
De interviewede…
…ville have nutidsopdateringer.
…tog udgangspunkt i arkitektur.
…ville have Århus’ historie.
…ville have lavet om på torvene og udnytte havet/vandet.
…ville have mere kunstnerisk.
Sie (Generelt):
De interviewede…
….ville have noget at vide om havnen.
…Domkirken.
…Kunst i Mejlgade og kulturliv.
…Baggårde.
…historisk baggrund.
…ville have at dem der er tilstede i gaden til selv at fortælle historien.
Generelle refleksioner
Folk havde ikke lyst til at svare på spørgsmålet på Store Torv, mens der kun var to på Mejlgade der ikke ville svare. Vi reflekterede over dette og kom frem til, at det var nemmere slippe væk fra os på Store Torv end på Mejlgade. Derudover er folk mere vant til gadesælgere på Gågaden end i Mejlgade. Desuden kan det have en betydning, at de personer der opholder sig på Mejlgade muligvis oftest har et ærinde der og dermed bliver regnet som en del af gaden, hvilket ikke i lige så høj grad er tilfældet på Store Torv. Derudover var det koldt på denne dag i marts og vejret inviterede ville på begge lokaliteter ikke stå længe og samtale. De havde dermed ikke tid til at uddybe deres svar. Desuden observerede og interviewede vi ved middagstid, hvilket også kan have haft en betydning. De interviewede nævnte ikke en eneste gang, at de ville have historier fortalt der relaterede til dem selv, men til deres offentlige liv (deres uddannelse, erhverv). Vi havde erfaring med, at det var lettere at få folk til at sige noget når de kom sammen i grupper.
De fleste tog udgangspunkt i noget der allerede var på stedet. De ville også have historier ud om noget der havde relation til deres egne steder. Restauratøren i Sct.Oluf i Mejlgade ville have en historie ud om kirken Sct. Oluf og lederen af Frontløberne ville have historien ud om kunst og kultur i gaden.
Brainstorm over fremtidsscenariet
Vi afsluttede dagen med at aftale, at vi hver især skulle skrive dagens besvarelser ned, samt skrive et par ord, om hvad vi hver især gjorde os af tanker om det nye operationelle billede.
Tirsdag den 17.03.09
Vi startede dagen med at reflektere over gårdsdagens nye operationelle billede, og kom hver især med vores syn på fordele/ulemper ved det. Vi kredsede især, omkring hvordan vi ville kunne legitimere, at dette var et museum. Derudover talte vi, om at dem vi interviewede havde efterspurgt noget meget stedsbestemt, men at vi igennem vores nye operationelle billede ikke ville kunne sikre os at indfri dette ønske. Vi havde tidligere talt, om at vi ville prøve workshoppen ”Det tredje sted” i vores eget projekt. Og nu hvor vi havde lavet observationer og interviews havde vi et godt grundlag for denne, ligesom vi talte om at hvis vi skulle afprøve det, så skulle det være nu og ikke senere, da vi i så fald ikke ville kunne holde tidsrammen for vores proces. Med udgangspunkt i vores observationer og interviews lavede vi workshoppen ud fra stedernes funktion og personer. Vi holdt os dog ikke helt nøje til den afsatte tidsramme, og vi synes også at det var sværere at lave denne workshop end det havde været i undervisningen.
Vi startede med at have 15 minutter til at skrive de praksisser, som vi havde observeret på Store Torv og i Mejlgade, på et stykke papir. Vi kom frem til følgende praksisser (se foto):
Derefter satte vi hver især tilfældige kryds på grid’en og brainstormede derudfra ved at skrive vores tanker ned på et stykke papir. Så snart vi havde skrevet noget, sende vi det vider til en af de andre fra gruppen, der skrev videre på det. Vi havde 20 minutter til dette og kom frem til følgende:
1) Turister + forlænge byrummet
Man kunne på hoteller/banegårde og andre steder hvor turister opholder sig sørge for at byrummet og dets historie trækkes med ind. Ex. Bruuns Galleri. Vi lader butikker og gallerier stille stativer i lange rækker der danner et net på Store Torv ..og folk selvfølgelig. Det kunne være århusianernes historie der var udstillet på tøjstativerne, som turisterne kunne kigge på. Der ville såedes være 3 x win for hhv. turister, borgere og forretninger.
2) Transport + udenbys
Skilte med fortællinger/info der fortæller/informerer om torvet, butikken , gaden, dragen, osv. Der kunne laves cykelruter (kinesiske rickshaws) hvor man bliver kørt rundt til de steder der er fortællinger i byen.
3) Folk til og fra arbejde + neutralisering af byrummet
Folk, der arbejder på/ved Mejlgade og Store Torv kan være dukse for en dag/et år, hvor de sanker skodder eller maler skodgraffiti over. De kan på den måde samle point som kan udløses til penge, som kommunen stiller til rådighed og som skal gå til, at folk/beboere i gaden laver pæn graffiti i fællesskab. Man kunne lave aftalen på arbejdsplader om at hver medarbejder dagligt skal samle 10 x affald op fra gaden. Eller at de i fællesskab maler graffiti over (relativering, tage ansvar i Århus).
4) Turister + sanser
Det skal være muligt for turister at røre sig igennem byen. De kan derved få historien om havnen (røre ved net eller fisk) eller et kunstværk fra Aros. Der kan være forskellige ”røre-steder” rundt i byen. Et affektivt Århus Museum hvor sanserne bliver mediator mellem Århus genstande / egen fortolkning.
5) Folk der spiser på gaden + relationering
Offentlige middagspauser. Nogle stoppesteder hvor folk kan spise, frem for at de skal gå/cykle mens de spiser. Kunne være at man lukkede nogle af sidegaderne, der bliver brugt til cykelopbevaring. Kun adgang med madpakke fra kl. 12-15.
6) Motionister + arbejdsplads
Motionister kunne med udgangspunkt i varevogne bruge disse som forhindring til at motionere efter (f.eks. løbe indimellem). Folk kunne tage billeder og sende dem ind til en www og vise/skrive deres forhindringsbane (mobil/foranderlig motion). Parkere varevogne og lade folk udstille deres lort/klenodier med affektionsværdi i varevognenes åbne lad.
Man kunne lave en løberute for folk der er på vej til arbejde (og løber dertil) eller invitere motionisterne til at give en hånd med ved pakkeudbringning (postbud), levering af grøntsager til restaurant.
7) Relationering + motionister
Vi laver en markeret løberute, hvor man skal forsøge at overhale den der er foran en selv og sige ”Du er Århus”. Hvis man har lyst kan man have sit mobilnummer eller mailadresse stående på ryggen så det fungerer som en datingside blandt århusianere. Man kunne også lave fælles byløb, hvor der også blev motioneret op/ned af trapper ved åen. Bruge byrummets materialitet som motionscenter. Århus motion.
8) Turister + indkøb
Man kunne koble historier på turisters indkøb. Noget a la Susannes butiksmedarbejdere der fortæller historier om Århus eller man kunne indtaste alder, køn osv. og gå deres indkøbsrute. Medarbejdere har et lille navneskilt vor der står hvad deres sprogkompetence er og de kan henvise til steder i byen hvor man kan sanse. Mærk vanddragen. Vi spænder reb ud mellem flere skulpturer, så folk kan føle deres vej gennem Århus og sanse sig til oplevelser.
9) Virvar + unge mennesker
Trapper op til anden sal (fra torvplan) så der bliver endnu mere virvar og de unge mennesker bliver opmærksomme på det der er oppe i højden.
Af ovenstående valgte vi 8) og 4) ud og brainstormede videre derudfra. Vi kom frem til følgende koncept:
Koncept/fremtidsscenarie
Et museum der foregår ude i Århus. Det samler dele af byen. Det er fortællinger der foregår i Århus:
Der er webcams rundt i byen og billederne fra disse vises andre steder i byen på skærme, hvor der også er opsat kameraer og videoskærme. F.eks. er der et kamera der optager på havnen og hvis optagelser, vises på Aros. Der er samtidigt et kamera på Aros, hvis optagelser vises på Store Torv. Kamerater skal ikke være for langt væk fra hinanden, så man kan nå at komme det sted hen, hvor der bliver optaget. Der kan være kort, så man finder det sted, man ser på skærmen. Der kan også være et kort med en foreslået rute over hvor kameraerne befinder sig. Man skal gøre noget for at kunne tale til webcamet. Det kan være en et ror ved havnen der skal drejes for at det er muligt at kunne tale til kameraet. Det kunne være små regneopgaver ved universitet. Det er vigtigt, at det er noget der overskrider sproggrænser. Opgaverne bliver sværere og sværere afhængig af hvor lang tid man har at tale. Der kan de enkelte steder være en fast fortælling om stedet man ser. Når man taler til kameraet, ser dem der ser det på skærmen , det man siger, simultant. De kan derfor skynde sig hen til det sted, hvor der bliver optaget, hvis de vil møde personen der taler. Optagelserne fra de 19 personer der har været der før en selv, bliver sendt ud før ens egen optagelse. Derfor kan man skynde sig derhen, hvor ens egen optagelse vises og se den med egne øjne på skærmen. Der kan være små fortællinger, der handler om det sted der optages. Det kan være interessante facts om stederne, som sendes ind imellem optagelserne af de mennesker der taler ind i kameraerne. Med dette koncept kan man se, hvad der sker andre steder i byen. Byen hægtes derved sammen. Det er bottum-up – idet det er almindelige mennesker der kan tale til kameraet og komme ud med deres historier. Alle kan være med - også handikappede kan tale med kameraet. Det er dog ekskluderende hvis man skal interagere for at få et kamera til at virke. Udover at optage, kunne man også sætte kameraet til at tage billeder. Den person der står foran kameraet får dermed Århus i baggrunden. Hvis man tager et billeder af en stregkode, der er på skærmen med sin mobiltelefon bliver billedet eller videoen efterfølgende sendt til den fotograferede persons email-adresse eller som mms. Der kan være forskellige koder for stilbillede eller for video. De kan også linke til en hjemmeside. Der kan evt. være en afstemning blandt århusianere over, hvor kameraet skal placeres være henne i byen. Det er muligvis problematisk at kommercielle steder (Buddy Jolly) kan tale til kameraet og derved reklamere.
Ud fra observationerne havde vi imidlertid også et ønske om at konceptet skulle indeholde narrativitet, hvorfor vi talte, om at der også kunne være narrativ fortælling i kameraerne i relation til de steder hvor kameraerne skulle stå. Efterfølgende diskuterede vi workshoppen og dens resultater. Vi snakkede igen om encoding-decoding. Om hvor vidt det overhovedet vil kunne lade sig gøre at lave et koncept uden encoding, og om at en narrativ fortælling er umulig uden en form for encoding. Vi snakkede også om, hvor længe vi skulle arbejde videre med idéer til nye operationelle billeder, da vi jo på et tidspunkt ville skulle tage en beslutning. Vi blev derfor enige om at vi den efterfølgende dag også ville lave ”Beeing-there” workshoppen. Dette begrundede vi med at vi fra workshoppen havde oplevet, hvordan vi havde fået en god indsigt i hvilke muligheder der ligger i steder, og fordi vi hellere ville afprøve det nu, så vi ikke efterfølgende ærgrede os over, at vi ikke havde benyttet os af denne mulighed. Vi aftalte desuden at vi efter næste workshop skulle lægge os fast på, hvilket koncept vi ønskede at videreudvikle.
Onsdag den 18.03.09
Vi startede dagen ud med at tale om fordele og ulemper ved det operationelle billede om kameraer opstillet forskellige steder i byen. Generelt så vi enormt mange fordele ved konceptet, men vi talte dog også om nogle få problematikker. Disse problematikker omhandlede den meningsfulde oplevelse. Ville en oplevelse med disse kameraer afføde at folk ville huske den efterfølgende? Ville folk synes det var tilstrækkeligt interessant, at de via kamera ville kunne tage billede og optage selv på video, når mange i dag har både kamera og videooptager på sig hele tiden? Var der indlejret nok af meninger i konceptet, for at dette ville virke meningsfyldt for dem? Vi diskuterede disse og andre problematikker frem og tilbage, for at afklare, hvad vi stod over for.
Herefter gennemgik vi kapitel 4 i Löwgreen og Stolterman. I gennemgangen af denne relaterede vi den løbende til vores egen proces og nedskrev dette. Vi følte derved, at kapitlet fik meget mere relevans for os, og vi følte, at det var en god måde at gennemgå teksten på, hvorfor vi talte om, at vi løbende kunne samle pensum op på denne måde. Vi talte endvidere om, at vi, for at kunne samle op på vores refleksioner i forhold til pensum, løbende kunne printe disse ud og have dem i en fysisk mappe, som vi kunne have liggende til at kigge i, når vi mødes. Denne mappe lavede efterfølgende.
Herefter gik turen ned til byen, nærmere bestemt til området omkring Store Torv og Mejlgade, for at afvikle workshoppen ”Beeing there”. Being there-metoden går ud på at inddele et område og dets omgivelser i forskellige lag, hvorved man kan finde dybde og udfolde aspekter, som ikke umiddelbart er synlige. Metoden består af to faser: Datakollektionsfasen og designfasen. I datakollektionsfasen skal man lede efter information, service og æstetik ud fra om det er hhv. socialt, digitalt eller fysisk. Det sociale, digitale og fysiske er ”lagene”, som bruges til at sætte ord på og definere detaljerne og aspekterne på stedet. Vi havde forud for dette gjort os klart, at vi hver især skulle notere os følgende observationer: informationer, service og æstetik de pågældende steder. Efterfølgende mødtes vi igen til opfølgning på workshoppen, hvor vi kategoriserede informationer, service og æstetik efter om de var fysiske, sociale eller digitale, og nedskrev disse på nogle små kort (se foto).
S, D og F henviser til, om det er socialt, design eller fysisk.
SERVICE
Inden den endelig konceptudvikling talte vi om, at det havde en svær opgave. Sie og Helle, som havde prøvet workshoppen tidligere, havde dengang følt, at de fik et enormt udbytte ud af det, og havde derigennem givet Henrik forventninger om en udbytterig dag, men de følte sig mere tvivlende denne gang. Helle havde endvidere ikke fået talt med nogle mennesker på gaden, da hun havde glemt dette, fordi denne workshop blev afholdt i en helt anden kontekst, og en anden måde, end på Samsø. Vi talte også om, at det var svært at være så åben som på Samsø. Vi havde aldrig før været på stedet, så vi var derfor afhængige af at tale med andre for at få informationer om stedet. Århus kendte vi alle sammen, hvorfor vi tog mange flere ting for givet med det resultat, at undersøgelserne måske ikke blev så dybdegående. Endvidere havde vi fra dagen før erfaring med at menneskene i Århus er sværere at få i tale end på Samsø, hvor folk giver sig tid til at tale med fremmede. Ud fra vores bykort og samtale med to århusianere påbegyndte vi således konceptudviklingen ude i byrummet med en fastlagt tidsbegrænsning på en halv time. Vi satte os bevidst ud i byrummet, for derved at kunne have sanse situationen/stedet (beeing there). Ved hjælp af vores små kort og interviews fra denne og forrige dag brainstormede vi. Vi havde mange flere kort end vi havde haft på Samsø, og havde måske derfor ikke et overordnet overblik over hele denne mængde af oplysninger.
Med udgangspunkt i århusianernes (interviews) ønske om stedsbundne fortællinger, kom vi frem til, at Store Torv og Mejlgade kunne ses som dikotomierne loose og tight space, (frigørelse af rummet i Mejlgade versus den monumentale aura der er over Store Torv) hvorfor vi talte, om man ikke kunne trække noget mere loose space ind på Store Torv. Ud fra informationerne om Mejlgade, følte vi os nemlig ikke sikre på at beboerne dér ville have et ønske om yderligere tiltag i Mejlgade. (Både i forhold til de mere lyssky aktiviteter der foregår der, og fordi der allerede er megen trafik og virvar det sted). Endvidere havde vi under vores observationer, og fra vore fokusgruppe, erfaret at Store Torv ikke udnyttes optimalt af århusianerne. Vi kunne se at folk helst gik inde ved butiksfacaderne, og talte om man for at lokke folk ind i midten af pladsen skulle tilføre pladsen generelt noget mere liv.
Torsdag den 19.o3.09
(Hver gang der skrives egne workshop = Vores ”Det tredje Sted” & ”Beeing There”. Når der skrives workshop = vores fokusgruppes workshop). Vi startede dagen med at gennemgå dagbog fra forrige dag. Herefter gennemgik vi fordele/ulemper ved gårdsdagens operationelle billede, se nedenfor:
Fordele/ulemper
Operationelle billeder vol. 2
1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem
Fordele i forhold til efter egne workshops: Det stedsbestemte (arkitektur og bygninger), bottom-up. Ulemper i forhold til efter egne workshops: What’ in it for me? Manglende narrativitet (kan ikke sikre os at der bliver talt om Århus).
2) En museumsbybus
Fordele i forhold til efter workshops: Omhandler noget om Århus. Bottom-up, hvis fortællingerne er personlige. Ulemper i forhold til efter egne workshops: se længere nede..
3) Åben-Hus arrangement i en opgang
Fordele i forhold til efter workshops: Omhandler noget om Århus. Bottom-up. Ulemper i forhold til efter egne workshops: Ingen af de adspurgte har efterspurgt personlige fortællinger.
4) Hjemmeside for turister
Fordele i forhold til efter workshops: Hvis hjemmesiden kun kommer til at omhandle noget stedsbestemt, da giver vi det de adspurgte efterspørger. Ulemper i forhold til efter egne workshops: Ingen af de adspurgte har efterspurgt de personlige relationer.
Operationelle billeder fra workshop:
5) Videokameraer rundt i hele byen
6) ”Spørg mig om Århus”
7) Store Torv/lyde
8) Store Torv/silhuet
Brugerundersøgelse/brugerinvolvering
Vi printede de gamle tegninger af operationelle billeder ud samt tegnede fire nye over dem fra workshoppen, hvorefter vi gik til Randersvej ved busholdepladsen og foran Nobelparken og fremlagde disse overfor tre personer, samt interviewede dem om deres syn på fordele/ulemper/præferencer.
1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem
K, 54 år: God idé. Ville tage del i det (men begynder dog at stille en masse praktiske spørgsmål til hvordan dette skulle forløbe).
K, 23 år: Ville ikke have tid til at udstille. Ville se på udstillinger. Sjovt når udstillinger er uautoriserede.
2) En museumsbybus
M, 21 år: Gad ikke høre. Forkert målgruppe.
K, 54 år: Fed idé. Nyder også at blive kommanderet med rundt i byen til Festugen.
Skala: + den bedste
3) Åben-Hus arrangement i en opgang
M, 21 år: Nej, ingen interesse (ikke interesseret i religion).
K, 54 år: Kunne både se + åbne døren selv
K 23: Ikke gide gøre dette. Sværere når det er hjemme hos folk. Vil hellere være ude i byrummet.
4) Hjemmeside for turister
K, 54år: Kunne godt finde på at vise rundt.
K, 23 år: Har brugt Couchsurfing (viste en rundt, uden at have vedkommende overnattende). Ville gerne vise andre rundt.
K 20 år & M 22 år: Fedt. Rigtig fed idé. Man kan komme ud med sit eget budskab, frem for at det er en avis der eksempelvis anmelder en koncert.
M 41: I stil med guidetrøjen. Burde handle om andet end nødvendigvis Århus.
M 28: Burde også omhandle interesser og sprog.
M 56: Sjove idéer.
Skala: + vælge denne, + kan bedst lide + man kan komme hinanden ved, +.
5) Videokameraer rundt i hele byen
M, 21 år: For mindre børn. Intet formål.
K, 54 år: Synes ikke det er noget for hende. Ikke hvor man skal involvere sig så meget. Irrelevant. Spid af tid.
K, 23 år: Røde rute agtig. Video er sjovt for folk. Noget for turister. Måske ville hun bruge det, hvis hun var sammen med nogen.
K 20 år & M 22 år: Det er blevet brugt før i Kbh (Kgs Nytorv, men her var man rundt i hele verden). Fedt. Folk elsker at se sig selv på skærmen.
M 41: Sjov. Det ville klæde byen at der er noget rundt i hele byen.
M 28: Kommer ikke med kommentarer.
M 56: Hvad har det med et museum at gøre? Er det ikke mere oplevelsesagtigt? Leg og pjat.
Skala: + vil være populær, + favorit (pga det aktive)
6) ”Spørg mig om Århus”
M, 21 år: (Han spørger om det er til turister) Ville ikke selv tage trøje på. Ville ikke spørge om noget, heller ikke i en anden by.
K, 54 år: Ville selv tage trøjen på. God måde at komme i kontakt med folk på. Kunne også finde på at spørge.
K, 23 år: Sjov idé (være lidt frisk). Et sted hvor der er mange mennesker. Kunne nok også godt finde på at spørge om noget.
K 20 år & M 22 år: Folk gider ikke, de har ikke tid osv. Kan godt lide at man sætter noget forskelligt sammen (krydsappropriering).
M 41: Tror han ikke på. Hvem gider at have dem på? Måske henvende sig på en anden måde, måske bruge det som en event?
M 28: Folk går som regel bare forbi.
M 56: Leg og pjat.
Skala: +
7) Store Torv/lyde
M, 21 år: Mere attraktivt, ikke noget man aktiv skal tage del i.
K, 54 år: God idé. Ville selv gøre brug af det.
K, 23 år: Spændende. Men er det ikke sådan noget som de gør i Den Gamle By? (muligvis relaterer hun DGB med de dukker, som vi først havde med på tegningen, som vi efter hendes interview fjernede fra tegningen).
K 20 år & M 22 år: Fedt.
M 41: Sjov.
M 28: Lyder positivt (koster dog mange penge).
M 56: Sjovest.
Skala: +, + fedt at re-designe kirken, + favorit (pga det aktive), + noget alle kan se, + sjovest.
8) Store Torv/silhuet
M, 21 år: Ikke noget jeg ville benytte mig af. For meget festival/karneval.
K, 54 år: God idé. Fænger turister.
K, 23 år: Forstår ikke hvad idéen er. Ligeglad, også med kirken. Man kunne godt bruge kirken som museum.
K 20 år & M 22 år: Fedt med Vanddragen. Virker rodet.
M 41: Mere forlystelse end det er informationer. Men også sjovt for børn.
De adspurgte i rækkefølge:
M 21 år: går på uni.
K 54 år: HK’er
K 23 år: går på uni.
K 20 år & M 22 år: Spiller teater på Opgang 2 (var der noget med regisør?)
M 41 år: pædagog.
M 28 år: specialarbejder indenfor jern og metal.
M 56 år: revisor.
Hvorfor vi løbende ændrede eller fravalgte operationelle billeder:
2) En museumsbybus: Fravalgte vi efter at have interviewet K 54 år. Hun mente at dette allerede, eller noget lignende, bliver brugt på rute 21 under Festugen. Vi valgte den derfor fra, da vi jo skal finde på noget nyt.
- Vi havde efter interview med de første tre adspurgte et kort møde, hvor vi talte om vores tanker efter de første besvarelser. Vi foretog endnu en udskillelsesrunde (se næste to). De sidste fem vi havde tilbage diskuterede vi endnu engang for at gøre dem mere skarpe. Det var også under dette møde at vi videreudviklede på
1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem. &
3) Åben-Hus arrangement i en opgang: Fravalgte vi efter K 23.
1) Vi fravalgte 1) pga af de mange praktiske spørgsmål fra K 54, og fordi K 23 ikke mente at folk har tid til den slags. Det virkede som om de adspurgte så problemer i dette koncept i og med at de stillede forskellige praktiske former for spørgsmål.
3) Fravalgte vi fordi det gik op for os, at det jo faktisk slet ikke foregik ude i byen, og fordi det virkede på K 23 som om det var for personligt involverende, uden at man kunne bibeholde en distance.
7) Store Torv/lyde. Vi havde indtil da (K23) talt diffust, om hvad det fornyelsen af Domkirken skulle bestå af. Vi blev nu enige om, at det det skulle være muligt for brugerne at de via en computer på torvet, skulle kunne male Domkirken som de mente den skulle se ud, hvorefter det skulle kastets op på Domkirken via en projektør. På denne måde kunne brugerne re-designe kirken i en nutidig kontekst og som de mente den skulle se ud, lige som dette ville kunne ses som en mulighed for brugerne til at udtrykke sig personligt i byrummet.
8) Store Torv/silhuet: Denne fravalgte vi efter M 28. Fravalget skyldtes at der var flere der sagde, at de enten ikke forstod meningen med det, eller at der var for meget forlystelse i forhold til information.
Valg af det foreløbige operationelle billede
Efter de første udskillelsesrunder stod vi tilbage med fire operationelle billeder. Efter at have oplevet de adspurgtes reaktion valgte vi ud fra disse, at arbejde videre med 7) Store Torv/lyde. Dette gjorde vi fordi, det var det operationelle billede, som flest havde valgt som favorit oplevelse, fordi det indeholdt flere af de ting der var blevet efterspurgt under fokusgruppemødet (initiativtagere, nogen der sætter noget i gang, noget affektivt, (noget hvor brugeren selv kan producere noget?), fordi de adspurgte (egne workshops) efterspurgte noget stedsbestemt og noget om bygninger og fordi det matchede godt til museumstankegangen.
Tanker om, og potentialer for Store Torv/lyde
Nedbrydning af dikotomier:
Det moderne får gamle elementer i sig/ det gamle får nye => Store Torv får tilført noget af det frigørende rum der findes i Mejlgade. Gamle Århus (monumentalt)/ det moderne og kreative Århus (Mejlgade) => Nu kommer der også innovative og kreative tiltag på Store Torv. Dog stadig på en måde som har respekt for den bevaringsværdige monumentale kirke. Det frigørende rum (Mejlgade)/ den monumentale Domkirke => Trække en linje fra Mejlgade til Store Torv: her kan folk ”male” på kirken uden at det kræver restriktioner/uden at det irriterer nogen. Kreativ gentænkning af graffiti (meningsfuld oplevelse).
Århus som shoppingby– handelstorv:
Ifølge rapport (den fra Visitaarhus) besøger folk Århus primært pga shopping. Ved at trække en linje fra en tid, hvor Storetorv blev brugt som handelstorv, til i dag, hvor Århus også er kendt for handel kan der brandes videre på Århus som handelsby. Endvidere vil shoppere måske kunne relatere til sig selv?! (meningsfuld oplevelse).
Sanse fortiden:
Affektivitet. Sansernes involvering (Dresden), vil kunne medvirke til at oplevelsen efterfølgende vil kunne huskes (meningsfuld oplevelse). Kulturarv som legitimering af en gentænkning af museumsoplevelsen.
Storetorv som århusianernes ømme stedspunkt:
Vi ved at mange århusianere ikke bryder sig særligt meget om Storetorv (fik vi vist også bemærkninger om under interviews). Stedet siger ikke mange noget. Ved at arbejde med dette sted, og ved at kunne tilføre stedet merværdi, ville vi kunne give århusianerne noget at være stolte af Storetorv over (meningsfuld oplevelse).
Endvidere vil lyde i belægningen, betyde en mindre forandring af pladsen fysiske materialitet, hvorfor der uden de store problemer stadig vil kunne holdes arrangementer på pladsen
Storetorv som voksen-legeplads:
Under vores workshop med fokusgrupperne, efterspurgte de legepladser for voksne. I denne forbindelse talte de netop om Århus´ torve som et muligt sted. Igennem interviews af vores operationelle billede, har vi fået bekræftet at voksne århusianere gerne ville benytte sig af et eventuelt tiltag på Storetorv (meningsfuld oplevelse).
Stedsteori:
I forhold til Stedsteori vil vores operationelle billede kunne inddrage elementer fra undervisningen.
Digital interaktion:
I forhold til Proces- og scenariedesign/ Medie- og teknologiforståelse vil vores operationelle billede kunne inddrage elementer fra undervisningen.
Tanker om, og problematikker for Store Torv/lyde:
Det teknologiske med projektion:
Er det overhovedet teknologisk muligt at projektere lys på Domkirken? Og vil det i så fald kun være muligt om natten?
Hvis ikke, skal vi så nedskalere? Og hvordan? Måske via en computerskærm ude på pladsen, og foran kirken, hvor man ikke ser lyset direkte live på kirken, men kun på en skærm?
Det teknologiske med lydene:
Hvordan skal dette foregå? Hvordan sikres det at der stadig kan holdes almindelige arrangementer på pladsen? (Så de om nødvendigt kan stille ting ovenpå lyddimmere, uden at de konstant afgiver lyde).
Encoding/decoding ved lydene:
Hvordan argumenterer vi for ikke at bottom-up på lydene?
Hvorfra finder vi lydene? (Den Gamle By – brosten, skuespillere?).
Hvilke historier skal der fortælles? (Findes der mon nedskrevne erindringer, fra århusianere, om torvehandelslivet i Århus?)
Er det brugere der skal læse dem højt?
Skal der også være konfronterende fortællinger/spørgsmål som kan sætte gang i en eventuel refleksion hos brugerne? Eller er det nok med lyde?
Refleksioner over processen denne dag
Da vi mødtes torsdag morgen, havde vi på forhånd bestemt os for, at vi denne dag skulle vælge ét operationelt billede, som vi skulle arbejde videre med. I starten talte vi udelukkende ud fra det nye operationelle billeder (dem fra vores egne workshops). Vi fandt imidlertid hurtigt ud af, at det var svært at blive enige, ligesom vi også begyndte, at diskutere tidligere operationelle billeder igen. Vi havde hver især visse præferencer, både ud fra interesser og ud fra hvilke operationelle vi selv havde forslået, hvorfor det ville kunne blive svært for os hver især at skulle ”kill your darlings”. Løsningen med en gennemgang af alle vores operationelle billeder, var derfor det rette valg for os. Derved sikrede vi os, at vi ikke senere i processen ville skulle gendiskutere disse, ligesom vi sikrede os en ordentlig gennemgang af alle forslag.
Da vi efter denne diskussion stadig stod tilbage med otte mulige operationelle billeder, var det godt for os, at vi derefter fremlagde alle disse overfor folk på gaden. Derved undgik vi, at vi selv skulle til at ”kill your darlings”, men lod deres respons afgøre dette. Dette var godt for os som gruppe ligesom det også var meget vigtigt i det perspektiv, at brugerne fik indflydelse på vores videre proces med udvikling af et koncept.
For at sikre at alle gruppemedlemmer havde den samme opfattelse af brugernes respons til hvilket koncept vi skulle arbejde videre med, deltog vi alle under disse interviews. Dette var også godt i det perspektiv, at én talte med brugeren, én holdt styr på tegninger og sikrede at brugerne fik et overblik over disse og den sidste nedskrev noter over brugerens respons.
Vi fandt desuden ud af, hvor vigtig præsentationen af mulige koncepter, overfor brugerne, er. Som supplement til en forklaring var det godt med en tegning, så vi kunne visualisere dette overfor brugerne, for at de derigennem fik bedre mulighed for at forstå koncepterne.
Generelt omkring brugerinvolvering fandt vi ud af, at dette var rigtig godt fordi: man får direkte og umiddelbar respons, man finder ud af at der er forskelle i hvor meget folk ønsker involvering, man finder ud af hvor der ligger svagheder i et operationelt billede, man får øjnene op for problematikker man ikke selv havde set. Et eksempel på sidstnævnte var det operationelle billede med åben-hus arrangement. Vi havde tidligere anset dette for at foregå ude i byrummet. Men det er det jo naturligvis ikke. Til daglig vil hjemmene være private, og under arrangementet vil kun være semioffentligt.
Uge 11
9. marts - 15. marts
Tirsdag den 10.03.09
Vi var på Samsø med Stedsteori - og Potentialer og udførte en mapping-workshop på Kolby Kaas Havn. Vi blev opfodret til at tale med folk på færgen og på havnen for derigennem at få information om stedet som et led i workshoppen. Det var en yderst positiv oplevelse at tale med folk. Personerne var meget venlige, villige til at komme med oplysninger og gav sig god tid til at tale med os. Som følge deraf fik vi mod på at tale med flere personer i forbindelse med designprojeketet. Vi var dog bevidste om, at vi ikke kan regne med den samme velvilje hos folk i Århus som på Samsø. Vi anser folk på Samsø for at have en anden livsstil end dem i Århus- en livsstil der muliggør, at de har tid til at tage sig en snak med fremmede mennesker. Workshoppen udmundede i, at vi skulle præsentere et nyt koncept til havnen. Vi var bevidste om, at vi ikke ville være kommet frem til dette koncept, hvis vi ikke havde talt med folk. Derudover var vi forundrede over, at vi på så kort tid kunne komme frem til et koncept. Det var en positiv oplevelse. På Samsø fik vi desuden kontakt til Jonas Fritsch der stod for workshoppen og er ph.d. studerende på IMV.
Onsdag den 11.03.09
Vi mødtes kl. 9.30 for at tale om, hvad vi skulle spørge Ditte om i undervisningen. Vi havde store forventninger til mødet med hende, da vi følte, at vi ikke rigtigt havde et overblik over, hvad vi nu skulle gøre og håbede, at hun kunne hjælpe os videre. Vi var usikre på, hvordan vi skulle komme videre med vores nutidsscenarie, som vi godt var klar over, ikke var helt optimalt. Vi manglede bl.a. en hovedperson og en konkret setting.
I undervisningen forklarede Ditte meget grundigt, hvad hun havde forventet sig af vores nutidsscenarier. Det var første gang, at vi rigtig forstod, hvad et scenarie skulle indeholde, og vi talte efterfølgende om, at det ville have været rart, hvis hun havde forklaret det så grundigt INDEN vi skulle aflevere nutidsscenariet. Vi satte os efter Dittes korte undervisning sammen med vores responsgruppe, Fusiøn. Vi havde på forhånd været inde på deres blog og læst deres nutidsscenarie. Derudover havde noteret os, hvad gruppen havde gjort godt i deres scenarium, og hvad vi synes de skulle arbejde videre med for at forbedre det. Det var rart at vi havde gjort dette, da vores kommentarer til dem derved blev strukturerede. Fusiøn respons var derimod mere fragmenteret, men brugbar. De var lidt forvirrede over, hvad der var vores nutidsscenarie og mente også at vi manglede en hovedperson og en setting. De syntes dog, at vi havde lavet mange gode observationer og at vores operationelle billeder var lovende. De kom også selv med tilføjelser til de operationelle billeder, som de syntes var interessante. Tilføjelserne var:
Da vi endelig kunne komme til at tale med Ditte, gjorde hun opmærksom på at vores nutidsscenarie mere var etnografiske iagttagelser end et scenarie. Vi tilkendegav, at vi var bevidste om det og spurgte, hvordan vi kunne komme videre. Vi beskrev, at vi kunne spille et skuespil med en person der indeholdt alle de egenskaber, som vi havde iagttaget ved brugerne på museerne. Det kunne være Sofie der var på museum. Hun kunne så opleve flere af de ting, vi havde bidt mærke i på museerne. Vi havde i den forbindelse lavet nok etnografisk forarbejde til at lave scenariet og hun syntes, at det var godt, det vi havde lavet. Når vi har lavet dette nutidsscenarie, kunne vi gå videre med de operationelle billeder og evt. lave nogle flere ud fra hvad f.eks. buspassagerer siger de gerne vil opleve på deres busture rundt i Århus. Dermed har vi kontakt til brugerne. Ud fra hvad brugerne har sagt, kan vi lave vores fremtidsscenarie. Ditte mente desuden, at vi brugte vores blog på en god måde. Det er godt, at vi skriver vores refleksionerne ned, da de vil hjælpe os senere i processen og når vi skal skrive eksamensopgaven. Mht. præsentation overfor en gruppe ved undervisningens afslutning, så skulle vi ikke lægge så meget i det. Hvis vi ikke fandt samarbejdspartnere var det også OK og i så fald skulle vi blot fremlægge for klassen.
Alt i alt var Dittes tilbagemeldinger meget brugbare. Hun hjalp os videre så vi straks efter snakken med hende begyndte at skrive et storyboard til vores nutidsscenarie, som vi ville skuespille og optage på video. Sideløbende med dette fik vi kontakt til Jonas fra IMV, der gerne ville mødes med os fredag kl. 13. Han arbejder med museer i byrummet og design, og er dermed en vigtig person i vores videre arbejde.
Torsdag den 12.03.09
Vi startede dagen med at lave vores nutidsscenarie. Vi var dagen forinden blevet enige om, at skuespille det. Helle var Maria og Sie var Sophie, der var på museum. Henrik filmede. Forinden havde vi lavet et manuskript, men dette ændrede vi dog i løbende. Det var sjovt at arrangere settingen og leve sig ind i rollerne. Vi tænkte hele tiden på at inddrage episoder fra de museer vi har besøgt under vores etnografiske forarbejde. Maria og Sophie var således også personer der agerede på en måde, som vi kunne genkendes fra flere af de personer, vi havde observeret på museerne.
Om nutidsscenariet: Maria og Sophie på Århus Museum
Storyboard
Sofie er på Århus museum sammen med søsteren Maria. Sofie er 26 år og går på museum et par gange om året. Sofie og Maria taler lavmælt og Maria tysser på Sofie (1 + 2 + 3). På museet er der både noget i montre, noget man kan røre ved og noget man kan læse (visuel mock-up). Sofie og Maria kigger på montren men kan ikke læse teksten inde i den. De er derfor nødt til at gå hug eller bøje sig ned for at læse teksten (4). Sofie går videre. Maria bliver stående. Sofie finder noget hun kan røre ved, men forstår ikke konteksten og viser det tydeligt med sit kropssprog. Hun kan f.eks. ikke forstå ideen i en xxx og vender og drejer den for at få mening ud af den (5). Hun går videre til plancherne med tekst og keder sig over dem og gaber. Maria kommer nu også. De læser begge plancherne. Sofie læser grundigt de første skilte (mock-up), men går efterfølgende forbi dem, og ser kun på billederne (mock-up). Maria bliver stående. Hun synes det er sjovt at læse de lange tekster på skiltene, da hun har skrevet opgave om det emne de læser om (hvilket hun siger til Sofie) og har dermed en relation til det. Sofie har ingen relation til emnet. Hun siger til Maria, at hun keder sig og går rastløst rundt (6+7). Sofie vil gerne videre, mens Maria vil blive stående og læse mere (8). Sofie får dårlig samvittighed over at hun ikke synes det er spændende og føler sig træt i benene. Hun kigger rundt efter en stol at sætte sig på (stol) (9) (10). Mens hun sidder der, øjner hun et løbebånd (11). Hun stiler hen imod det og begynder at løbe. Lidt efter kommer Maria forbi (12). Sofie får hende til at være med (13).
Rekvisitter
Skilt med Århus Museum
Montre
Noget at røre ved
Plancher med tekst og billeder
Lup
Stol
Løbebånd
Replikker
1) Sofie: (HØJT) Det er godt nok også ved at være et stykke tid siden jeg har været på museum. 3 måneder eller sådan noget.
2) Maria: (LAVT) tssss...Der er også andre mennesker end os
3) Sofie: (LAVT) Nå, ja vi skal være stille
4) Sofie: Godt der er en lup og at jeg har husket briller!! (Tager luppen frem)
5) Sofie: Hmm…(til sig selv) Den er sgu da sær. Gad vide hvad det er og hvad den laver her?
6) Sofie: Shit! Der er meget tekst!
7) Maria: Hold nu op. Det er faktisk ret spændende. Kan du ikke huske den opgave jeg skrev på uni om xxx. Der havde vi faktisk noget om det her.
8) Sofie: Jeg går altså videre…
9) Sofie (til sig selv): Pyh, tror lige jeg sætter mig og hviler fødderne…selv om man jo nok burde… (kigger på plancherne).
10) Maria: OK, selv om det er spændende står der godt nok meget…
11) Sofie: (til sig selv): Fedt!! Noget man kan prøve…
12) Maria: Hvad laver du? Du er ikke i motionscenter og i det hele taget...hvorfor er den dimmer her??
13) Sofie: Det er ret fedt. Du skal altså prøve. Kom nu!
Det tog ca. 2 timer at spille og filme nutidsscenariet, og filmen blev efterfølgende hurtigt klippet sammen og lagt ud på vores blog. Det var en lettelse nu endelig at have et færdigt nutidsscenarie, der indeholdt de forhold som både Caroll-teksten og Ditte havde præsenteret.
Opgave 2 til den 3. april går ud på at lave et fremtidsscenarie og afholde en workshop med helst to forskellige teknikker. Da vi allerede den 25. februar havde afholdt en workshop gik vi derfor i gang med at bearbejde materialet derfra. Vi lavede en forklaring af vores 2 metoder/teknikker: Das Kreativitätsspiel og Das Strategiespiel. Forklaringen blev lavet ud fra billeder fra workshoppen med tilhørende forklaring til teknikkens regler. Derudover gik vi i gang med at sammenklippe videosekvenser fra workshoppen, hvor deltagerne siger noget om deres drømmemuseumsoplevelse. Vi havde forinden lavet en sammenklipning af, hvorledes de så museer på nuværende tidspunkt. Denne video tilføjede vi til vores nutidsscenarie, da denne bl.a. baserer på workshopdeltagerne tilbagemeldinger.
Fredag den 13.03.09
Henrik havde siden torsdag lavet vores blog mere overskuelig. Vi var allerede torsdag begyndt med at samle det vi havde på bloggen, så den blev mere overskuelig. Vi havde desuden valgt et andet layout, så den ikke længere var så mørk og svær at læse. Henrik og Helle lavede sekvenser med citater fra Helles gruppes drømmeoplevelser. Sie lavede refleksioner over workshoppen og Helle og Sie skrev efterfølgende på dagbogen. Kl. 13 havde vi en aftale med Jonas Fritsch på IMV, der fortalte om Cultural Heritage og Ole Iversens arbejde med museer i byrummet. Jonas ville nævne vores arbejde for Ole og vi overvejer nu hvorvidt og hvordan vi skal anvende et evt. samarbejde med Ole. Efterfølgende var vi til foredrag med Saul Albert på IMV.
Uge 10
2. marts - 8. marts
Vi arbejdede ikke meget denne uge, hvor vi var lettere frustrerede over ikke rigtig at kunne komme længere i processen. Vi brugte dog alligevel tiden fornuftigt med Mejlbysten og logging.
Uge 9
23. februar - 1. marts
Mandag den 23.02.09
Vi mødtes kl. 8 og samlede op på hvilke deltagere vi havde til fredagens fokusgruppemøde. Deltagerne var følgende:
Desværre havde Birger Agergaard meldt afbud via mail i løbet af weekenden, med den begrundelse at han skulle til et andet møde den aften og derudover ikke havde fået nok information om vores møde. Vi reflekterede efterfølgende over, at vi kunne havde gjort lidt mere for at informere ham om arrangementet, men at han ikke havde givet udtryk for at han manglede information, da vi talte med ham i telefon tirsdag den 18.02.09. Vores begrundelse for ikke at give ham information var imidlertid, at vi ikke ville have ham til at have et forudgående indtryk af temaet for aftenen.
Vi færdiggjorde spillene til onsdag og gik i gang med at lave operationelle billeder. Vi tog udgangspunkt i den brainstorm vi havde haft fredag den 13.02.09. Henrik tegnede billederne.
Susanne kom kl. 12. Forinden talte vi om at vi ville øve os i at byde velkommen og observere hende mens hun spillede spillene. Henrik skulle filme, mens Helle og Sie skulle observere og tage noter. (For flere informationer om forløbet med Susanne, se anden tekst).
Efter mødet med Susanne sad vi efterfølgende og talte dagens forløb igennem. Vi fik desuden talt om arbejdsfordelingerne i gruppen. Siden designprojektets start havde der ofte været tidspunkter, hvor der ikke var så meget at arbejde med. Dette betød at arbejdsdelingen ofte var endt i samme hænder. Vi aftalte, at vi i stedet ville dele dagbogen ud, så vi skiftes til at skrive i den, endvidere talte vi om at vi skulle blive bedre til at dele de andre opgaver ud imellem os.
Tirsdag 24.02.2009
Vi samlede op på gårdsdagens samtale om arbejdsfordelingen i gruppen da vi mødtes. Vi blev enige om at prøve at dele opgaverne mere ud, for også at undgå, at vi gjorde os afhængige af en enkelt persons kompetencer indenfor et område. Desuden aftalte vi det, ud fra den kontekst, at der så også kunne være mulighed for at vi hver især kunne lave noget mere selvstændigt derhjemme engang imellem.
Resten af morgenen gik med at redigere spil, ud fra den respons vi havde fået fra Susanne (se tekst.....). Eksempelvis skulle der klippes nye papstykker ud. Derudover var der nogle sætningskonstruktioner der skulle ændres. Vi fik desuden gennemgået de operationelle billeder vi havde lavet dagen forinden samt uploaded billeder på bloggen.
Efter undervisningen i Stedsteori- og potentialer blev vi sendt ud i byen for at gøre observationer ude i byrummet - AROS. Vi valgte at opdele spørgsmålene til observation, så vi hver var ansvar for et spørgsmål. I AROS gik vi hver især rundt og observerede, og Helle tog billeder (se portefolio-opgave!).
Efterfølgende tog vi på Bymuseet, som et led i vores designprojekt. Vi ønskede, at se hvorledes det formelle Århus blev formidlet på museet. Sie noterede overvejelser af setting ned undervejs. Helle glemte at tage billeder, hvorfor dette senere ville skulle følges op med et nyt besøg
Tirsdag aften mødtes vi igen i Nobelparken til filmaften. Her så Salmer fra et køkken sammen med Louise og holdet. Filmen så vi som en opfølgning på dagens observationer. Louise sagde i denne forbindelse, at vi gerne måttet have talt med de mennesker vi observerede i AROS, hvilket vi ikke havde forstået.
Onsdag 25.02.2009
Onsdag morgen læste vi hver enkelts observationer fra AROS op for hinanden. Vi talte også, om hvordan vi mon skulle samle teksterne sammen i eksamensopgaven (individuelt/fælles?). Sie læste også højt, hvad hun havde skrevet om besøget på Bymuseet. Vi gennemgik desuden gårdsdagens tekster fra Stedsteori og -potentialer, som vi plejer.
Til undervisning blev vi præsenteret for en god model, omkring virkelighed/ dele af virkelighed/tematikker, som vi ville kunne bruge i udarbejdelse af et dokument om Nutidsscenarier.
Over middag mødtes vi med Lene (fra entrepreneruship). Vi skulle tale med hende om vores eksamensopgave, da vi ønskede at få noget respons fra hende.
Inden vi tog hjem til Helle, handlede vi ind. Om eftermiddagen fik vi bagt kage, og lavet forskellige opfølgninger til vores projekt – dagbog, video og et dokument omkring teori i forhold til processen. Til trods for at vi havde haft masser af tid, kom vi først i sidste øjeblik ud af døren, hvorfor det blev lidt stresset op til fokusgruppemødet, da vi også fandt ud af at kortene til spillet var blevet blandet sammen. Ligesom det først var ved aftensmaden at vi fandt ud, hvad der skulle siges inden, under og efter fokusgruppemødet.
Oplysninger om hvordan aftenens forløb (se text vedrørende Nutidsscenarier, referat af samtaler, analyser af samtaler, refleksioner og over brugerundersøgelser og video).
Der var nogle afbud inden fokusgruppemødet og den endelige deltager liste var:
Vi mødtes om morgenen for at lave opfølgning på gårdsdagens fokusgruppemøde. Sie og Helle arbejdede med at renskrive samtalerne, finde kernecitater, samt analysere de generelle træk fra disse. Vi talte meget om, hvor svært det havde været at skrive alt ned, hvad deltagerne sagde, og at det derfor ved renskrivningen kunne være svært at forstå alle sammenhænge.
Henrik havde i løbet af dagen kontakt til flere it-folk på universitet, da det trådløse internet efter flere dage stadig ikke virkede. (Han talte med 12 personer). Desuden arbejdede Henrik med redigering af videooptagelser ud fra Sie og Helles analyser.
Vi fik desuden talt om hvorvidt vi skulle lægge dagbog ud på bloggen eller ej. Vi blev enige om at vi godt kunne lægge den ud, men at vi så samtidig ville skulle overveje, hvilke ting vi skrev i dagbogen, så vi ville undgå, at der ikke ville komme til at ligge oplysninger på internettet, som gruppemedlemmer kunne føle var personfølsomme.
Sie arbejdede videre på dokumentet omkring teori i forhold til proces. Og vi samlede i fællesskab op på, hvad et dokument omhandlende Nutidsscenarier skulle indeholde, så Helle kunne arbejde videre med dette over weekenden, for at det kunne uploades på bloggen mandag, hvor der var aflevering.
Sidst på eftermiddagen besluttede vi os desuden for efterfølgende dag at tage til Randers Kulturhistoriske Museum. Med dette besøg håbede vi også på at kunne gøre flere observationer, som vi ville kunne gøre brug af i vores proces.
Fredag 27.02.2009
Udflugt til Randers Kulturhistoriske Museum :o)
Vi så her den spændende interaktive installation af Mejlbystenen. Besøgende var der få af, så vi fik kun gjort os meget få observationer. Dog så vi et ret interessant setting. Især kunne vi godt lide den kombination som Kulturhuset havde lavet med bibliotek, kulturmuseum, kunstmuseum og lokal arkiv i én bygning. Vi så masser af spændende samarbejder i dette. Desuden så vi det som en demokratisering og åbning af museet at det lå i samme bygning som andre institutioner samt at der var gratis adgang.
Uge 8
16. februar - 22. februar
Mandag den 16.02.09
Henrik lavede videre på bloggen. Helle analyserede interviewsvar fra museumsbesøgene. Generel frustration, forvirring og angst over projektet og underviserne. Vi talte om hvad man skulle lægge ud på bloggen og hvorledes vi kommunikerer på den. Disse tanker opstod i forlængelse af vores præsentation af antikmuseet, som nogle i gruppen ikke syntes var objektiv. Vi fandt ved en tilfældighed ud af, at vi ikke skulle aflevere nutidsscenariet i denne uge, som vi havde troet. Vi ringede til ST for at dobbelttjekke og samtalen med hende fik os til at reflektere over at det er en meget åben proces vi befinder os i hvor der ikke er nogen rigtig og forkert måde at være i den på.
Vi spillede spille ”sjove dyr”, hvor der gik ud på at krydsappropriere forskellige dyr. Vi reflekterede over de dyr vi sammensatte og hvad det sagde om os. Vi kom frem til at spillet mindede meget om vores designproces. Der var ingen rigtig og forkert måde at sammensætte dyrene på, ligesom der ikke var nogen rigtig og forkert måde at være i processen på.
Vi kom frem til at ville tage udgangspunkt i vores ide fra fredagens brainstorm vedr. et åbent museum. Ideen havde følgende styrker:
Dens udspillede sig der hvor aktørerne er.
Vi kom efter lange overvejelser frem til at et fokusgruppemøde var den bedste måde at spørge den virkelige verden på og få ideer fra den. Vi ville ikke lave et almindeligt interview, da vi derved ikke kunne få ideer fra folk. Vi ville gøre fokusgruppemødet så åbent som muligt, så folk kunne komme med ideer med udgangspunkt i vores grovskitserede ideer. Vi blev hurtigt enige om at vi ville gøre fokusgruppen så heterogen som muligt og at vi både ville tage udgangspunkt i folk vi kender os ikke kender. Forslag til deltagere er:
Onsdag den 25. februar kl. 19.30 i
Nobelparken, bygn 1463, lok. 216
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Vi kontakter hver især de potentielle deltagere fra vores netværk hjemme.
Onsdag den 19.02.09
I undervisningen sagde Ditte at vi skulle lægge vores entrepreneurship begreber fra os. Vi skulle derfor ikke tale om anomali og arena. Vi skulle være bevidste om at faget nu var design og at vi skulle bruge teori derfra. I undervisningen fremlagde vi desuden nutidsscenariet fra bloggen og Ditte gav os ros for bloggen, som hun syntes var spændende.
Vi brainstormede videre over vores spil til fokusgruppemødet på onsdag. Vi var inspirerede af vores egen brainstomingsproces i de sidste par dage og opgaverne som Silkeborg Kommunes repræsentanter gav os.
Spil 1 er således et brainstormingsspil, hvor deltagerne får en bunke særligt udvalgte ord, som de skal kombinere ud fra hvad de synes er en anderledes museumsoplevelse. Ordene skal repræsentere det de ønsker at en anderledes museumsoplevelse skal omfatte. Ordene er udvalgt efter det kriterium, at der BÅDE er nogle ord, der kendetegner det postmoderne samfund vi lever i (såsom identitet, relationering) og som vi synes er med til at gøre en museumsoplevelse til noget særligt OG nogle ord der er kendetegner fysiske objekter, som vi kan vi fandt frem til ved at lege ”hvad vil du have med til månen, hvis du kun må vælge 3 genstande”, (såsom sovepose og kinderæg).
Vi var bevidste om at ordene ikke skulle være for oplevelsesøkonomisk- interne – som f.eks. ”intensivering af hverdagen” eller ”affektivt”, og vi forsøgte at sætte os ind i brugerens sted.
Spil 2 er mere struktureret og angiver 4 spørgsmål, som deltagerne skal svare på. Disse spørgsmål kredser om nogle af de samme ord, som anvendes i spil 1. Deltagerne skal dog komme med konkrete bud, som de skal nedskrive på karton.
Vi købte pap og klistergrej og gik i gang med at konstruere spillet. Derudover skrev vi en mail til MK som opfølgning på gårsdagens telefoninvitation.
Torsdag den 20.02.09
Vi mødtes kl. 8 og gennemgik tekster fra scenariedesign og processer. Vi har gjort os dette til vane, da vi synes det er frustrerende at de ikke bliver gennemgået i undervisningen. Derefter gik i gang med at lave spillene til fokusgruppemødet. Vi færdiggjorde spørgsmålene til spil 2 og købte pap og filmede vores udarbejdelse med Henriks kamera.
Ordene vi ville have til at indgå i spil 1 var følgende:
Adjektiver:
Mad, skattekort, udklædningstøj, souvenier, sovepose, kængurustylte, spil, kinderæg
Navneord:
Spørgsmålene til spil 2 var:
Mandag den 16.03.09
Vi mødtes om morgenen, hvor vi kort talte om fredagens foredrag. Derefter læste vi dagbog og refleksioner fra sidste uge igennem, og kom med tilføjelser. Eftersom vi var færdige med vores nutidsscenarie, talte vi om hvilket næste skridt vi skulle tage i vores proces. Vi vidste, at vi skulle i gang med fremtidsscenariet, og at det skulle foregå i byrummet. Vi diskuterede derfor, om vi også skulle lave et nutidsscenarie over byrummet, uden at komme til en endelig beslutning. Vi blev enige, om at bruge dagen på at lave observationer ude i byrummet, samt interviewe folk på gaden angående deres ønsker, om hvilke århusianske fortællinger og historier de kunne være interesseret i. Herefter tog vi ned i byen og foretog observationer/interviews på henholdsvis Store Torv og Mejlgade.
Helles (Generelt):
De interviewede…
…tog udgangspunkt i det sted hvor de opholdt sig.
…tog udgangspunkt i arkitekturens historier.
…ville have fortælling om hvorfor arkitekturen er der og hvilken kontekst den befinder sig i.
…ville have nutidsopdateringer (eksempelvis om hvor der er koncert).
Henrik (Generelt):
De interviewede…
…ville have nutidsopdateringer.
…tog udgangspunkt i arkitektur.
…ville have Århus’ historie.
…ville have lavet om på torvene og udnytte havet/vandet.
…ville have mere kunstnerisk.
Sie (Generelt):
De interviewede…
….ville have noget at vide om havnen.
…Domkirken.
…Kunst i Mejlgade og kulturliv.
…Baggårde.
…historisk baggrund.
…ville have at dem der er tilstede i gaden til selv at fortælle historien.
Generelle refleksioner
Folk havde ikke lyst til at svare på spørgsmålet på Store Torv, mens der kun var to på Mejlgade der ikke ville svare. Vi reflekterede over dette og kom frem til, at det var nemmere slippe væk fra os på Store Torv end på Mejlgade. Derudover er folk mere vant til gadesælgere på Gågaden end i Mejlgade. Desuden kan det have en betydning, at de personer der opholder sig på Mejlgade muligvis oftest har et ærinde der og dermed bliver regnet som en del af gaden, hvilket ikke i lige så høj grad er tilfældet på Store Torv. Derudover var det koldt på denne dag i marts og vejret inviterede ville på begge lokaliteter ikke stå længe og samtale. De havde dermed ikke tid til at uddybe deres svar. Desuden observerede og interviewede vi ved middagstid, hvilket også kan have haft en betydning. De interviewede nævnte ikke en eneste gang, at de ville have historier fortalt der relaterede til dem selv, men til deres offentlige liv (deres uddannelse, erhverv). Vi havde erfaring med, at det var lettere at få folk til at sige noget når de kom sammen i grupper.
De fleste tog udgangspunkt i noget der allerede var på stedet. De ville også have historier ud om noget der havde relation til deres egne steder. Restauratøren i Sct.Oluf i Mejlgade ville have en historie ud om kirken Sct. Oluf og lederen af Frontløberne ville have historien ud om kunst og kultur i gaden.
Brainstorm over fremtidsscenariet
- Vi kan udlede at de interviewede gerne ville have historier.
- Fortællingerne gør byen transparant
- Fortællingerne gør byen spændende
- Ruter med fortællinger om natten, frokosttid, eftermiddag.
- Århus- fortællingernes by. Alle kan komme med fortællinger.
- Fortællinger om arkitektur.
- Bygningernes beboeres fortællinger så folk på Store Torv kan læse hvad der foregår i bygningerne.
- Beboere sender noget ind om deres bygning.
- Vi vil have en fortælling og ikke ligegyldige statements.
- Speakers' corner.
- Talkaoke: Interviewer + fysisk ramme. Værten styrer det hele og sætter rammer. Han bestemmer hvor lang tid folk kan være inde med. Her kan alle være med. Det bliver OK at tale med fremmede mennesker.
- Krydsappropriering til ”Vejret” der kommer rundt til Storcentre i Danmark. Fortællinger der fortælles rundt i Århus.
- Gadefest hvor man skal fortælle en historie for at måtte være med
- Skilte eller skjorte: Spørg mig om Århus. Som hundelorteposer og i butikker. ⇒ Åbent for alle.
- Intet internet
- Skal være noget med bygninger
Vi afsluttede dagen med at aftale, at vi hver især skulle skrive dagens besvarelser ned, samt skrive et par ord, om hvad vi hver især gjorde os af tanker om det nye operationelle billede.
Tirsdag den 17.03.09
Vi startede dagen med at reflektere over gårdsdagens nye operationelle billede, og kom hver især med vores syn på fordele/ulemper ved det. Vi kredsede især, omkring hvordan vi ville kunne legitimere, at dette var et museum. Derudover talte vi, om at dem vi interviewede havde efterspurgt noget meget stedsbestemt, men at vi igennem vores nye operationelle billede ikke ville kunne sikre os at indfri dette ønske. Vi havde tidligere talt, om at vi ville prøve workshoppen ”Det tredje sted” i vores eget projekt. Og nu hvor vi havde lavet observationer og interviews havde vi et godt grundlag for denne, ligesom vi talte om at hvis vi skulle afprøve det, så skulle det være nu og ikke senere, da vi i så fald ikke ville kunne holde tidsrammen for vores proces. Med udgangspunkt i vores observationer og interviews lavede vi workshoppen ud fra stedernes funktion og personer. Vi holdt os dog ikke helt nøje til den afsatte tidsramme, og vi synes også at det var sværere at lave denne workshop end det havde været i undervisningen.
Vi startede med at have 15 minutter til at skrive de praksisser, som vi havde observeret på Store Torv og i Mejlgade, på et stykke papir. Vi kom frem til følgende praksisser (se foto):
- Arbejdsplads (håndværkere)
- Cykler
- Løber
- Folk der fryser
- Børn der leger/rører ved skulpturer
- Spiser på farten
- På vej til bageren
- Varebiler afleverer varer
- Høretelefoner med musik
- Udflugt
- Alkoholiker på bænken
- Folk går på gaden med deres børn
- Male graffiti over med maling
- Handlende
- Tager billeder
- Trafikknude giver virvar
- Kigger på opslag
Derefter satte vi hver især tilfældige kryds på grid’en og brainstormede derudfra ved at skrive vores tanker ned på et stykke papir. Så snart vi havde skrevet noget, sende vi det vider til en af de andre fra gruppen, der skrev videre på det. Vi havde 20 minutter til dette og kom frem til følgende:1) Turister + forlænge byrummet
Man kunne på hoteller/banegårde og andre steder hvor turister opholder sig sørge for at byrummet og dets historie trækkes med ind. Ex. Bruuns Galleri. Vi lader butikker og gallerier stille stativer i lange rækker der danner et net på Store Torv ..og folk selvfølgelig. Det kunne være århusianernes historie der var udstillet på tøjstativerne, som turisterne kunne kigge på. Der ville såedes være 3 x win for hhv. turister, borgere og forretninger.
2) Transport + udenbys
Skilte med fortællinger/info der fortæller/informerer om torvet, butikken , gaden, dragen, osv. Der kunne laves cykelruter (kinesiske rickshaws) hvor man bliver kørt rundt til de steder der er fortællinger i byen.
3) Folk til og fra arbejde + neutralisering af byrummet
Folk, der arbejder på/ved Mejlgade og Store Torv kan være dukse for en dag/et år, hvor de sanker skodder eller maler skodgraffiti over. De kan på den måde samle point som kan udløses til penge, som kommunen stiller til rådighed og som skal gå til, at folk/beboere i gaden laver pæn graffiti i fællesskab. Man kunne lave aftalen på arbejdsplader om at hver medarbejder dagligt skal samle 10 x affald op fra gaden. Eller at de i fællesskab maler graffiti over (relativering, tage ansvar i Århus).
4) Turister + sanser
Det skal være muligt for turister at røre sig igennem byen. De kan derved få historien om havnen (røre ved net eller fisk) eller et kunstværk fra Aros. Der kan være forskellige ”røre-steder” rundt i byen. Et affektivt Århus Museum hvor sanserne bliver mediator mellem Århus genstande / egen fortolkning.
5) Folk der spiser på gaden + relationering
Offentlige middagspauser. Nogle stoppesteder hvor folk kan spise, frem for at de skal gå/cykle mens de spiser. Kunne være at man lukkede nogle af sidegaderne, der bliver brugt til cykelopbevaring. Kun adgang med madpakke fra kl. 12-15.
6) Motionister + arbejdsplads
Motionister kunne med udgangspunkt i varevogne bruge disse som forhindring til at motionere efter (f.eks. løbe indimellem). Folk kunne tage billeder og sende dem ind til en www og vise/skrive deres forhindringsbane (mobil/foranderlig motion). Parkere varevogne og lade folk udstille deres lort/klenodier med affektionsværdi i varevognenes åbne lad.
Man kunne lave en løberute for folk der er på vej til arbejde (og løber dertil) eller invitere motionisterne til at give en hånd med ved pakkeudbringning (postbud), levering af grøntsager til restaurant.
7) Relationering + motionister
Vi laver en markeret løberute, hvor man skal forsøge at overhale den der er foran en selv og sige ”Du er Århus”. Hvis man har lyst kan man have sit mobilnummer eller mailadresse stående på ryggen så det fungerer som en datingside blandt århusianere. Man kunne også lave fælles byløb, hvor der også blev motioneret op/ned af trapper ved åen. Bruge byrummets materialitet som motionscenter. Århus motion.
8) Turister + indkøb
Man kunne koble historier på turisters indkøb. Noget a la Susannes butiksmedarbejdere der fortæller historier om Århus eller man kunne indtaste alder, køn osv. og gå deres indkøbsrute. Medarbejdere har et lille navneskilt vor der står hvad deres sprogkompetence er og de kan henvise til steder i byen hvor man kan sanse. Mærk vanddragen. Vi spænder reb ud mellem flere skulpturer, så folk kan føle deres vej gennem Århus og sanse sig til oplevelser.
9) Virvar + unge mennesker
Trapper op til anden sal (fra torvplan) så der bliver endnu mere virvar og de unge mennesker bliver opmærksomme på det der er oppe i højden.
Af ovenstående valgte vi 8) og 4) ud og brainstormede videre derudfra. Vi kom frem til følgende koncept:
Koncept/fremtidsscenarie
Et museum der foregår ude i Århus. Det samler dele af byen. Det er fortællinger der foregår i Århus:
Der er webcams rundt i byen og billederne fra disse vises andre steder i byen på skærme, hvor der også er opsat kameraer og videoskærme. F.eks. er der et kamera der optager på havnen og hvis optagelser, vises på Aros. Der er samtidigt et kamera på Aros, hvis optagelser vises på Store Torv. Kamerater skal ikke være for langt væk fra hinanden, så man kan nå at komme det sted hen, hvor der bliver optaget. Der kan være kort, så man finder det sted, man ser på skærmen. Der kan også være et kort med en foreslået rute over hvor kameraerne befinder sig. Man skal gøre noget for at kunne tale til webcamet. Det kan være en et ror ved havnen der skal drejes for at det er muligt at kunne tale til kameraet. Det kunne være små regneopgaver ved universitet. Det er vigtigt, at det er noget der overskrider sproggrænser. Opgaverne bliver sværere og sværere afhængig af hvor lang tid man har at tale. Der kan de enkelte steder være en fast fortælling om stedet man ser. Når man taler til kameraet, ser dem der ser det på skærmen , det man siger, simultant. De kan derfor skynde sig hen til det sted, hvor der bliver optaget, hvis de vil møde personen der taler. Optagelserne fra de 19 personer der har været der før en selv, bliver sendt ud før ens egen optagelse. Derfor kan man skynde sig derhen, hvor ens egen optagelse vises og se den med egne øjne på skærmen. Der kan være små fortællinger, der handler om det sted der optages. Det kan være interessante facts om stederne, som sendes ind imellem optagelserne af de mennesker der taler ind i kameraerne. Med dette koncept kan man se, hvad der sker andre steder i byen. Byen hægtes derved sammen. Det er bottum-up – idet det er almindelige mennesker der kan tale til kameraet og komme ud med deres historier. Alle kan være med - også handikappede kan tale med kameraet. Det er dog ekskluderende hvis man skal interagere for at få et kamera til at virke. Udover at optage, kunne man også sætte kameraet til at tage billeder. Den person der står foran kameraet får dermed Århus i baggrunden. Hvis man tager et billeder af en stregkode, der er på skærmen med sin mobiltelefon bliver billedet eller videoen efterfølgende sendt til den fotograferede persons email-adresse eller som mms. Der kan være forskellige koder for stilbillede eller for video. De kan også linke til en hjemmeside. Der kan evt. være en afstemning blandt århusianere over, hvor kameraet skal placeres være henne i byen. Det er muligvis problematisk at kommercielle steder (Buddy Jolly) kan tale til kameraet og derved reklamere.
Ud fra observationerne havde vi imidlertid også et ønske om at konceptet skulle indeholde narrativitet, hvorfor vi talte, om at der også kunne være narrativ fortælling i kameraerne i relation til de steder hvor kameraerne skulle stå. Efterfølgende diskuterede vi workshoppen og dens resultater. Vi snakkede igen om encoding-decoding. Om hvor vidt det overhovedet vil kunne lade sig gøre at lave et koncept uden encoding, og om at en narrativ fortælling er umulig uden en form for encoding. Vi snakkede også om, hvor længe vi skulle arbejde videre med idéer til nye operationelle billeder, da vi jo på et tidspunkt ville skulle tage en beslutning. Vi blev derfor enige om at vi den efterfølgende dag også ville lave ”Beeing-there” workshoppen. Dette begrundede vi med at vi fra workshoppen havde oplevet, hvordan vi havde fået en god indsigt i hvilke muligheder der ligger i steder, og fordi vi hellere ville afprøve det nu, så vi ikke efterfølgende ærgrede os over, at vi ikke havde benyttet os af denne mulighed. Vi aftalte desuden at vi efter næste workshop skulle lægge os fast på, hvilket koncept vi ønskede at videreudvikle.
Onsdag den 18.03.09
Vi startede dagen ud med at tale om fordele og ulemper ved det operationelle billede om kameraer opstillet forskellige steder i byen. Generelt så vi enormt mange fordele ved konceptet, men vi talte dog også om nogle få problematikker. Disse problematikker omhandlede den meningsfulde oplevelse. Ville en oplevelse med disse kameraer afføde at folk ville huske den efterfølgende? Ville folk synes det var tilstrækkeligt interessant, at de via kamera ville kunne tage billede og optage selv på video, når mange i dag har både kamera og videooptager på sig hele tiden? Var der indlejret nok af meninger i konceptet, for at dette ville virke meningsfyldt for dem? Vi diskuterede disse og andre problematikker frem og tilbage, for at afklare, hvad vi stod over for.
Herefter gennemgik vi kapitel 4 i Löwgreen og Stolterman. I gennemgangen af denne relaterede vi den løbende til vores egen proces og nedskrev dette. Vi følte derved, at kapitlet fik meget mere relevans for os, og vi følte, at det var en god måde at gennemgå teksten på, hvorfor vi talte om, at vi løbende kunne samle pensum op på denne måde. Vi talte endvidere om, at vi, for at kunne samle op på vores refleksioner i forhold til pensum, løbende kunne printe disse ud og have dem i en fysisk mappe, som vi kunne have liggende til at kigge i, når vi mødes. Denne mappe lavede efterfølgende.
Herefter gik turen ned til byen, nærmere bestemt til området omkring Store Torv og Mejlgade, for at afvikle workshoppen ”Beeing there”. Being there-metoden går ud på at inddele et område og dets omgivelser i forskellige lag, hvorved man kan finde dybde og udfolde aspekter, som ikke umiddelbart er synlige. Metoden består af to faser: Datakollektionsfasen og designfasen. I datakollektionsfasen skal man lede efter information, service og æstetik ud fra om det er hhv. socialt, digitalt eller fysisk. Det sociale, digitale og fysiske er ”lagene”, som bruges til at sætte ord på og definere detaljerne og aspekterne på stedet. Vi havde forud for dette gjort os klart, at vi hver især skulle notere os følgende observationer: informationer, service og æstetik de pågældende steder. Efterfølgende mødtes vi igen til opfølgning på workshoppen, hvor vi kategoriserede informationer, service og æstetik efter om de var fysiske, sociale eller digitale, og nedskrev disse på nogle små kort (se foto).
S, D og F henviser til, om det er socialt, design eller fysisk.
SERVICE- Fortov (F)
- Åbne/tilgængelige gyder (F)
- Læseværelse (S)
- Rygning er tilladt (S)
- Gå op i kirketårn (S)
- Mad/spise (S)
- Trappe som bænk (vanddragen) (S)
- Telefonboks (F)
- Bænk (S)
- Avisstander (F)
- Taxaholdeplads (F)
- Gå-cykelområde (S)
- Kørsel/cykling (S)
- Skraldespand (F)
- Butik til leje (F)
- Husmure ”Byhøjskolen skilte” (F)
- Kontrolrapporter (F)
- Plakater (F)
- Papskilte med fx Banalityfreams.com (S)
- Skilte om videoovervågning (F)
- Overvågningskamera (S)
- Butikkernes åbningstider (F)
- Kalender Musikcaféen (S)
- Tags (S)
- Tilbudsskilte (F)
- Fliserne er til gående og kørestole (S)
- Skilte om veje og parkeringsforbud (F)
- P-plads med p-automat (D) Aarhus Stifttidendes redaktionsbygning 1814-1900 (F)
- Åben kirke + fri koncert (S)
- Ane kran på havnen (F)
- Forretning med udstilling (F)
- Beskidt (F)
- Brostensbelægning (F)
- Mange åbne baggårde (F)
- Cykel med påskeliljer (F)
- Graffiti/ klistermærker (S)
- Huse i forskellige farver og størrelser (F) Tilbudsskilte og varer på gaden (F)
- Teater (S)
- Krummelurer på taget (F)
- Vanddragen (S)
- Skrald, skodder (S)
- Hotel Royals facade (F)
- Domkirken (F)
- Stillads (F)
- Træudskæring over indgangs til port (F)
- Smal gade (F)
Inden den endelig konceptudvikling talte vi om, at det havde en svær opgave. Sie og Helle, som havde prøvet workshoppen tidligere, havde dengang følt, at de fik et enormt udbytte ud af det, og havde derigennem givet Henrik forventninger om en udbytterig dag, men de følte sig mere tvivlende denne gang. Helle havde endvidere ikke fået talt med nogle mennesker på gaden, da hun havde glemt dette, fordi denne workshop blev afholdt i en helt anden kontekst, og en anden måde, end på Samsø. Vi talte også om, at det var svært at være så åben som på Samsø. Vi havde aldrig før været på stedet, så vi var derfor afhængige af at tale med andre for at få informationer om stedet. Århus kendte vi alle sammen, hvorfor vi tog mange flere ting for givet med det resultat, at undersøgelserne måske ikke blev så dybdegående. Endvidere havde vi fra dagen før erfaring med at menneskene i Århus er sværere at få i tale end på Samsø, hvor folk giver sig tid til at tale med fremmede. Ud fra vores bykort og samtale med to århusianere påbegyndte vi således konceptudviklingen ude i byrummet med en fastlagt tidsbegrænsning på en halv time. Vi satte os bevidst ud i byrummet, for derved at kunne have sanse situationen/stedet (beeing there). Ved hjælp af vores små kort og interviews fra denne og forrige dag brainstormede vi. Vi havde mange flere kort end vi havde haft på Samsø, og havde måske derfor ikke et overordnet overblik over hele denne mængde af oplysninger.Med udgangspunkt i århusianernes (interviews) ønske om stedsbundne fortællinger, kom vi frem til, at Store Torv og Mejlgade kunne ses som dikotomierne loose og tight space, (frigørelse af rummet i Mejlgade versus den monumentale aura der er over Store Torv) hvorfor vi talte, om man ikke kunne trække noget mere loose space ind på Store Torv. Ud fra informationerne om Mejlgade, følte vi os nemlig ikke sikre på at beboerne dér ville have et ønske om yderligere tiltag i Mejlgade. (Både i forhold til de mere lyssky aktiviteter der foregår der, og fordi der allerede er megen trafik og virvar det sted). Endvidere havde vi under vores observationer, og fra vore fokusgruppe, erfaret at Store Torv ikke udnyttes optimalt af århusianerne. Vi kunne se at folk helst gik inde ved butiksfacaderne, og talte om man for at lokke folk ind i midten af pladsen skulle tilføre pladsen generelt noget mere liv.
- I forbindelse med en respondents konkrete ønske om fortællinger fra dengang torvet blev brugt som handelstorv, talte vi derfor om, at man kunne tilføre torvet handelstorv lyde. Derved kunne den moderne torvebelægning tilføres noget fra fortiden. Ligesom vi talte, om at man for at frigøre domkirkens monumentale rum kunne tilføre den noget fra nutiden (for herigennem at spille på dikotomien fortid-nutid & loose space-tight space).
- Vi talte også om at man kunne lave en silhuet af domkirkens facade på torvebelægningen, for herigennem at trække domkirken ud i byrummet. Silhuetten, en fysisk skygge af kirken på torvet, ville i sin form – bred i bunden og smal i toppen – skabe et rum på torvet, som også er formet som en aflang trekant. I dag går folk på Store Torv langs torvets kanter, da der ikke er noget på torvet, og det derfor virker skræmmende tomt. Silhuetten af domkirken kunne være delt op i felter, alt efter kirkens funktioner. Tæt på Vanddragen kunne der være bænke i rækker og dragen kunne spille orgelstykker, når folk satte sig i denne zone. Man kunne også trække på århusianernes generelle foragt for Vanddragen og trække kampen mellem Sankt Georg og dragen ud: lade borgerne tage 3d-briller på, og slå dragen virtuelt ihjel. På den måde kan folk få deres aggressioner ud, og det negative ved Vanddragen ville ændres til noget positivt: en selvironisk gimmick. Andre steder i silhuetten kunne der fortælles historier om kirken, Store Torv og århusianere. Fx kunne man koble brosten og brudstykker af brudevalsen sammen og lade folk komponere musikken selv.
Torsdag den 19.o3.09
(Hver gang der skrives egne workshop = Vores ”Det tredje Sted” & ”Beeing There”. Når der skrives workshop = vores fokusgruppes workshop). Vi startede dagen med at gennemgå dagbog fra forrige dag. Herefter gennemgik vi fordele/ulemper ved gårdsdagens operationelle billede, se nedenfor:
Fordele/ulemper
- Det handler om bygningers og domkirkens historie, hvilket de adspurgte gerne vil have.
- Top-down - hvor ligger bottom-up?
- Det bringer liv ind på Store Torv, hvilket der ikke er på nuværende tidspunkt.
- Hvordan er det århusianernes egne historier?
- Det er historier der har et læringsperspektiv.
- Det omfatter meget (schweizerkniv)
- Det er affektivt når man kan høre/røre/ sanse fortiden.
- Hvordan sikrer man sig, at det er i århusianerens interesse?
- Tilføre Domkirken noget bottom-up.
- Folk skal gå ud i midten for at høre lydene (kunne være noget man skulle stå på).
- Hvem skal være dem der spiller gamle dage?
- Hvad er den mindeværdige oplevelse i konceptet?
- Hvor er relationeringen henne?
Operationelle billeder vol. 2
1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem
Fordele i forhold til efter egne workshops: Det stedsbestemte (arkitektur og bygninger), bottom-up. Ulemper i forhold til efter egne workshops: What’ in it for me? Manglende narrativitet (kan ikke sikre os at der bliver talt om Århus).
2) En museumsbybus
Fordele i forhold til efter workshops: Omhandler noget om Århus. Bottom-up, hvis fortællingerne er personlige. Ulemper i forhold til efter egne workshops: se længere nede..
3) Åben-Hus arrangement i en opgang
Fordele i forhold til efter workshops: Omhandler noget om Århus. Bottom-up. Ulemper i forhold til efter egne workshops: Ingen af de adspurgte har efterspurgt personlige fortællinger.
4) Hjemmeside for turister
Fordele i forhold til efter workshops: Hvis hjemmesiden kun kommer til at omhandle noget stedsbestemt, da giver vi det de adspurgte efterspørger. Ulemper i forhold til efter egne workshops: Ingen af de adspurgte har efterspurgt de personlige relationer.
Operationelle billeder fra workshop:
5) Videokameraer rundt i hele byen
6) ”Spørg mig om Århus”
7) Store Torv/lyde
8) Store Torv/silhuet
Brugerundersøgelse/brugerinvolvering
Vi printede de gamle tegninger af operationelle billeder ud samt tegnede fire nye over dem fra workshoppen, hvorefter vi gik til Randersvej ved busholdepladsen og foran Nobelparken og fremlagde disse overfor tre personer, samt interviewede dem om deres syn på fordele/ulemper/præferencer.
1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem
K, 54 år: God idé. Ville tage del i det (men begynder dog at stille en masse praktiske spørgsmål til hvordan dette skulle forløbe).
K, 23 år: Ville ikke have tid til at udstille. Ville se på udstillinger. Sjovt når udstillinger er uautoriserede.
2) En museumsbybus
M, 21 år: Gad ikke høre. Forkert målgruppe.
K, 54 år: Fed idé. Nyder også at blive kommanderet med rundt i byen til Festugen.
Skala: + den bedste
3) Åben-Hus arrangement i en opgang
M, 21 år: Nej, ingen interesse (ikke interesseret i religion).
K, 54 år: Kunne både se + åbne døren selv
K 23: Ikke gide gøre dette. Sværere når det er hjemme hos folk. Vil hellere være ude i byrummet.
4) Hjemmeside for turister
K, 54år: Kunne godt finde på at vise rundt.
K, 23 år: Har brugt Couchsurfing (viste en rundt, uden at have vedkommende overnattende). Ville gerne vise andre rundt.
K 20 år & M 22 år: Fedt. Rigtig fed idé. Man kan komme ud med sit eget budskab, frem for at det er en avis der eksempelvis anmelder en koncert.
M 41: I stil med guidetrøjen. Burde handle om andet end nødvendigvis Århus.
M 28: Burde også omhandle interesser og sprog.
M 56: Sjove idéer.
Skala: + vælge denne, + kan bedst lide + man kan komme hinanden ved, +.
5) Videokameraer rundt i hele byen
M, 21 år: For mindre børn. Intet formål.
K, 54 år: Synes ikke det er noget for hende. Ikke hvor man skal involvere sig så meget. Irrelevant. Spid af tid.
K, 23 år: Røde rute agtig. Video er sjovt for folk. Noget for turister. Måske ville hun bruge det, hvis hun var sammen med nogen.
K 20 år & M 22 år: Det er blevet brugt før i Kbh (Kgs Nytorv, men her var man rundt i hele verden). Fedt. Folk elsker at se sig selv på skærmen.
M 41: Sjov. Det ville klæde byen at der er noget rundt i hele byen.
M 28: Kommer ikke med kommentarer.
M 56: Hvad har det med et museum at gøre? Er det ikke mere oplevelsesagtigt? Leg og pjat.
Skala: + vil være populær, + favorit (pga det aktive)
6) ”Spørg mig om Århus”
M, 21 år: (Han spørger om det er til turister) Ville ikke selv tage trøje på. Ville ikke spørge om noget, heller ikke i en anden by.
K, 54 år: Ville selv tage trøjen på. God måde at komme i kontakt med folk på. Kunne også finde på at spørge.
K, 23 år: Sjov idé (være lidt frisk). Et sted hvor der er mange mennesker. Kunne nok også godt finde på at spørge om noget.
K 20 år & M 22 år: Folk gider ikke, de har ikke tid osv. Kan godt lide at man sætter noget forskelligt sammen (krydsappropriering).
M 41: Tror han ikke på. Hvem gider at have dem på? Måske henvende sig på en anden måde, måske bruge det som en event?
M 28: Folk går som regel bare forbi.
M 56: Leg og pjat.
Skala: +
7) Store Torv/lyde
M, 21 år: Mere attraktivt, ikke noget man aktiv skal tage del i.
K, 54 år: God idé. Ville selv gøre brug af det.
K, 23 år: Spændende. Men er det ikke sådan noget som de gør i Den Gamle By? (muligvis relaterer hun DGB med de dukker, som vi først havde med på tegningen, som vi efter hendes interview fjernede fra tegningen).
K 20 år & M 22 år: Fedt.
M 41: Sjov.
M 28: Lyder positivt (koster dog mange penge).
M 56: Sjovest.
Skala: +, + fedt at re-designe kirken, + favorit (pga det aktive), + noget alle kan se, + sjovest.
8) Store Torv/silhuet
M, 21 år: Ikke noget jeg ville benytte mig af. For meget festival/karneval.
K, 54 år: God idé. Fænger turister.
K, 23 år: Forstår ikke hvad idéen er. Ligeglad, også med kirken. Man kunne godt bruge kirken som museum.
K 20 år & M 22 år: Fedt med Vanddragen. Virker rodet.
M 41: Mere forlystelse end det er informationer. Men også sjovt for børn.
De adspurgte i rækkefølge:
M 21 år: går på uni.
K 54 år: HK’er
K 23 år: går på uni.
K 20 år & M 22 år: Spiller teater på Opgang 2 (var der noget med regisør?)
M 41 år: pædagog.
M 28 år: specialarbejder indenfor jern og metal.
M 56 år: revisor.
Hvorfor vi løbende ændrede eller fravalgte operationelle billeder:
2) En museumsbybus: Fravalgte vi efter at have interviewet K 54 år. Hun mente at dette allerede, eller noget lignende, bliver brugt på rute 21 under Festugen. Vi valgte den derfor fra, da vi jo skal finde på noget nyt.
- Vi havde efter interview med de første tre adspurgte et kort møde, hvor vi talte om vores tanker efter de første besvarelser. Vi foretog endnu en udskillelsesrunde (se næste to). De sidste fem vi havde tilbage diskuterede vi endnu engang for at gøre dem mere skarpe. Det var også under dette møde at vi videreudviklede på
1) Lade beboerne fra en gade udstille, hvad de mener fortæller noget om dem. &
3) Åben-Hus arrangement i en opgang: Fravalgte vi efter K 23.
1) Vi fravalgte 1) pga af de mange praktiske spørgsmål fra K 54, og fordi K 23 ikke mente at folk har tid til den slags. Det virkede som om de adspurgte så problemer i dette koncept i og med at de stillede forskellige praktiske former for spørgsmål.
3) Fravalgte vi fordi det gik op for os, at det jo faktisk slet ikke foregik ude i byen, og fordi det virkede på K 23 som om det var for personligt involverende, uden at man kunne bibeholde en distance.
7) Store Torv/lyde. Vi havde indtil da (K23) talt diffust, om hvad det fornyelsen af Domkirken skulle bestå af. Vi blev nu enige om, at det det skulle være muligt for brugerne at de via en computer på torvet, skulle kunne male Domkirken som de mente den skulle se ud, hvorefter det skulle kastets op på Domkirken via en projektør. På denne måde kunne brugerne re-designe kirken i en nutidig kontekst og som de mente den skulle se ud, lige som dette ville kunne ses som en mulighed for brugerne til at udtrykke sig personligt i byrummet.
8) Store Torv/silhuet: Denne fravalgte vi efter M 28. Fravalget skyldtes at der var flere der sagde, at de enten ikke forstod meningen med det, eller at der var for meget forlystelse i forhold til information.
Valg af det foreløbige operationelle billede
Efter de første udskillelsesrunder stod vi tilbage med fire operationelle billeder. Efter at have oplevet de adspurgtes reaktion valgte vi ud fra disse, at arbejde videre med 7) Store Torv/lyde. Dette gjorde vi fordi, det var det operationelle billede, som flest havde valgt som favorit oplevelse, fordi det indeholdt flere af de ting der var blevet efterspurgt under fokusgruppemødet (initiativtagere, nogen der sætter noget i gang, noget affektivt, (noget hvor brugeren selv kan producere noget?), fordi de adspurgte (egne workshops) efterspurgte noget stedsbestemt og noget om bygninger og fordi det matchede godt til museumstankegangen.
Tanker om, og potentialer for Store Torv/lyde
Nedbrydning af dikotomier:
Det moderne får gamle elementer i sig/ det gamle får nye => Store Torv får tilført noget af det frigørende rum der findes i Mejlgade. Gamle Århus (monumentalt)/ det moderne og kreative Århus (Mejlgade) => Nu kommer der også innovative og kreative tiltag på Store Torv. Dog stadig på en måde som har respekt for den bevaringsværdige monumentale kirke. Det frigørende rum (Mejlgade)/ den monumentale Domkirke => Trække en linje fra Mejlgade til Store Torv: her kan folk ”male” på kirken uden at det kræver restriktioner/uden at det irriterer nogen. Kreativ gentænkning af graffiti (meningsfuld oplevelse).
Århus som shoppingby– handelstorv:
Ifølge rapport (den fra Visitaarhus) besøger folk Århus primært pga shopping. Ved at trække en linje fra en tid, hvor Storetorv blev brugt som handelstorv, til i dag, hvor Århus også er kendt for handel kan der brandes videre på Århus som handelsby. Endvidere vil shoppere måske kunne relatere til sig selv?! (meningsfuld oplevelse).
Sanse fortiden:
Affektivitet. Sansernes involvering (Dresden), vil kunne medvirke til at oplevelsen efterfølgende vil kunne huskes (meningsfuld oplevelse). Kulturarv som legitimering af en gentænkning af museumsoplevelsen.
Storetorv som århusianernes ømme stedspunkt:
Vi ved at mange århusianere ikke bryder sig særligt meget om Storetorv (fik vi vist også bemærkninger om under interviews). Stedet siger ikke mange noget. Ved at arbejde med dette sted, og ved at kunne tilføre stedet merværdi, ville vi kunne give århusianerne noget at være stolte af Storetorv over (meningsfuld oplevelse).
Endvidere vil lyde i belægningen, betyde en mindre forandring af pladsen fysiske materialitet, hvorfor der uden de store problemer stadig vil kunne holdes arrangementer på pladsen
Storetorv som voksen-legeplads:
Under vores workshop med fokusgrupperne, efterspurgte de legepladser for voksne. I denne forbindelse talte de netop om Århus´ torve som et muligt sted. Igennem interviews af vores operationelle billede, har vi fået bekræftet at voksne århusianere gerne ville benytte sig af et eventuelt tiltag på Storetorv (meningsfuld oplevelse).
Stedsteori:
I forhold til Stedsteori vil vores operationelle billede kunne inddrage elementer fra undervisningen.
Digital interaktion:
I forhold til Proces- og scenariedesign/ Medie- og teknologiforståelse vil vores operationelle billede kunne inddrage elementer fra undervisningen.
Tanker om, og problematikker for Store Torv/lyde:
Det teknologiske med projektion:
Er det overhovedet teknologisk muligt at projektere lys på Domkirken? Og vil det i så fald kun være muligt om natten?
Hvis ikke, skal vi så nedskalere? Og hvordan? Måske via en computerskærm ude på pladsen, og foran kirken, hvor man ikke ser lyset direkte live på kirken, men kun på en skærm?
Det teknologiske med lydene:
Hvordan skal dette foregå? Hvordan sikres det at der stadig kan holdes almindelige arrangementer på pladsen? (Så de om nødvendigt kan stille ting ovenpå lyddimmere, uden at de konstant afgiver lyde).
Encoding/decoding ved lydene:
Hvordan argumenterer vi for ikke at bottom-up på lydene?
Hvorfra finder vi lydene? (Den Gamle By – brosten, skuespillere?).
Hvilke historier skal der fortælles? (Findes der mon nedskrevne erindringer, fra århusianere, om torvehandelslivet i Århus?)
Er det brugere der skal læse dem højt?
Skal der også være konfronterende fortællinger/spørgsmål som kan sætte gang i en eventuel refleksion hos brugerne? Eller er det nok med lyde?
Refleksioner over processen denne dag
Da vi mødtes torsdag morgen, havde vi på forhånd bestemt os for, at vi denne dag skulle vælge ét operationelt billede, som vi skulle arbejde videre med. I starten talte vi udelukkende ud fra det nye operationelle billeder (dem fra vores egne workshops). Vi fandt imidlertid hurtigt ud af, at det var svært at blive enige, ligesom vi også begyndte, at diskutere tidligere operationelle billeder igen. Vi havde hver især visse præferencer, både ud fra interesser og ud fra hvilke operationelle vi selv havde forslået, hvorfor det ville kunne blive svært for os hver især at skulle ”kill your darlings”. Løsningen med en gennemgang af alle vores operationelle billeder, var derfor det rette valg for os. Derved sikrede vi os, at vi ikke senere i processen ville skulle gendiskutere disse, ligesom vi sikrede os en ordentlig gennemgang af alle forslag.
Da vi efter denne diskussion stadig stod tilbage med otte mulige operationelle billeder, var det godt for os, at vi derefter fremlagde alle disse overfor folk på gaden. Derved undgik vi, at vi selv skulle til at ”kill your darlings”, men lod deres respons afgøre dette. Dette var godt for os som gruppe ligesom det også var meget vigtigt i det perspektiv, at brugerne fik indflydelse på vores videre proces med udvikling af et koncept.
For at sikre at alle gruppemedlemmer havde den samme opfattelse af brugernes respons til hvilket koncept vi skulle arbejde videre med, deltog vi alle under disse interviews. Dette var også godt i det perspektiv, at én talte med brugeren, én holdt styr på tegninger og sikrede at brugerne fik et overblik over disse og den sidste nedskrev noter over brugerens respons.
Vi fandt desuden ud af, hvor vigtig præsentationen af mulige koncepter, overfor brugerne, er. Som supplement til en forklaring var det godt med en tegning, så vi kunne visualisere dette overfor brugerne, for at de derigennem fik bedre mulighed for at forstå koncepterne.
Generelt omkring brugerinvolvering fandt vi ud af, at dette var rigtig godt fordi: man får direkte og umiddelbar respons, man finder ud af at der er forskelle i hvor meget folk ønsker involvering, man finder ud af hvor der ligger svagheder i et operationelt billede, man får øjnene op for problematikker man ikke selv havde set. Et eksempel på sidstnævnte var det operationelle billede med åben-hus arrangement. Vi havde tidligere anset dette for at foregå ude i byrummet. Men det er det jo naturligvis ikke. Til daglig vil hjemmene være private, og under arrangementet vil kun være semioffentligt.
Uge 11
9. marts - 15. marts
Tirsdag den 10.03.09
Vi var på Samsø med Stedsteori - og Potentialer og udførte en mapping-workshop på Kolby Kaas Havn. Vi blev opfodret til at tale med folk på færgen og på havnen for derigennem at få information om stedet som et led i workshoppen. Det var en yderst positiv oplevelse at tale med folk. Personerne var meget venlige, villige til at komme med oplysninger og gav sig god tid til at tale med os. Som følge deraf fik vi mod på at tale med flere personer i forbindelse med designprojeketet. Vi var dog bevidste om, at vi ikke kan regne med den samme velvilje hos folk i Århus som på Samsø. Vi anser folk på Samsø for at have en anden livsstil end dem i Århus- en livsstil der muliggør, at de har tid til at tage sig en snak med fremmede mennesker. Workshoppen udmundede i, at vi skulle præsentere et nyt koncept til havnen. Vi var bevidste om, at vi ikke ville være kommet frem til dette koncept, hvis vi ikke havde talt med folk. Derudover var vi forundrede over, at vi på så kort tid kunne komme frem til et koncept. Det var en positiv oplevelse. På Samsø fik vi desuden kontakt til Jonas Fritsch der stod for workshoppen og er ph.d. studerende på IMV.
Onsdag den 11.03.09
Vi mødtes kl. 9.30 for at tale om, hvad vi skulle spørge Ditte om i undervisningen. Vi havde store forventninger til mødet med hende, da vi følte, at vi ikke rigtigt havde et overblik over, hvad vi nu skulle gøre og håbede, at hun kunne hjælpe os videre. Vi var usikre på, hvordan vi skulle komme videre med vores nutidsscenarie, som vi godt var klar over, ikke var helt optimalt. Vi manglede bl.a. en hovedperson og en konkret setting.
I undervisningen forklarede Ditte meget grundigt, hvad hun havde forventet sig af vores nutidsscenarier. Det var første gang, at vi rigtig forstod, hvad et scenarie skulle indeholde, og vi talte efterfølgende om, at det ville have været rart, hvis hun havde forklaret det så grundigt INDEN vi skulle aflevere nutidsscenariet. Vi satte os efter Dittes korte undervisning sammen med vores responsgruppe, Fusiøn. Vi havde på forhånd været inde på deres blog og læst deres nutidsscenarie. Derudover havde noteret os, hvad gruppen havde gjort godt i deres scenarium, og hvad vi synes de skulle arbejde videre med for at forbedre det. Det var rart at vi havde gjort dette, da vores kommentarer til dem derved blev strukturerede. Fusiøn respons var derimod mere fragmenteret, men brugbar. De var lidt forvirrede over, hvad der var vores nutidsscenarie og mente også at vi manglede en hovedperson og en setting. De syntes dog, at vi havde lavet mange gode observationer og at vores operationelle billeder var lovende. De kom også selv med tilføjelser til de operationelle billeder, som de syntes var interessante. Tilføjelserne var:
- Letbane hvor alm. Århusianere fortæller
- Natmuseum
- Standere i Århus med fortællinger om f.eks. gader
- Alternative ruter rundt i byen
- Nattetema (hvad gør folk om natten i Århus)
- Vægtere (som i KBH)
- Tørresnor i opgang
Da vi endelig kunne komme til at tale med Ditte, gjorde hun opmærksom på at vores nutidsscenarie mere var etnografiske iagttagelser end et scenarie. Vi tilkendegav, at vi var bevidste om det og spurgte, hvordan vi kunne komme videre. Vi beskrev, at vi kunne spille et skuespil med en person der indeholdt alle de egenskaber, som vi havde iagttaget ved brugerne på museerne. Det kunne være Sofie der var på museum. Hun kunne så opleve flere af de ting, vi havde bidt mærke i på museerne. Vi havde i den forbindelse lavet nok etnografisk forarbejde til at lave scenariet og hun syntes, at det var godt, det vi havde lavet. Når vi har lavet dette nutidsscenarie, kunne vi gå videre med de operationelle billeder og evt. lave nogle flere ud fra hvad f.eks. buspassagerer siger de gerne vil opleve på deres busture rundt i Århus. Dermed har vi kontakt til brugerne. Ud fra hvad brugerne har sagt, kan vi lave vores fremtidsscenarie. Ditte mente desuden, at vi brugte vores blog på en god måde. Det er godt, at vi skriver vores refleksionerne ned, da de vil hjælpe os senere i processen og når vi skal skrive eksamensopgaven. Mht. præsentation overfor en gruppe ved undervisningens afslutning, så skulle vi ikke lægge så meget i det. Hvis vi ikke fandt samarbejdspartnere var det også OK og i så fald skulle vi blot fremlægge for klassen.
Alt i alt var Dittes tilbagemeldinger meget brugbare. Hun hjalp os videre så vi straks efter snakken med hende begyndte at skrive et storyboard til vores nutidsscenarie, som vi ville skuespille og optage på video. Sideløbende med dette fik vi kontakt til Jonas fra IMV, der gerne ville mødes med os fredag kl. 13. Han arbejder med museer i byrummet og design, og er dermed en vigtig person i vores videre arbejde.
Torsdag den 12.03.09
Vi startede dagen med at lave vores nutidsscenarie. Vi var dagen forinden blevet enige om, at skuespille det. Helle var Maria og Sie var Sophie, der var på museum. Henrik filmede. Forinden havde vi lavet et manuskript, men dette ændrede vi dog i løbende. Det var sjovt at arrangere settingen og leve sig ind i rollerne. Vi tænkte hele tiden på at inddrage episoder fra de museer vi har besøgt under vores etnografiske forarbejde. Maria og Sophie var således også personer der agerede på en måde, som vi kunne genkendes fra flere af de personer, vi havde observeret på museerne.
Om nutidsscenariet: Maria og Sophie på Århus Museum
Storyboard
Sofie er på Århus museum sammen med søsteren Maria. Sofie er 26 år og går på museum et par gange om året. Sofie og Maria taler lavmælt og Maria tysser på Sofie (1 + 2 + 3). På museet er der både noget i montre, noget man kan røre ved og noget man kan læse (visuel mock-up). Sofie og Maria kigger på montren men kan ikke læse teksten inde i den. De er derfor nødt til at gå hug eller bøje sig ned for at læse teksten (4). Sofie går videre. Maria bliver stående. Sofie finder noget hun kan røre ved, men forstår ikke konteksten og viser det tydeligt med sit kropssprog. Hun kan f.eks. ikke forstå ideen i en xxx og vender og drejer den for at få mening ud af den (5). Hun går videre til plancherne med tekst og keder sig over dem og gaber. Maria kommer nu også. De læser begge plancherne. Sofie læser grundigt de første skilte (mock-up), men går efterfølgende forbi dem, og ser kun på billederne (mock-up). Maria bliver stående. Hun synes det er sjovt at læse de lange tekster på skiltene, da hun har skrevet opgave om det emne de læser om (hvilket hun siger til Sofie) og har dermed en relation til det. Sofie har ingen relation til emnet. Hun siger til Maria, at hun keder sig og går rastløst rundt (6+7). Sofie vil gerne videre, mens Maria vil blive stående og læse mere (8). Sofie får dårlig samvittighed over at hun ikke synes det er spændende og føler sig træt i benene. Hun kigger rundt efter en stol at sætte sig på (stol) (9) (10). Mens hun sidder der, øjner hun et løbebånd (11). Hun stiler hen imod det og begynder at løbe. Lidt efter kommer Maria forbi (12). Sofie får hende til at være med (13).
Rekvisitter
Skilt med Århus Museum
Montre
Noget at røre ved
Plancher med tekst og billeder
Lup
Stol
Løbebånd
Replikker
1) Sofie: (HØJT) Det er godt nok også ved at være et stykke tid siden jeg har været på museum. 3 måneder eller sådan noget.
2) Maria: (LAVT) tssss...Der er også andre mennesker end os
3) Sofie: (LAVT) Nå, ja vi skal være stille
4) Sofie: Godt der er en lup og at jeg har husket briller!! (Tager luppen frem)
5) Sofie: Hmm…(til sig selv) Den er sgu da sær. Gad vide hvad det er og hvad den laver her?
6) Sofie: Shit! Der er meget tekst!
7) Maria: Hold nu op. Det er faktisk ret spændende. Kan du ikke huske den opgave jeg skrev på uni om xxx. Der havde vi faktisk noget om det her.
8) Sofie: Jeg går altså videre…
9) Sofie (til sig selv): Pyh, tror lige jeg sætter mig og hviler fødderne…selv om man jo nok burde… (kigger på plancherne).
10) Maria: OK, selv om det er spændende står der godt nok meget…
11) Sofie: (til sig selv): Fedt!! Noget man kan prøve…
12) Maria: Hvad laver du? Du er ikke i motionscenter og i det hele taget...hvorfor er den dimmer her??
13) Sofie: Det er ret fedt. Du skal altså prøve. Kom nu!
Det tog ca. 2 timer at spille og filme nutidsscenariet, og filmen blev efterfølgende hurtigt klippet sammen og lagt ud på vores blog. Det var en lettelse nu endelig at have et færdigt nutidsscenarie, der indeholdt de forhold som både Caroll-teksten og Ditte havde præsenteret.
Opgave 2 til den 3. april går ud på at lave et fremtidsscenarie og afholde en workshop med helst to forskellige teknikker. Da vi allerede den 25. februar havde afholdt en workshop gik vi derfor i gang med at bearbejde materialet derfra. Vi lavede en forklaring af vores 2 metoder/teknikker: Das Kreativitätsspiel og Das Strategiespiel. Forklaringen blev lavet ud fra billeder fra workshoppen med tilhørende forklaring til teknikkens regler. Derudover gik vi i gang med at sammenklippe videosekvenser fra workshoppen, hvor deltagerne siger noget om deres drømmemuseumsoplevelse. Vi havde forinden lavet en sammenklipning af, hvorledes de så museer på nuværende tidspunkt. Denne video tilføjede vi til vores nutidsscenarie, da denne bl.a. baserer på workshopdeltagerne tilbagemeldinger.
Fredag den 13.03.09
Henrik havde siden torsdag lavet vores blog mere overskuelig. Vi var allerede torsdag begyndt med at samle det vi havde på bloggen, så den blev mere overskuelig. Vi havde desuden valgt et andet layout, så den ikke længere var så mørk og svær at læse. Henrik og Helle lavede sekvenser med citater fra Helles gruppes drømmeoplevelser. Sie lavede refleksioner over workshoppen og Helle og Sie skrev efterfølgende på dagbogen. Kl. 13 havde vi en aftale med Jonas Fritsch på IMV, der fortalte om Cultural Heritage og Ole Iversens arbejde med museer i byrummet. Jonas ville nævne vores arbejde for Ole og vi overvejer nu hvorvidt og hvordan vi skal anvende et evt. samarbejde med Ole. Efterfølgende var vi til foredrag med Saul Albert på IMV.
Uge 10
2. marts - 8. marts
Vi arbejdede ikke meget denne uge, hvor vi var lettere frustrerede over ikke rigtig at kunne komme længere i processen. Vi brugte dog alligevel tiden fornuftigt med Mejlbysten og logging.
Uge 9
23. februar - 1. marts
Mandag den 23.02.09
Vi mødtes kl. 8 og samlede op på hvilke deltagere vi havde til fredagens fokusgruppemøde. Deltagerne var følgende:
1) MK: 36 år. Folkeoplysningshuset i Gellerup (folkeinformation). Rollemodel, indvandrer, mor, tidligere tolk, stammer fra Tyrkiet, daglig omgang med mange mennesker.Vi var bevidste om, at vi havde en overvægt af akademikere og at deltagerne dermed ikke var et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
2) T: BA i dramaturgi, tysk. Med i lablab. Kendskab til Leipzig.
3) L: BA i musik og matematik. Korleder og spillet med forskellige orkestre, festudvalg på musik.
4) A: BA tysk og nordisk. Tyskmentor, synger i kor
5) M: BA i Litteraturhistorie og arbejder på Epinion.
6) K: MA. i Engelsk og kønsforskning, dramaturgi. Arbejder som efterskolelærer.
7) S: BA i Engelsk og kommunikation. I praktik hos Nordisk Film. Risengrødselsker.
8) P: Lækker brolægger, markedsføringsøkonom, arbejder i Nykredit.
9) V: Pensioneret arkitekt
Desværre havde Birger Agergaard meldt afbud via mail i løbet af weekenden, med den begrundelse at han skulle til et andet møde den aften og derudover ikke havde fået nok information om vores møde. Vi reflekterede efterfølgende over, at vi kunne havde gjort lidt mere for at informere ham om arrangementet, men at han ikke havde givet udtryk for at han manglede information, da vi talte med ham i telefon tirsdag den 18.02.09. Vores begrundelse for ikke at give ham information var imidlertid, at vi ikke ville have ham til at have et forudgående indtryk af temaet for aftenen.
Vi færdiggjorde spillene til onsdag og gik i gang med at lave operationelle billeder. Vi tog udgangspunkt i den brainstorm vi havde haft fredag den 13.02.09. Henrik tegnede billederne.
Susanne kom kl. 12. Forinden talte vi om at vi ville øve os i at byde velkommen og observere hende mens hun spillede spillene. Henrik skulle filme, mens Helle og Sie skulle observere og tage noter. (For flere informationer om forløbet med Susanne, se anden tekst).
Efter mødet med Susanne sad vi efterfølgende og talte dagens forløb igennem. Vi fik desuden talt om arbejdsfordelingerne i gruppen. Siden designprojektets start havde der ofte været tidspunkter, hvor der ikke var så meget at arbejde med. Dette betød at arbejdsdelingen ofte var endt i samme hænder. Vi aftalte, at vi i stedet ville dele dagbogen ud, så vi skiftes til at skrive i den, endvidere talte vi om at vi skulle blive bedre til at dele de andre opgaver ud imellem os.
Tirsdag 24.02.2009
Vi samlede op på gårdsdagens samtale om arbejdsfordelingen i gruppen da vi mødtes. Vi blev enige om at prøve at dele opgaverne mere ud, for også at undgå, at vi gjorde os afhængige af en enkelt persons kompetencer indenfor et område. Desuden aftalte vi det, ud fra den kontekst, at der så også kunne være mulighed for at vi hver især kunne lave noget mere selvstændigt derhjemme engang imellem.
Resten af morgenen gik med at redigere spil, ud fra den respons vi havde fået fra Susanne (se tekst.....). Eksempelvis skulle der klippes nye papstykker ud. Derudover var der nogle sætningskonstruktioner der skulle ændres. Vi fik desuden gennemgået de operationelle billeder vi havde lavet dagen forinden samt uploaded billeder på bloggen.
Efter undervisningen i Stedsteori- og potentialer blev vi sendt ud i byen for at gøre observationer ude i byrummet - AROS. Vi valgte at opdele spørgsmålene til observation, så vi hver var ansvar for et spørgsmål. I AROS gik vi hver især rundt og observerede, og Helle tog billeder (se portefolio-opgave!).
Efterfølgende tog vi på Bymuseet, som et led i vores designprojekt. Vi ønskede, at se hvorledes det formelle Århus blev formidlet på museet. Sie noterede overvejelser af setting ned undervejs. Helle glemte at tage billeder, hvorfor dette senere ville skulle følges op med et nyt besøg
Tirsdag aften mødtes vi igen i Nobelparken til filmaften. Her så Salmer fra et køkken sammen med Louise og holdet. Filmen så vi som en opfølgning på dagens observationer. Louise sagde i denne forbindelse, at vi gerne måttet have talt med de mennesker vi observerede i AROS, hvilket vi ikke havde forstået.
Onsdag 25.02.2009
Onsdag morgen læste vi hver enkelts observationer fra AROS op for hinanden. Vi talte også, om hvordan vi mon skulle samle teksterne sammen i eksamensopgaven (individuelt/fælles?). Sie læste også højt, hvad hun havde skrevet om besøget på Bymuseet. Vi gennemgik desuden gårdsdagens tekster fra Stedsteori og -potentialer, som vi plejer.
Til undervisning blev vi præsenteret for en god model, omkring virkelighed/ dele af virkelighed/tematikker, som vi ville kunne bruge i udarbejdelse af et dokument om Nutidsscenarier.
Over middag mødtes vi med Lene (fra entrepreneruship). Vi skulle tale med hende om vores eksamensopgave, da vi ønskede at få noget respons fra hende.
Inden vi tog hjem til Helle, handlede vi ind. Om eftermiddagen fik vi bagt kage, og lavet forskellige opfølgninger til vores projekt – dagbog, video og et dokument omkring teori i forhold til processen. Til trods for at vi havde haft masser af tid, kom vi først i sidste øjeblik ud af døren, hvorfor det blev lidt stresset op til fokusgruppemødet, da vi også fandt ud af at kortene til spillet var blevet blandet sammen. Ligesom det først var ved aftensmaden at vi fandt ud, hvad der skulle siges inden, under og efter fokusgruppemødet.
Oplysninger om hvordan aftenens forløb (se text vedrørende Nutidsscenarier, referat af samtaler, analyser af samtaler, refleksioner og over brugerundersøgelser og video).
Der var nogle afbud inden fokusgruppemødet og den endelige deltager liste var:
1) T: BA i dramaturgi, tysk. Med i lablab. Kendskab til Leipzig.Torsdag 26.02.2009
2) L: BA i musik og matematik. Korleder og spillet med forskellige orkestre, festudvalg på musik.
3) A: BA tysk og nordisk. Tyskmentor, synger i kor
4) M: BA i Litteraturhistorie og arbejder på Epinion.
5) S: BA i Engelsk og kommunikation. I praktik hos Nordisk Film. Risengrødselsker.
6) V: Pensioneret arkitekt
Vi mødtes om morgenen for at lave opfølgning på gårdsdagens fokusgruppemøde. Sie og Helle arbejdede med at renskrive samtalerne, finde kernecitater, samt analysere de generelle træk fra disse. Vi talte meget om, hvor svært det havde været at skrive alt ned, hvad deltagerne sagde, og at det derfor ved renskrivningen kunne være svært at forstå alle sammenhænge.
Henrik havde i løbet af dagen kontakt til flere it-folk på universitet, da det trådløse internet efter flere dage stadig ikke virkede. (Han talte med 12 personer). Desuden arbejdede Henrik med redigering af videooptagelser ud fra Sie og Helles analyser.
Vi fik desuden talt om hvorvidt vi skulle lægge dagbog ud på bloggen eller ej. Vi blev enige om at vi godt kunne lægge den ud, men at vi så samtidig ville skulle overveje, hvilke ting vi skrev i dagbogen, så vi ville undgå, at der ikke ville komme til at ligge oplysninger på internettet, som gruppemedlemmer kunne føle var personfølsomme.
Sie arbejdede videre på dokumentet omkring teori i forhold til proces. Og vi samlede i fællesskab op på, hvad et dokument omhandlende Nutidsscenarier skulle indeholde, så Helle kunne arbejde videre med dette over weekenden, for at det kunne uploades på bloggen mandag, hvor der var aflevering.
Sidst på eftermiddagen besluttede vi os desuden for efterfølgende dag at tage til Randers Kulturhistoriske Museum. Med dette besøg håbede vi også på at kunne gøre flere observationer, som vi ville kunne gøre brug af i vores proces.
Fredag 27.02.2009
Udflugt til Randers Kulturhistoriske Museum :o)
Vi så her den spændende interaktive installation af Mejlbystenen. Besøgende var der få af, så vi fik kun gjort os meget få observationer. Dog så vi et ret interessant setting. Især kunne vi godt lide den kombination som Kulturhuset havde lavet med bibliotek, kulturmuseum, kunstmuseum og lokal arkiv i én bygning. Vi så masser af spændende samarbejder i dette. Desuden så vi det som en demokratisering og åbning af museet at det lå i samme bygning som andre institutioner samt at der var gratis adgang.
Uge 8
16. februar - 22. februar
Mandag den 16.02.09
Henrik lavede videre på bloggen. Helle analyserede interviewsvar fra museumsbesøgene. Generel frustration, forvirring og angst over projektet og underviserne. Vi talte om hvad man skulle lægge ud på bloggen og hvorledes vi kommunikerer på den. Disse tanker opstod i forlængelse af vores præsentation af antikmuseet, som nogle i gruppen ikke syntes var objektiv. Vi fandt ved en tilfældighed ud af, at vi ikke skulle aflevere nutidsscenariet i denne uge, som vi havde troet. Vi ringede til ST for at dobbelttjekke og samtalen med hende fik os til at reflektere over at det er en meget åben proces vi befinder os i hvor der ikke er nogen rigtig og forkert måde at være i den på.
Vi spillede spille ”sjove dyr”, hvor der gik ud på at krydsappropriere forskellige dyr. Vi reflekterede over de dyr vi sammensatte og hvad det sagde om os. Vi kom frem til at spillet mindede meget om vores designproces. Der var ingen rigtig og forkert måde at sammensætte dyrene på, ligesom der ikke var nogen rigtig og forkert måde at være i processen på.
Vi kom frem til at ville tage udgangspunkt i vores ide fra fredagens brainstorm vedr. et åbent museum. Ideen havde følgende styrker:
Brugerstyret, løst framet, ingen iscenesættelse, affektivt (bevæge sig rundt, kontakt med folk), intensivering af hverdagen (fremstilling af et sted på en anderledes måde), relationering, autentisk, narrativt, loose space, counterbranding, anarkistisk, demokratisk, bottum-up, åben, forener lokalt og globalt, personligt, nærværende, fleksibelt, ingen åbningstider, åbent for alle, involverende, relevans for brugeren, anti-kommercielt, åbent mht. samarbejdspartnere, flad struktur, overraskende, medie/teknologi- mulighed, meningsfuld oplevelse, refleksion, fælleskab, interessestyret.Dens problematik var: Folk bor i byen, men folk kan ikke selv være med til at bestemme hvordan byen skal repræsenteres.
Dens udspillede sig der hvor aktørerne er.
Vi kom efter lange overvejelser frem til at et fokusgruppemøde var den bedste måde at spørge den virkelige verden på og få ideer fra den. Vi ville ikke lave et almindeligt interview, da vi derved ikke kunne få ideer fra folk. Vi ville gøre fokusgruppemødet så åbent som muligt, så folk kunne komme med ideer med udgangspunkt i vores grovskitserede ideer. Vi blev hurtigt enige om at vi ville gøre fokusgruppen så heterogen som muligt og at vi både ville tage udgangspunkt i folk vi kender os ikke kender. Forslag til deltagere er:
- Indvandrerkonsulent (der enten er): MC, 8220: Mobil 6045xxxx, MS, 8220: Mobil 5051xxxx eller MÖ, 8220: tlf 8626xxxx
- Kunstner: LGT
- Skuespiller: TL
- S fra Leipzig
- Journalist: S fra Horsens, Kristeligt dagblad,
- Stifttidende
- T fra Nytår
- S fra Handelshøjskolen
- S fra Lærerseminaret
- L, lærer med hjerte for indvandrere
- A fra tysk
- PH, fra kaffefirmaet
Onsdag den 25. februar kl. 19.30 i
Nobelparken, bygn 1463, lok. 216
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Vi kontakter hver især de potentielle deltagere fra vores netværk hjemme.
Onsdag den 19.02.09
I undervisningen sagde Ditte at vi skulle lægge vores entrepreneurship begreber fra os. Vi skulle derfor ikke tale om anomali og arena. Vi skulle være bevidste om at faget nu var design og at vi skulle bruge teori derfra. I undervisningen fremlagde vi desuden nutidsscenariet fra bloggen og Ditte gav os ros for bloggen, som hun syntes var spændende.
Vi brainstormede videre over vores spil til fokusgruppemødet på onsdag. Vi var inspirerede af vores egen brainstomingsproces i de sidste par dage og opgaverne som Silkeborg Kommunes repræsentanter gav os.
Spil 1 er således et brainstormingsspil, hvor deltagerne får en bunke særligt udvalgte ord, som de skal kombinere ud fra hvad de synes er en anderledes museumsoplevelse. Ordene skal repræsentere det de ønsker at en anderledes museumsoplevelse skal omfatte. Ordene er udvalgt efter det kriterium, at der BÅDE er nogle ord, der kendetegner det postmoderne samfund vi lever i (såsom identitet, relationering) og som vi synes er med til at gøre en museumsoplevelse til noget særligt OG nogle ord der er kendetegner fysiske objekter, som vi kan vi fandt frem til ved at lege ”hvad vil du have med til månen, hvis du kun må vælge 3 genstande”, (såsom sovepose og kinderæg).
Vi var bevidste om at ordene ikke skulle være for oplevelsesøkonomisk- interne – som f.eks. ”intensivering af hverdagen” eller ”affektivt”, og vi forsøgte at sætte os ind i brugerens sted.
Spil 2 er mere struktureret og angiver 4 spørgsmål, som deltagerne skal svare på. Disse spørgsmål kredser om nogle af de samme ord, som anvendes i spil 1. Deltagerne skal dog komme med konkrete bud, som de skal nedskrive på karton.
Vi købte pap og klistergrej og gik i gang med at konstruere spillet. Derudover skrev vi en mail til MK som opfølgning på gårsdagens telefoninvitation.
Fra før fyraften.. tigre på spring..
Torsdag den 20.02.09
Vi mødtes kl. 8 og gennemgik tekster fra scenariedesign og processer. Vi har gjort os dette til vane, da vi synes det er frustrerende at de ikke bliver gennemgået i undervisningen. Derefter gik i gang med at lave spillene til fokusgruppemødet. Vi færdiggjorde spørgsmålene til spil 2 og købte pap og filmede vores udarbejdelse med Henriks kamera.
Ordene vi ville have til at indgå i spil 1 var følgende:
Adjektiver:
- Sjovt, kreativt, vådt, farligt, overraskende , mørkt, meningsfyldt
Mad, skattekort, udklædningstøj, souvenier, sovepose, kængurustylte, spil, kinderæg
Navneord:
- Traditioner, oplevelser man husker, kultur, wellness, aktivitet, fællesskab, historie, identitet, nostalgi, kropsinvolvering, turisme, musik
- GPS, Bluetooth, mobil, håndholdt computer, blender, Nintendo Wii, Ipod, projektor
Spørgsmålene til spil 2 var:
1) Hvordan synliggøres århusianernes egne oplevelser af/i Århus og hvordan styrkes samspillet mellem individuelle og fælles århusianske oplevelser, så alle grupper i samfundet har medindflydelse på dem? RELATIONERING+ NARRATIVITETDerudover fik vi os et overblik over hvilke deltagere vi skulle have på fokusgruppemødet.
2) Hvordan fremmes århusianernes identitetsfølelse? IDENTITET
3) Hvordan fremmes århusianernes kreativitetslyst? KREATIVITET
4) Hvordan udnyttes det århusianske byrum på en skæv, mangfoldig og anderledes måde og hvordan fremmes kropsinvolveringen i byrummet? LOOSE SPACE + AFFEKTIVITET/INVOLERING
Uge 7
9. februar - 15. februar
Mandag den 09.02.09
Vi mødtes fra morgenstunden og indtil undervisningen og igen efter undervisningen. Vi talte videre om vores gruppeidentitet. Vi tog udgangspunkt i entrepreneurshipundervisningens teorier fra Hargadon og Sutton samt Ruef, der taler om hhv. brokering og closure samt stærke og svage bånd. Vi var bevidste om, at vi med vores heterogene uddannelsesbaggrund havde gode muligheder for at være innovative i designprocessen. Ved at overveje vores identitet og sætte den i relation til et dyr, ville vi kunne blive endnu mere bevidste om vores styrker og svagheder. Efter at have overvejet en vandrefalk kom frem til, at vi mindede meget om en kat. Katten leger med sit bytte inden den spiser det. Vi så dette i relation til os selv, idet vi ikke ville gå efter et specifikt mål (byttet) fra designprocessens start til slut, men derimod dvæle så længe ved udvælgelsesprocessen som muligt. Derudover er vi bevidste om, at vi intet kan styre fra skrivebordet, da processens udfald afhænger af brugernes behov. Katten ligger desuden længe på lur, er hurtig til at gå efter byttet når det viser sig, men kredser samtidig om det, smider det op i luften, griber det igen og skræmmer det. Hvis byttet ikke er indbydende alligevel gider katten ikke længere at have med det at gøre og efterlader det for derefter endnu engang at ligge på lur. Katten er desuden sin egen. Den går ikke med på hvad som helst, men har en sund skepsis overfor, hvad andre prøver at lokke den med på. Den kan til gengæld være kælen og udvise kærlighed og af og til omsorg. Et gruppemedlem ytrede trods sin kærlighed for sine forældres kat, at katte også kunne være klamme dyr. De kan kradse og tisse på gulvet eller i en ildelugtende kattebakke. ”Klam kat” klingede godt og endnu sjovere blev det, da vi satte ”klub” foran klam. Det foreløbige navn blev ”Klub Klam Kat”. Efter at identiteten var blevet nærmere afgrænset lavede vi en runde, hvor vi hver især skulle sige hvilke kompetencer vi mente et af gruppemedlemmerne besidder. Sie er: Organisator, struktureret, overblik. Helle er: God til konstruktiv kritik, round-upper, en museulogisk værdi. Henrik er: Tænker skævt, ubegrænset, rolig. Vi var enige om, at vi hver især besad uundværlige egenskaber, som tilsammen var en god sammensætning. Derudover talte vi om hvad vi ville gøre for at forbedre os. Helle og Henrik ville prøve at komme til tiden. Sie ville prøve at slappe mere af og ikke stresse. Fra tidligere samarbejde vidste vi, at vi alle tre havde snakket meget om at vi ikke var kreative. Helle mente, at vi skulle indføre forbud mod at sige, at vi ikke er kreative. Dette blev vedtaget. Vi ville desuden løbende spille spil og være beviste om at pleje vores kreativitet. Vi brainstormede desuden videre over valg af Samsø vs. museum. Valget faldt på museum. En i gruppen var for Samsø, men de to andre var for museum. Grunden til at de to fra gruppen var for museum var, at de ønskede at lave et samarbejde med en virksomhed om et museum. Vi talte længe om muligheden for at udvikle ideer til LEGO, der på nuværende ikke har et decideret museum udover LEGOland. Det gruppemedlem der var som museum.
I Stedsteori- undervisningen sagde vi at vi gerne ville arbejde med museum og det var dermed vedtaget.
Onsdag den 11.02.09
I proces og scenariedesign- undervisningen lavede vi Etno-jam-spil. Om eftermiddagen oprettede vi vores blog, så vi torsdag kunne lægge LEG 2 ud på den.
Torsdag den 12.02.09
Vi mødtes om morgenen for at tage billeder til bloggen. Vi lavede et fjollet billede. Vi reflekterede efterfølgende over, at dette var en måde for os at tage hul på vores begyndende kreativitet.
I undervisningen spurgte vi ind til muligheden for at lave et museum for en virksomhed. Ditte afviste dette, da målet dermed allerede var fastlagt. Vi var lidt skuffede over det, men forstod samtidig at vi med et virksomhedsmuseum havde lagt os for tidligt fast. Vi fik i undervisningen at vide, hvor vigtigt det var at tage hul på den virkelige verden. Vi holdt derfor et kort brainstormingsmøde efter undervisningen og aftalte at vi ville tage på Antikmuseet, Stenomuseet og Kvindemuseet. Vi valgte disse museer, da vi gerne ville nå så mange som muligt på en eftermiddag og da de var i cykelafstand fra universitet. Vi bestemte os for at afprøve flere af de etnografiske teknikker som vi havde læst om i Blombergs tekst. Vi ville således både være fluen på væggen, deltagende observatør, interviewer, kontekst interviewe, videooptager og fotograf. Vi tog på forhånd ikke stilling til hvordan vi ville bruge vores indsamlede materiale i nutidsscenariet, som vi havde til opgave at lave til den 17. februar. Efter at have besøgt de tre museer, skrev vi straks derefter vores observationer og indtryk af steder ned. Dette blev gjort da vi var bevidste om hvor hurtigt vi ville glemme vores indtryk. Dagen efter ville vi givetvis ikke kunne huske detaljer fra besøgene.
Fredag den 13.02.09
Vi mødes kl. 8 og arbejdede med designprojektet hele dagen indtil kl. 17. Vi færdigjorde beskrivelsen af vores museumsbesøg og begyndte at lave nutidsscenariet på bloggen. Scenariet baserede på beskrivelsen og billeder fra de tre museer. Sideløbende hermed begyndte vi at brainstorme og lave visioner over museumsoplevelsen.
Vi skrev ned hvilke kulturelle strategier vi ville arbejde med, såsom affektivitet og relationering.
Vi reflekterede over hvad et museum er i dag – for et bruge denne refleksion til at vende den nuværende museumsdefinition på hovedet.
Vi talte om hvilke velfungerende oplevelsesdesigns vi kendte til - såsom Crazy Guides.
Vi prøvede at indkredse et emne i museumsverdenen, som vi gerne ville arbejde med.
Vi tog udgangspunkt i det lokale. Denne brainstorm førte til en konkret idé om et åbent museum, der tog udgangspunkt i personer fra lokalområdet. Det skulle således være folk fra lokalområdet der bestemte hvilke historier, der skulle formidles fra området.
Det mest konkrete forslag på et design var at borgere i Århus skulle kunne vise andre århusianere rundt og fortælle deres egne historier om byen. Ideen kunne omfatte både gamle mennesker, der fortalte om deres kendskab til byen i gamle dage eller ud fra gamle ting og at en gade eller opgang kunne gå sammen om at skabe en oplevelse i byen, hvorved de kunne få et bedre sammenhold og noget at vise frem. Kontakten mellem rundvisere og turister/borgere kunne ske elektronisk via bluetooth ell.
Vi talte om at lokale kunstnere kunne komme til orde og at man kunne lave kulinariske lokale madoplevelser. Wellness og kunst kunne også være et interessant emne.
Brainstormen og visionerne bevirkede at vi fik en masse ideer ned på papir og talt om at vi ønskede at bryde fuldstændigt med den nuværende museumsoplevelse. Derfor ville vi helst ikke umiddelbart arbejde med ét konkret museum eller tænke museum som et afgrænset fysisk hus.
9. februar - 15. februar
Mandag den 09.02.09
Vi mødtes fra morgenstunden og indtil undervisningen og igen efter undervisningen. Vi talte videre om vores gruppeidentitet. Vi tog udgangspunkt i entrepreneurshipundervisningens teorier fra Hargadon og Sutton samt Ruef, der taler om hhv. brokering og closure samt stærke og svage bånd. Vi var bevidste om, at vi med vores heterogene uddannelsesbaggrund havde gode muligheder for at være innovative i designprocessen. Ved at overveje vores identitet og sætte den i relation til et dyr, ville vi kunne blive endnu mere bevidste om vores styrker og svagheder. Efter at have overvejet en vandrefalk kom frem til, at vi mindede meget om en kat. Katten leger med sit bytte inden den spiser det. Vi så dette i relation til os selv, idet vi ikke ville gå efter et specifikt mål (byttet) fra designprocessens start til slut, men derimod dvæle så længe ved udvælgelsesprocessen som muligt. Derudover er vi bevidste om, at vi intet kan styre fra skrivebordet, da processens udfald afhænger af brugernes behov. Katten ligger desuden længe på lur, er hurtig til at gå efter byttet når det viser sig, men kredser samtidig om det, smider det op i luften, griber det igen og skræmmer det. Hvis byttet ikke er indbydende alligevel gider katten ikke længere at have med det at gøre og efterlader det for derefter endnu engang at ligge på lur. Katten er desuden sin egen. Den går ikke med på hvad som helst, men har en sund skepsis overfor, hvad andre prøver at lokke den med på. Den kan til gengæld være kælen og udvise kærlighed og af og til omsorg. Et gruppemedlem ytrede trods sin kærlighed for sine forældres kat, at katte også kunne være klamme dyr. De kan kradse og tisse på gulvet eller i en ildelugtende kattebakke. ”Klam kat” klingede godt og endnu sjovere blev det, da vi satte ”klub” foran klam. Det foreløbige navn blev ”Klub Klam Kat”. Efter at identiteten var blevet nærmere afgrænset lavede vi en runde, hvor vi hver især skulle sige hvilke kompetencer vi mente et af gruppemedlemmerne besidder. Sie er: Organisator, struktureret, overblik. Helle er: God til konstruktiv kritik, round-upper, en museulogisk værdi. Henrik er: Tænker skævt, ubegrænset, rolig. Vi var enige om, at vi hver især besad uundværlige egenskaber, som tilsammen var en god sammensætning. Derudover talte vi om hvad vi ville gøre for at forbedre os. Helle og Henrik ville prøve at komme til tiden. Sie ville prøve at slappe mere af og ikke stresse. Fra tidligere samarbejde vidste vi, at vi alle tre havde snakket meget om at vi ikke var kreative. Helle mente, at vi skulle indføre forbud mod at sige, at vi ikke er kreative. Dette blev vedtaget. Vi ville desuden løbende spille spil og være beviste om at pleje vores kreativitet. Vi brainstormede desuden videre over valg af Samsø vs. museum. Valget faldt på museum. En i gruppen var for Samsø, men de to andre var for museum. Grunden til at de to fra gruppen var for museum var, at de ønskede at lave et samarbejde med en virksomhed om et museum. Vi talte længe om muligheden for at udvikle ideer til LEGO, der på nuværende ikke har et decideret museum udover LEGOland. Det gruppemedlem der var som museum.
I Stedsteori- undervisningen sagde vi at vi gerne ville arbejde med museum og det var dermed vedtaget.
Onsdag den 11.02.09
I proces og scenariedesign- undervisningen lavede vi Etno-jam-spil. Om eftermiddagen oprettede vi vores blog, så vi torsdag kunne lægge LEG 2 ud på den.
Torsdag den 12.02.09
Vi mødtes om morgenen for at tage billeder til bloggen. Vi lavede et fjollet billede. Vi reflekterede efterfølgende over, at dette var en måde for os at tage hul på vores begyndende kreativitet.
I undervisningen spurgte vi ind til muligheden for at lave et museum for en virksomhed. Ditte afviste dette, da målet dermed allerede var fastlagt. Vi var lidt skuffede over det, men forstod samtidig at vi med et virksomhedsmuseum havde lagt os for tidligt fast. Vi fik i undervisningen at vide, hvor vigtigt det var at tage hul på den virkelige verden. Vi holdt derfor et kort brainstormingsmøde efter undervisningen og aftalte at vi ville tage på Antikmuseet, Stenomuseet og Kvindemuseet. Vi valgte disse museer, da vi gerne ville nå så mange som muligt på en eftermiddag og da de var i cykelafstand fra universitet. Vi bestemte os for at afprøve flere af de etnografiske teknikker som vi havde læst om i Blombergs tekst. Vi ville således både være fluen på væggen, deltagende observatør, interviewer, kontekst interviewe, videooptager og fotograf. Vi tog på forhånd ikke stilling til hvordan vi ville bruge vores indsamlede materiale i nutidsscenariet, som vi havde til opgave at lave til den 17. februar. Efter at have besøgt de tre museer, skrev vi straks derefter vores observationer og indtryk af steder ned. Dette blev gjort da vi var bevidste om hvor hurtigt vi ville glemme vores indtryk. Dagen efter ville vi givetvis ikke kunne huske detaljer fra besøgene.
Fredag den 13.02.09
Vi mødes kl. 8 og arbejdede med designprojektet hele dagen indtil kl. 17. Vi færdigjorde beskrivelsen af vores museumsbesøg og begyndte at lave nutidsscenariet på bloggen. Scenariet baserede på beskrivelsen og billeder fra de tre museer. Sideløbende hermed begyndte vi at brainstorme og lave visioner over museumsoplevelsen.
Vi skrev ned hvilke kulturelle strategier vi ville arbejde med, såsom affektivitet og relationering.
Vi reflekterede over hvad et museum er i dag – for et bruge denne refleksion til at vende den nuværende museumsdefinition på hovedet.
Vi talte om hvilke velfungerende oplevelsesdesigns vi kendte til - såsom Crazy Guides.
Vi prøvede at indkredse et emne i museumsverdenen, som vi gerne ville arbejde med.
Vi tog udgangspunkt i det lokale. Denne brainstorm førte til en konkret idé om et åbent museum, der tog udgangspunkt i personer fra lokalområdet. Det skulle således være folk fra lokalområdet der bestemte hvilke historier, der skulle formidles fra området.
Det mest konkrete forslag på et design var at borgere i Århus skulle kunne vise andre århusianere rundt og fortælle deres egne historier om byen. Ideen kunne omfatte både gamle mennesker, der fortalte om deres kendskab til byen i gamle dage eller ud fra gamle ting og at en gade eller opgang kunne gå sammen om at skabe en oplevelse i byen, hvorved de kunne få et bedre sammenhold og noget at vise frem. Kontakten mellem rundvisere og turister/borgere kunne ske elektronisk via bluetooth ell.
Vi talte om at lokale kunstnere kunne komme til orde og at man kunne lave kulinariske lokale madoplevelser. Wellness og kunst kunne også være et interessant emne.
Brainstormen og visionerne bevirkede at vi fik en masse ideer ned på papir og talt om at vi ønskede at bryde fuldstændigt med den nuværende museumsoplevelse. Derfor ville vi helst ikke umiddelbart arbejde med ét konkret museum eller tænke museum som et afgrænset fysisk hus.
Uge 6
2. februar - 8. februar
Onsdag den 04.02.09
Vi spillede spillet The Silent Game i undervisningen. SE LEG 1.
Torsdag den 05.02.09
Vi dannede vores gruppe på denne dag. Vi mødtes om eftermiddagen og talte om hvilke emner vi ville tage op efter weekenden mht. gruppeidentitet, navn, gruppens styrker og svagheder osv. Vi var allerede fra denne dag bevidste om, at vi skulle være bevidste om vores gruppeidentitet. Vi begyndte at brainstorme over ”for” og ”imod” Samsø og museumsoplevelsen og aftalte, at vi skulle brainstorme videre hver for sig i weekenden.
2. februar - 8. februar
Onsdag den 04.02.09
Vi spillede spillet The Silent Game i undervisningen. SE LEG 1.
Torsdag den 05.02.09
Vi dannede vores gruppe på denne dag. Vi mødtes om eftermiddagen og talte om hvilke emner vi ville tage op efter weekenden mht. gruppeidentitet, navn, gruppens styrker og svagheder osv. Vi var allerede fra denne dag bevidste om, at vi skulle være bevidste om vores gruppeidentitet. Vi begyndte at brainstorme over ”for” og ”imod” Samsø og museumsoplevelsen og aftalte, at vi skulle brainstorme videre hver for sig i weekenden.
