Museumstur til Antikmuseet, Stenomuseet og Kvindemuseet
12. febr. 2009
Antikmuseet
12. februar 2009
Antikmuseet? Jo, jo, der er gratis adgang (og adgang forbudt!)
Antikmuseet (med speciale i afstøbninger) set udefra - tydeligvis en del af uni!
Og der er adgang for handicappede - hvilket vi vender tilbage til lidt senere..
Her er vi i foyeren - læg mærke til pallen, skulpturen uden hoved er placeret på midt i lokalet - en nyudgravet afstøbning?
Her er gavlen fra et græsk tempel optegnet på væggen bag opstillingen. Et simpelt, men effektivt, visuelt virkemiddel, der binder skulpturene sammen og skaber en fortælling.
En afstøbning af en egyptisk skulptur... fra Ny Carlsberg Glyptotek - lige pludselig lidt mindre eksotisk!
Der er plads til skrald i skraldespandene, som der er en del af..
De gamle romere og grækere huggede deres skulpturer ud i hvid marmor, som de malede i stærke farver. Årtusinders slid har hugget farverne fra dem, men Antikmuseet viser os her, hvordan det kunne have set ud - det var dog ikke de rigtige farver - og de små blomster i græsset var mest med for syns skyld - en ikke-autentisk afstøbning??
Vi talte ikke, men der var nok elleve millioner spots, der hang 1,5 meter ud fra væggene i snorlige rækker..
..og en lift, hvis man sku' få brug for det..
I et hjørne var der pulterkammer..
Møntsamlingen. Noter 70'er-stilen: plancher i mosgrøn og karrygul, megen tekst og ens layout..
Informationen til mønterne var skrevet på bagsiden af frimærker - syret idé.. men det var jo også 70'erne..
Der var en affektiv lup til de svagtseendeEfter 70'erne kom 80'erne: læg mærke til den okker-mos-og-lakrids-farvede bort, der gik igen i denne afdeling.. Det er stadig plancher, nu er baggrunden blot blå..
Så kom vi til 90'erne: her hænger plancherne, nu med sort baggrund, ned fra loftet og der er en stor puffe med laminerede A3-ark med oplysninger en masse
Så var der Auditoriet, hvor museologi-studerende har undervisning (for tyve år siden?)
I underetagen var halvdelen af udstillingen - den handicappede besøgende måtte dog trille ned af trappen, da der ikke var nogen elevator.. Læg mærke til skiltningen: 1 cm høje kapitæler på en mildest talt uheldig baggrund..
Fra trappen ned til underetagen - hvorfor ikke udnytte pladsen til lidt flere klapstole??
Og der blev lys hver morgen fra dette betjeningspanel..
Kælderen var ikke videre spændende..
Refleksioner over besøget på Antikmuseet
Da der ikke var besøgende på dette museum, foretog vi observationer af udstillingen og rummet. Derudover tog vi billeder med digitalkamera. Museet er beliggende i Universitetsparken og er en selvstændig enhed under det humanistiske fakultet. Der er ikke gode parkeringsforhold. Besøgende kan komme til museet fra Langelandsgade, ad en viadukt fra Ndr. Ringgade og fra Universitetsparken. Udenfor museet var der et skilt, hvorpå der stod at museet var handicapvenligt. Indgangen til museet var også rigtigt nok handicapvenlig, men inde i selve museet kunne handicappede ikke komme ned i underetagen, som kun var tilgængelig via trapper. I foyeren var der akademiske tidsskrifter og bøger. Der var ingen postkort og merchandice. Da det var gratis at komme ind, var der ingen kontakt til personalet, som sad bad en skranke. Der var langt fra deres skriveborde til skranken og dermed ingen kontaktmuligheder mellem de besøgende og personalet. I foyeren var der en antik afstøbning, der stod på en europapalle. Det virkede som om den lige var kommet ind ad døren. På et bord ved afstøbningen var der en gæstebog. Det var hovedsagelig skoleelever, der havde skrevet i den. Der var flere fjollede, erotiske tegninger i den og ironiske beskrivelser af deres besøg på museet.
Man kunne finde rundt i museet vha. et hvidt A4 ark med en museumsplan. Museet var i to etager. Dets første etage indeholdt afstøbninger af antikke statuer og figurer. Desuden var der på denne etage potteskår. Der var skraldespande og stole for publikum. Ved statuerne og figurerne var der skilte af, hvor de kom fra og hvad de forestillede. Der var dog ingen kontekst og det var ikke forklaret hvem personerne, som f.eks. Zeus var. Der var ingen skilte der sagde, at man ikke måtte røre ved statuerne, så vi anså det for at være okay. En statue var malet og ikke hvid som de øvrige. Den var dog ikke malet i de oprindelige farver.
I kælderen var der en møntsamling, plancher af antikke perioder og ”pulterkamre”. Kælderens udstilling bar præg af, at den var lavet i flere etaper som vi anså for at være 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. I den første del var plancerne lavet af grøn stof og markeret med hvide papirsbogstaver A,B, C osv (1970’erne). Der var store montre med mønter og små sedler hvorpå der stod fra hvilken periode mønterne stammede fra. Sedlerne var så små, at man ikke kunne læse dem. Til hjælp var der lupper, så det var muligt, at læse. Sedlerne kunne dog have været større, så det var muligt at læse teksten om, da der var rigelig plads i montren. Senere henne i udstillingen var plancernes farve blå og på disse var der A4 papirer med tætskrevne beskrivelser (1980’erne). Ved en krukke var der en papirseddel med en beskrivelse, som med tape var klistret fast på væggen. I kælderen var der desuden stolerækker, en overheadprojekter og en tavle, der var afskærmet fra resten af udstillingen og givetvis beregnet til skole- og universitetsklasser (af museet kaldet auditorium). Ved stolene var der dog en støvsuger, en stige og borde der stod på højkant. Det så ikke ud til at være blevet brugt i længere tid. I et indhak var de udstillingsgenstande, der ikke var plads til i udstillingen, sat tilfældigt hen.
I sidste del af underetagen var der en mere moderne udstilling med en puf man kunne sidde på midt i rummet (1990’erne).
Oplevelsesøkonomisk indtryk af Antikmuseet
Affektivt: Dårlig akustik, mulighed for at bruge en lup, mulighed for at røre ved statuerne, mulighed for at sidde på stole og på en puf, mulighed for at skrive i gæstebogen, mulighed for at læse i laminerede plancher som lå på puffen.
Metaniveau: Museet var en parodi på et museum. Det vil kunne bruges til at illustrere hvorledes antikken er blevet udstillet i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne.
Autenticitet: Museet har et grundlæggende autenticitetsproblem, da statuerne er kopier. Desuden legitimeres ikke hvorfor det netop er disse statuer der er der og hvorfor man skal komme der.
Narrativitet: Narrativitet bruges på ingen måde. Plancerne er en kopi af en historiebog. Der var elektroniske hjælpemidler som de besøgende kunne anvende til at levenedgøre udstillingen med.
Metaniveau: Museet var en parodi på et museum. Det vil kunne bruges til at illustrere hvorledes antikken er blevet udstillet i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne.
Autenticitet: Museet har et grundlæggende autenticitetsproblem, da statuerne er kopier. Desuden legitimeres ikke hvorfor det netop er disse statuer der er der og hvorfor man skal komme der.
Narrativitet: Narrativitet bruges på ingen måde. Plancerne er en kopi af en historiebog. Der var elektroniske hjælpemidler som de besøgende kunne anvende til at levenedgøre udstillingen med.
Stenomuseet
Etnografisk undersøgelse/interviews af brugere
12. feb. 2009
Vores mål med besøget på Stenomuseet, var at observere samt interviewe brugerne der, for at få at indtryk af hvordan brugerne i dag opfatter en museumsoplevelse. Vi studerede brugerne i deres naturlige brugs-omgivelser, og ikke i et laboratorium. Vi var så objektive som muligt, og forsøgte gennem optræden og spørgsmål ikke at fortælle brugerne, hvordan de burde opfatte museer, men blot afdække, hvordan de rent faktisk opfører sig. Denne kontekstorienterede tilgang sikrer en større validitet af det indsamlede etnografiske materiale.
12. feb. 2009
Vores mål med besøget på Stenomuseet, var at observere samt interviewe brugerne der, for at få at indtryk af hvordan brugerne i dag opfatter en museumsoplevelse. Vi studerede brugerne i deres naturlige brugs-omgivelser, og ikke i et laboratorium. Vi var så objektive som muligt, og forsøgte gennem optræden og spørgsmål ikke at fortælle brugerne, hvordan de burde opfatte museer, men blot afdække, hvordan de rent faktisk opfører sig. Denne kontekstorienterede tilgang sikrer en større validitet af det indsamlede etnografiske materiale.
Stenomuseet set udefra
Årsagen til at vi valgte netop denne dag for observationer og interviews var at skolebørnene havde vinterferie, og vi formodede derfor at museet ville være godt besøgt. Da vi kom derhen fandt vi ud af at museet i samme anledning havde et arrangement på programmet: ”Vinterferie på Stenomuseet”. Efter at have gået rundt i museet og observeret brugerne, delte vi os. Én person gik selv rundt og interviewede, mens vedkommende nedskrev svarene samtidig. To fra gruppen gik sammen, hvor én interviewede og en anden noterede besvarelser. Eftersom dette var vores første interview, nøjedes vi med at nedskrive det konkret sagte, frem for også at notere gestik, tonefald med mere på grund af manglende teoretisk interviewkendskab.
Spørgsmålene var følgende:
Kan du nævne 3 ord du forbinder med museer?
Hvorfor er du på museum i dag?
Hvordan oplever du dette museum?
Hvor ofte går du på museum?
Kan du fortælle om en museumsoplevelse du har haft?
Har du været på et museum, hvor der skete noget du ikke havde forventet?
Tager du på museum, når du er på ferie?
Her ses en far-søn-situation. Sønnen havde dog svært ved at komme til, da far "ville selv"..Spørgsmålene var følgende:
Kan du nævne 3 ord du forbinder med museer?
Hvorfor er du på museum i dag?
Hvordan oplever du dette museum?
Hvor ofte går du på museum?
Kan du fortælle om en museumsoplevelse du har haft?
Har du været på et museum, hvor der skete noget du ikke havde forventet?
Tager du på museum, når du er på ferie?
I udformning af spørgsmålene bestræbte vi os på, at spørgsmålene skulle være åbne og at der ikke måtte ikke for mange spørgsmål, samt at disse kunne besvares umiddelbart uden de store krav til refleksion. Vi ønskede desuden at få et indtryk af om, de var vant til at gå på museer, eller om dette besøg var enkeltstående, da dette ville kunne have indflydelse på besvarelsen af vores spørgsmål. Ud fra spørgsmålene om, hvilke museumsoplevelser de havde haft, og om de havde haft oplevelser de ikke forventede, håbede vi på at et indblik i, hvad brugerne ser museumsoplevelser og hvad det er brugerne husker efter et museumsbesøg. Dette for at vi kunne få et indblik i brugernes opfattelse af museer. Vi fandt ud af at de fleste forbandt museer med gamle ting, historie/fakta, kulturarv og oplysning. Ligeledes svarede mange at de forbandt museer med noget spændende. Vi reflekterede over, at disse svar passede meget overens med, at vi befandt os på et kulturhistorisk museum. Havde vi i stedet spurgt brugerne på et kunstmuseum, så havde svarene givetvis været anderledes. Ligeledes reflekterede vi over, at svarene kunne være et udtryk for, hvad recipienterne forventede, vi ønskede at høre, frem for hvad de egentligt forbandt et museum med (Blomberg, side 130).Saml din egen krop..
Gennemgående for alle recipienter var at de var sammen med deres familier. De fleste som led i børnenes vinterferie. Dette passede naturligvis sammen med at museet havde et reelt vinterferiearrangement. Grundet de mange brugere på museet, så vi det endvidere som et udtryk for, at brugerne havde opsøgt eller set reklamer for arrangementet.I spørgsmålet om, hvordan de oplevede museet, kom de fleste med positive tilkendegivelser over de mange børnevenlige tiltag der var i udstillingerne. Én nævnte dog også at nogle ting i udstillingen var svære at forstå, og at det derfor var rigtig godt at der var nogle ting man også kunne røre ved. Én anden forklarede sin oplevelse af museet med irritation over manglende p-pladser. Generelt kan det siges at recipienternes oplevelser bar præg af det affektive som noget positivt. Museets tilgængelighed, både den intellektuelle og fysiske, blev også vurderet som havende betydning for helhedsindtrykket af museet. Overraskende nævnte ingen af recipienterne noget konkret om udstillingens informationer eller specifikke genstande.
Den overvejende del svarede, at de kom et par gange om året. På nær en enkelt kom alle på museer et par gange årligt, hvorfor vi betragtede dem som vante museumsgængere.
Her er en lille pige mere interesseret i at røre den dissekerede dukke, end i den udstoppede gris bagved. Museumsgæsten vil typisk relatere udstillede genstande til noget, de kender hjemmefra.
I efterspørgslen af andre museums-oplevelser kom mange med eksempler på oplevelser, hvor der havde indgået en kombination af aktivitet og viden. Andre talte om indlevelse ud fra møbler på Glücksborg Slot samt re-enactment ved middelalder-festivalen i Horsens. Én enkelt fortalte om en meget personlig historie hans familie havde haft. Ud fra dette konkluderede vi, at det der havde størst betydning for recipienterne var det affektive samt helhedsindtrykket af museumsoplevelser. Flere nævnte konkrete museer de huskede, men lagde ikke meget vægt på selve indholdet i udstillingen, men derimod på at fortælle om, hvordan besøget havde været sammen med familien.
Her er en lille pige mere interesseret i at røre den dissekerede dukke, end i den udstoppede gris bagved. Museumsgæsten vil typisk relatere udstillede genstande til noget, de kender hjemmefra.
I efterspørgslen af andre museums-oplevelser kom mange med eksempler på oplevelser, hvor der havde indgået en kombination af aktivitet og viden. Andre talte om indlevelse ud fra møbler på Glücksborg Slot samt re-enactment ved middelalder-festivalen i Horsens. Én enkelt fortalte om en meget personlig historie hans familie havde haft. Ud fra dette konkluderede vi, at det der havde størst betydning for recipienterne var det affektive samt helhedsindtrykket af museumsoplevelser. Flere nævnte konkrete museer de huskede, men lagde ikke meget vægt på selve indholdet i udstillingen, men derimod på at fortælle om, hvordan besøget havde været sammen med familien.Ud fra spørgsmålet om recipienterne havde oplevet noget på et museum, som de ikke havde forventet, svarede halvdelen at det havde de ikke. Flere af disse svarede dog også i denne forbindelse at de altid undersøgte museets arrangementer forud for besøget. Den anden halvdel kom med eksempler, hvor de selv havde indgået aktivt i arrangementer som at bygge, smage og prøve ting. Flere nævnte helt også specifikt Eksperimentariet. Ud fra ovenstående kan det konkluderes at brugerne ikke forbinder affektivitet med museer. Men samtidig at dette element var noget de godt kunne lide.
De fleste recipienter svarede endvidere at de for det meste tager på museer i deres ferier og at de gør det sammen med deres familier. Èn enkelt svarede at på grund af museernes åbningstider, var det kun i ferier eller forlængede weekender, at de tog museer. Og hun efterspurgte konkret udvidede åbningstider om aftenen. Museer er noget de fleste forbinder med ferie og familie. Det er altså i lige så høj grad relationering, som det er museumsudstillingens indhold man bør fokusere på. Ligeledes tyder noget på at museers åbningstider ikke er tilgængelig for mange i hverdagene, da det netop er i ferierne de tager på museer.Refleksioner over besøget på Stenomuseet
Vi observerede og interviewede de besøgende. Vi kiggede her ikke så meget på udstillingens udformning. Vi tog både billeder med kamera og med mobiltelefon, da der ikke var mere batteri på kameraet.
Museet er beliggende i universitetsparken. Det hører under universitet og omhandler videnskabshistorie og medicinsk historie.
Besøgende kan komme til museet fra universitetsparken og fra Høegh-Gyldbergsgade. Der er en stor parkeringsplads foran museet, men den var fyldt på denne dag, da der var vinterferie. Museet var fyldt med børn, forældre og bedsteforældre. Der var entré og folk stod i kø for at komme ind. Museet var i to etager. På underetagen var der et stort Foucalt pendul, som børn stod rund omkring. Ved pendulet var der stole og borde, så de besøgende kunne spise deres medbragte mad. Der var desuden en slik- og sodavandsautomat. I forlængelse af billetlugen var der et merchandice-butik vor man kunne købe bøger om naturvidenskab og t-shirts med naturvidenskabelige tryk. Der kunne desuden købes is, som mange benyttede sig af.
Den ene udstilling var en historisk lægevidenskabelig udstilling. Her var mange lægevidenskabelige genstande, der var sat ind i en kontekst. Der var dog ikke en historie knyttet til tingene. Der var både ring i montre og ting som man kunne røre ved. Der var flere ting, hvoraf det ikke fremgik var det var. Der var mange børn der spurgte deres forældre om hvad tingene var. En far svarede til sin søn, der spurgte til en ting var, at den var beregnet til at hakke indvolde i stykker med! I den anden udstilling i underetagen var der en teknik udstilling, hvor der var magneter og morsemaskiner. Det var her muligt at prøve flere af de udstillede genstande, såsom morsemaskinen. Der stod konstant besøgende ved de udstillede genstande, som man kunne prøve. I denne udstilling interviewede vi de besøgende. To fra gruppen gik sammen, hvoraf den ene stillede spørgsmål og den anden noterede svarene. Den tredje person fra gruppen gik alene rundt og stillede både spørgsmål og skrev ned. De to fra gruppen fik spurgte 5 personer. Det samme gjorde den ene fra gruppen der gik alene. Både børn og voksne blev interviewede.
I forlængelse af teknikrummet var der et eksperiment- rum, hvor de besøgende selv kunne eksperimentere med teknikken. Det var mest børn der befandt sig her.
På anden sal var et en udstilling om ægløsning, kunstig befrugtning og prævention. De besøgende skulle tage skoene af inden de fik ind i rummet og de havde mulighed for at kravle ind i en stof- livmoder. Man kunne høre nogle unge fortælle om sex i høretelefoner der var hængt op på en gammel kondomautomat. Der var desuden plancher på væggene og mange udstillede genstande, såsom præventionsmidler, der var bygget ind i væggene. Der var en video i rummet som man selv kunne styre filmen.
I gangen mellem de to rum var der mobile opslagstavler med skoleelevers beskrivelser af deres besøg i ægløsningsrummet.
Ved rekonstruktionen af museumsbesøget kunne vi ikke huske hvad dens tema var! Vi kunne dog huske, at der stod en museumsansat og fortalte om et skelet som han holdt i hånden. Børn og voksne sad i en rundkreds om ham og blev involveret, idet han spurgte dem hvor de knogler han holdt i hånden, kom fra på skelettet. En mor stillede konstant spørgsmål. Derudover var en en aktivitet hvor to personer skulle sidde overfor hinanden. Derved blev deres hjerneaktivitet mål. Der sad en ældre kvinde og muligvis hendes barnebarn og afprøvede det.
Der var mange siddepladser over hele museet. Børn kunne deltage i en konkurrence som de kunne aflevere ved udgangen. De skrev derfor op på et ark papir mens de gik gennem udstillingen.
Oplevelsesøkonomisk indtryk af Stenomuseet
Affektivt: der var flere af tingene som de besøgende kunne prøve: Der var aktiviteten om hjerneaktivitet, om magnetisme, eksperiment-rummet og ægløsningsrummet - hvilket naturligt leder os over til:
Kvindemuseet
12. februar 2009
12. februar 2009
Refleksioner over besøget på Kvindemuseet
Vi observerede, talte frit med de besøgende og tog billeder med kamera. Museet er beliggende i Århus midtby i den gamle politigårdsbygning/rådhus. Lige ved domkirken. Det er tilgængeligt via Mejlgade eller Storetorv. Parkeringsmuligheder findes på Klostertorvs betalingsparkeringsplads. Indgangen til museet var en stentrappe, der førte ind i dets foyer der var prydet med ornamenter på de gamle væggene. Der sad en kustode og udleverede billetter. Man kunne desuden tage en brochure over museet og købe plakater medkvinderelaterede motiver. I et tilstødende rum var en cafe, hvor man kunne købe forskellig mad og drikke. Man kunne besøge cafeen uden at besøge museet eller betale entre. Der sad kun kvinder og børn i cafeen. Flere kvinder ammede og der blev talt følelser. En fortalte om sin angst for tandlæger og frustrationen ved ikke at blive behandlet af den tandlæge hun plejede at have.
Museet var i tre etager, hvoraf foyeren og cafeen befandt sig på den første. På første etages første udstillingsrum var der en udstilling om drenge og piger. Alle skulle tage skoene af inden de betrådte rummet. Voksne skulle dog tage en slags sutsko på. En anden kustode tog imod i rummet og forklarede, at man kunne tage et A4 ark med et billede af en dreng eller pige. På arket var der også var en historie om den pågældende person. På arket var forskellige tal og en forklaring. Tallene passede med tal på genstandene i montrene, der havde tilhørt personerne. Derudover var der mulighed for at finde rundt ved hjælp af en palmpad, der blev udleveret ved kustoden, mod ens kørekort el. der blev taget i pant. I palmpadens høretelefoner kunne man høre historier om de udstillede genstande. Man kunne dog ikke springe i historierne og teknologien forekom derved statisk. Vi afleverede den efter kort tid tilbage til kustoden. I et tilstødende rum kunne man se film der var projiceret op på loftet. Man kunne ligge på en pude på gulvet og se filmen. I det tilstødende rum hang gammelt tøj ned fra loftet. Det var i plastikposer, så man ikke kunne berøre det. Der var dog en stang hvorpå der var hængt tøj, som man kunne prøve. Derefter var der et rum med et toilet. I et tilstødende rum hang bamser ned fra loftet, hvoraf de ældste eksemplarer hang øverst. Der hang også stole og borde ned fra loftet, der hang på hovedet. I et tilstødende rum var der forskelligt legetøj i montre, som også passede på A4arkenes historier. Derudover var der en tavle malet på væggen, som man kunne skrive på. Der var dog ingen der havde gjort det og den var svær at skrive på da den var meget ujævn. I et andet rum hang der hule stofcylindre ned fra loftet. Man kunne stå inde i dem og høre historier i høretelefoner der alle på en eller anden måde omhandlede kvinder. På næste etage var en udstillinger med historiske perioder- fra middelalderen til i dag. Der var fokus på tøj, madlavning, prævention, arbejde mm. Udstillingen bestod af plancer og genstande som man både kunne og ikke kunne røre ved. På samme etage var gammelt inventar fra da bygningen var rådhus. På et langbord lå mapper med billeder af og navn på forskellige kvindelige byrådspolitikere.
På etagen ovenover var en udstillingen om indvandrerkvinder. Der var blandet andet fotoalbum, hvor kvinderne fortalte om deres personlige historie. På søjler var er forskellige billeder og tekst, men ingen kunne efterfølgende huske hvad der havde stået på dem.
De besøgende på museet var enten kvinder sammen med kvinder, bedsteforældre med børnebørn og en enkelt far med sin datter. Der var afgjort flere kvinder end mænd på museet. Vi observerede at flere forældre og bedsteforældre relaterede udstillingen til deres eget liv. En far fortalte sin datter at hans far ikke måtte være med til hans fødsel, mens han gerne måtte være med til hendes fødsels. En af os observatører spurgte en bedstefar, hvad et omstillingsapparat var. Han fortalte at han kunne huske det og at der havde været et lokale i Fiskergade i Århus, hvor der havde arbejdet mange omstillingsdamer. Han mente dog, at apparatet på kvindemuseet var moderne, idet der både var knapper og en drejeskive på det. Tidligere brugte man udelukkende, stik der skulle hives ind og ud af omstillingsbrættet og forbindes rigtigt, så de telefonerende fik hinanden i røret. De besøgende havde både let og svært ved at forholde sig til spontane kommentarer fra os som observatører. Bedstefaderen der fortalte om omstillingsbordet havde ingen problemer med at blive konfronteret. To andre kvinder der blev konfronteret med en af vores kommentarer om at der var kummerlige forhold de havde på toiletterne i gamle dage, afviste blot denne påstand. Den ene kvinde viste tydeligvis, at hun synes, at det var underligt, at blive antastet af en fremmed, mens den anden kvinde ikke gav udtryk for det underlige i situationen.
Autenticitet: Selve bygningen emmede af autenticitet. Det samme gjorde de udstillede genstande. Der var dog kopi af en fødselsregisteringsbog som man selv kunne bladre i.
Narrativitet: Dette er en gennemgående oplevelsesøkonomisk effekt der anvendes på kvindemuseet. Særligt i rummet om drenge og piger er narrativitet den bærende del af udstillingen.
Teknologi: Som det første museum på denne dag var der adgang moderne teknologi i form af palmpadden. Dog virkede teknologien ikke særligt godt og vi fik indtryk af at det var teknologi for teknologiens skyld.
Vi observerede, talte frit med de besøgende og tog billeder med kamera. Museet er beliggende i Århus midtby i den gamle politigårdsbygning/rådhus. Lige ved domkirken. Det er tilgængeligt via Mejlgade eller Storetorv. Parkeringsmuligheder findes på Klostertorvs betalingsparkeringsplads. Indgangen til museet var en stentrappe, der førte ind i dets foyer der var prydet med ornamenter på de gamle væggene. Der sad en kustode og udleverede billetter. Man kunne desuden tage en brochure over museet og købe plakater medkvinderelaterede motiver. I et tilstødende rum var en cafe, hvor man kunne købe forskellig mad og drikke. Man kunne besøge cafeen uden at besøge museet eller betale entre. Der sad kun kvinder og børn i cafeen. Flere kvinder ammede og der blev talt følelser. En fortalte om sin angst for tandlæger og frustrationen ved ikke at blive behandlet af den tandlæge hun plejede at have.
Museet var i tre etager, hvoraf foyeren og cafeen befandt sig på den første. På første etages første udstillingsrum var der en udstilling om drenge og piger. Alle skulle tage skoene af inden de betrådte rummet. Voksne skulle dog tage en slags sutsko på. En anden kustode tog imod i rummet og forklarede, at man kunne tage et A4 ark med et billede af en dreng eller pige. På arket var der også var en historie om den pågældende person. På arket var forskellige tal og en forklaring. Tallene passede med tal på genstandene i montrene, der havde tilhørt personerne. Derudover var der mulighed for at finde rundt ved hjælp af en palmpad, der blev udleveret ved kustoden, mod ens kørekort el. der blev taget i pant. I palmpadens høretelefoner kunne man høre historier om de udstillede genstande. Man kunne dog ikke springe i historierne og teknologien forekom derved statisk. Vi afleverede den efter kort tid tilbage til kustoden. I et tilstødende rum kunne man se film der var projiceret op på loftet. Man kunne ligge på en pude på gulvet og se filmen. I det tilstødende rum hang gammelt tøj ned fra loftet. Det var i plastikposer, så man ikke kunne berøre det. Der var dog en stang hvorpå der var hængt tøj, som man kunne prøve. Derefter var der et rum med et toilet. I et tilstødende rum hang bamser ned fra loftet, hvoraf de ældste eksemplarer hang øverst. Der hang også stole og borde ned fra loftet, der hang på hovedet. I et tilstødende rum var der forskelligt legetøj i montre, som også passede på A4arkenes historier. Derudover var der en tavle malet på væggen, som man kunne skrive på. Der var dog ingen der havde gjort det og den var svær at skrive på da den var meget ujævn. I et andet rum hang der hule stofcylindre ned fra loftet. Man kunne stå inde i dem og høre historier i høretelefoner der alle på en eller anden måde omhandlede kvinder. På næste etage var en udstillinger med historiske perioder- fra middelalderen til i dag. Der var fokus på tøj, madlavning, prævention, arbejde mm. Udstillingen bestod af plancer og genstande som man både kunne og ikke kunne røre ved. På samme etage var gammelt inventar fra da bygningen var rådhus. På et langbord lå mapper med billeder af og navn på forskellige kvindelige byrådspolitikere.
På etagen ovenover var en udstillingen om indvandrerkvinder. Der var blandet andet fotoalbum, hvor kvinderne fortalte om deres personlige historie. På søjler var er forskellige billeder og tekst, men ingen kunne efterfølgende huske hvad der havde stået på dem.
De besøgende på museet var enten kvinder sammen med kvinder, bedsteforældre med børnebørn og en enkelt far med sin datter. Der var afgjort flere kvinder end mænd på museet. Vi observerede at flere forældre og bedsteforældre relaterede udstillingen til deres eget liv. En far fortalte sin datter at hans far ikke måtte være med til hans fødsel, mens han gerne måtte være med til hendes fødsels. En af os observatører spurgte en bedstefar, hvad et omstillingsapparat var. Han fortalte at han kunne huske det og at der havde været et lokale i Fiskergade i Århus, hvor der havde arbejdet mange omstillingsdamer. Han mente dog, at apparatet på kvindemuseet var moderne, idet der både var knapper og en drejeskive på det. Tidligere brugte man udelukkende, stik der skulle hives ind og ud af omstillingsbrættet og forbindes rigtigt, så de telefonerende fik hinanden i røret. De besøgende havde både let og svært ved at forholde sig til spontane kommentarer fra os som observatører. Bedstefaderen der fortalte om omstillingsbordet havde ingen problemer med at blive konfronteret. To andre kvinder der blev konfronteret med en af vores kommentarer om at der var kummerlige forhold de havde på toiletterne i gamle dage, afviste blot denne påstand. Den ene kvinde viste tydeligvis, at hun synes, at det var underligt, at blive antastet af en fremmed, mens den anden kvinde ikke gav udtryk for det underlige i situationen.
Oplevelsesøkonomisk indtryk af Kvindemuseet
Metaniveau: Museet kan umiddelbart forekomme ekskluderende pga. dets overtal af kvindelige besøgende. Dets appel til børn tiltrækker dog også forældre, bedsteforældre og netop børn. Museets brug af affektivitet og narrativitet virker spændende.Autenticitet: Selve bygningen emmede af autenticitet. Det samme gjorde de udstillede genstande. Der var dog kopi af en fødselsregisteringsbog som man selv kunne bladre i.
Narrativitet: Dette er en gennemgående oplevelsesøkonomisk effekt der anvendes på kvindemuseet. Særligt i rummet om drenge og piger er narrativitet den bærende del af udstillingen.
Teknologi: Som det første museum på denne dag var der adgang moderne teknologi i form af palmpadden. Dog virkede teknologien ikke særligt godt og vi fik indtryk af at det var teknologi for teknologiens skyld.
