Vorsprung durch Technik für TeamTamTigers Designprojekt - ein bißchen Friede, ein bißchen Freude, ja Mann!
Fokusgruppens spørgsmål til vores forklaring af designkoncept
Lyd
”Men man kan ikke interagere derover og få lyd også vel”?
L tror, at man ikke kan høre fortællingen, mens man interagerer, men kun mens man står på zonen, hvor man udelukkende får fortællingen.
”Så det er det samme som alle lytter til? ”
L spørger til om alle (både dem der interagerer og dem der blot lytter) får den samme historie.
Virtuelle genstande til interaktion
”De kommer så fra hvor?”
L spørger hvor sværdene kommer fra. Hun bliver forvirret over, at Helle og Henrik får sværdene i hånden, da vi lige har fortalt, at alt foregår på skærmen. Hun får forklaret at sværdene vises på skærmen, og at man skal gribe ud efter dem og siger OK.
Perspektiv
”Hvilket perspektiv har man på den skærm? Man skal både kunne se sig selv
og dem der kommer gående”
L spørger, om man ser det der sker på skærmen ud af øjnene på den virtuelle person, som man er eller, om man ser den virtuelle person og dens handlinger på afstand.
Fortællinger
”Er det med vilje at I kun har valgt den tidlige historie?”
L refererer til at vi kun spillede historiske begivenheder mellem år 770 og år 1600.
Vores spørgsmål til workshopdeltagere
Spørgsmål: Ville I være med til det hvis det fandtes i virkeligheden?
M: Ja! (ha ha)
L: Ja det tror jeg. Hvis man fik besøg af nogen ville man slæbe dem med derned. For det første hvis man alligevel skulle derned. Det er et meget oplagt sted. Det er nemt tilgængeligt. Hvis det ikke koster noget og man bare skal stille sig derhen. Det kræver ikke så meget andet end man bare er der. Det er nemt. Man ser på skærmen: Hvad sker der dér. Det er almindelig nysgerrighed.
Spørgsmål: Vil I interagere med andre fremmede mennesker?
L: Ja, hvis de spurgte om det.
L: Det kommer an på hvem det er.
M: Hvor mange mennesker kan der være med?
Spørgsmål: Hvad er det bedste/værste ved konceptet?
L: Det bedste er tilgængeligheden. Man skal ikke gøre så meget andet end at være der, det tiltager mig meget.
Man får måske ikke fat i årstallene, informativt er det måske ikke så meget, men det er lige så meget med at vække interessen, som er det vigtige. Bevidstheden om at selvfølgelig har det engang været der [på torve].
M: Det er fedt, at man gør Storetorv til andet et til-og-fra sted. Det er en åben plads, der mangler et eller andet. Sjov og spas. Det synes jeg også er fedt. Det interaktive det tiltaler mig også. Det er sjovt også på AROS [interaction udstilling], fordi man går mere til det med spørgsmål. Man har mere sådan en barnlig...Men også fedt, at der er andre der er tilskuere til et eller andet, at de kan lytte med, og så kan gøre det senere. Det er meget fedt, at man på en eller anden måde kan være deltager, eller bare se hvordan de andre klarer sig. Hvis man klarer sig dårligt, er der så en stemme til det?
Spørgsmål: Hvordan ville I reagere, hvis den sagde, at det var ikke så godt klaret?
M: Jeg synes det er fedt. På en eller anden måde så er der den der "Det var godt, så går vi videre til næste...."! Det er altid underligt, hvis man klarer sig dårligt og der er en stemme der siger, det var godt klaret.
L: Man kunne måske også lave nogle forskellige forløb, nu tænker jeg meget i computerspil. En historie kunne lige så godt få ét udfald som et andet. Hvis man ikke får solgt alle sine fisk, hvor ender man så henne? Man kunne godt lege den der "Hvad nu hvis?".
Spørgsmål: Hvis man forlader spillet skal det så gå ens for alle?
L: Det skulle gerne være sådan, at hvis der kommer en ny ind som også klarer sig dårligt, så begynder det at gå dårligere for dem. Hvis det gik dårligt, så tilskynder det en til at gå tilbage og gøre det bedre. Man har måske gået forbi en anden gang, hvor nogle havde gjort det bedre eller var kommet et andet sted, så bliver det jo et spil jo.
Det bliver mere dynamisk af det, og det vil også kunne være der i længere tid. Det giver det en berettigelse til at være der i længere tid. Hvis det er den samme historie, så dør det ud. Hvorimod hvis man kommer forbi og siger hov, så "Ej, nu skal ned og prøve om vi ikke kan komme i den der bane".
M: Nogle fyre vil fokusere meget på point, hvorimod nogle ældre borgere vil fokusere mere på historien. Det vil jo være forskelligt, hvad man sådan lagde i det, og hvad man syntes var spændende.
Spørgsmål: Frem for point så er der forskellige baner?
L: Det ville kunne give en ekstra dimension til legen. Så bliver det netop mere sådan en leg istedet for, at det bare en sådan en sjov måde at fortælle Århus' historie på. Så bliver det mere sådan noget man har lyst til. Nogle gange kan man godt have det sådan med museer: "Nu har jeg været der, nu behøver jeg ikke at komme tilbage". Ved at man laver noget, der kan udvikle sig, så sørger man for, at der nok er nogle ihvert fald, der vil komme tilbage.
Spørgsmål: Hvad vil I sige, hvis ens ansigt bagefter kom op på de vikinger der kommer løbende mod en, så man lever videre?
M: Det kunne være meget fedt.
Spørgsmål: Er der nogle svagheder ved det?
M: Hvis man ikke har lyst til at andre folk skal se ens billede efterfølgende. Om man måske skulle oplyse, at man bliver brugt i det her værk efterfølgende. Der er måske nogle som vil være interesseret i at vide det.
L: Har I tænkt over hvis der kommer turister, om det skal foregå på dansk. Eller hvilket sprog skal det foregå på?
[Samtalen kommer ind på det med forskellige historier. Sie nævner noget omkring konceptet “Hovedpersonen i din egen historie”]
L: Ja, det er netop også sjovt, at man får en helt anden historie ud af det.
Spørgsmål: Har I lyst til selv at prøve det?
[Herefter spiller Maria og Lisbeth rollerne.]
L: Har I besluttet noget om, hvor lang tid man er i hver periode?
M: Ja, det tænkte jeg også.
Spørgsmål: Vi har snakket om, at det ikke skal være for lang tid. Sådan et par minutter, også sådan at man ikke skal vente for lang tid. Men hvad synes I?
L: Der går sådan lidt inden man er inde i det. Så man skal også passe på med at “Wow, og nu er vi der, og nu er vi der”. Men det er rigtig nok, det er jo sådan en balancegang, det skal heller ikke blive for kedeligt. Det kommer måske også an på, hvor lang tid man spiller. Og så bliver man måske mere indstillet på det. Altså fra start af da… Og så har man prøvet det, og så ved man, at ved et nyt spil, der sker der noget, og så er man klar fra start af. I starten da ved man ikke, om man skal noget, eller om man bare får noget forklaret.
Spørgsmål: Så de første par baner måske, eller den med vikinger skal tage længere tid?
L: Ja, måske, man skal sådan lige vide, hvordan det er formen den er.
M: Og hvis nu de også er fem, og skal koordinere det med at bygge det sammen. Så vil det også tage længere tid.
M: Bliver det på hele facaden, eller hvad?
[Man går ikke ind og laver noget ved kirken. Man kan regulere det sådan at man slukker for det hvis der sker noget inde i kirken, eller på Store Torv.]
Anne:
[Wii-spil – Henrik spiller med. Hun får forklaring på Wii’s sammenhæng med vores designkoncept og på selve designkonceptet.Vi spiller efterfølgende rollespillet – Helle forklarer under spiller, at hun skal forestille sig, at de nu har virtuelt forklædning på.]
A: Ja, I har vikingetøj på.
A: Hvad med sværdene, vil de også være virtuelle?
[Endnu en forklaring i forhold til Wii om at man i vores koncept ikke behøver holde noget i hånden.]
A: Kommer de også bagfra eller hvad? [nok fordi vi ser os selv forfra i spejlet]
A: Stiller endnu et spørgsmål under vikingescenen, men kan ikke høre det.
[Vi har glemt torvelyd]
Spørgsmål: Forstod du meningen med det?
A: Hmm, jeg synes det er et fedt koncept. Det kræver selvfølgelig noget fantasi sådan lige at sætte sig ind i det, og så at regne ud, hvordan det vil komme til at udvikle sig. Men det lyder meget fedt og spændende.
Spørgsmål: Ville du være med til det, hvis det fandtes?
A: Ja, det tror jeg. Der er selvfølgelig en masse ting, man skal tænke over i forhold til turister og sådan, da skal det være på flere sprog.
A: Også det der med, at I har tænkt på, at folk der bare går forbi ikke skal blive forstyrret, det synes jeg er rigtig godt. Så det ikke er noget der forstyrrer hverdagen. Og at man kan være med uden at være aktiv [peger hen i hjørnet med fodder på gulvet, lyttestation]. Det synes jeg er fint.
Spørgsmål: Kunne du også forestille dig, at du bare kiggede på?
A: Ja, man kunne også forestille sig nogen, eller hvis man ikke helt følte sig parat til at slå nordmænd ned, mens der var så mange mennesker der kiggede på, ville det være fedt bare at høre hvad de lavede [peger mod lyttestation]. Også hvis man kommer forbi og man ikke har set nogen lave det der før, så tænker man “Hmm, hvad har de gang i?”. Men så synes jeg, det er godt, at man kan få indblik i hvad det er [peger igen mod lyttestation].
Spørgsmål: Tror du det vil være godt med sådanne symboler som fødder?
A: Det vil vække nysgerrighed, tror jeg. Nogle vil nok bare gå, andre vil stille sig op og finde ud af, hvad det egentlig er. Men jeg ved ikke med de andre fødder, om der måske skulle stå et eller andet, så det ligesom fanger [ved lyttestation] så man ved, at hvis man stiller sig der, så lytter man til det, der sker deroppe.
Spørgsmål: Høretelefoner?
A: Det kunne det godt være. Men altså, alle dem der går forbi… De kan jo også se hvad der foregår.
Spørgsmål: Ville du komme flere gange, hvis du havde prøvet det én gang?
A: Det kunne jeg sikkert godt. Jeg ved ikke, om man måske skulle have noget variation i det, forskellige årstal. Forskelligt hver gang, så man bliver nødt til at komme igen. Så det bliver ved med at være spændende.
Spørgsmål: Skal historierne være kronologiske?
A: Man kunne måske gøre det sådan, at man tog et århundrede og tog et par årstal derinden for og spillede……
Spørgsmål: [omkring kommentering af hvordan man klarer det.]
A: Det synes jeg faktisk virker ret godt. Sådan at folk også ved, at det er fiktivt…men at det virkelig også er sket.
Spørgsmål: [Om hun tror nogle ville kunne føle sig stødt, hvis de fik at vide at klarede sig dårligt?]
A: Da skal man tænke over kommentarerne. Om de skal være overvejende positive. Det tror jeg nok de skal. Hvis de får at vide, at de klarer det dårligt, så er det ikke sikkert, at de synes, det er en fed oplevelse. Det kommer også an på, hvor meget man lægger i det, om man forstår det, om man gør det for sjov eller engagerer sig helt vildt i det. Nogen på vores alder ville nok synes, det ville være sådan lidt mere for sjov. Men børn, de ville nok ikke blive stødt, men jeg tror, det er bedst at være positiv.
Spørgsmål: Har du andre ting?
A: Altså, det er meningen, at det skal være permanent eller hvad?
[Forklaring]
A: Ja, det ville nok koste for meget, hvis det ikke skulle være permanent. Men jeg synes, det er en rigtig god idé. Umiddelbart så tror jeg, at det taler mest til yngre og turister. Jeg kunne godt finde på at prøve det, men det ville måske ikke være mere end én eller to gange. Det skulle nok være, hvis jeg havde nogle venner på besøg eller fra andre lande. .
[Anne spiller]
Spørgsmål: Er der noget du tænker efter at du selv har prøvet at stå [og afprøve det]?
A: Nu har jeg ikke prøvet med noget teknologi, hvor man ikke behøver at have noget i hånden og mærke tyngden. Men hvis det visuelle var godt nok, så tror jeg ikke, det var noget problem.
Spørgsmål: Hvordan var det så at arbejde sammen med en fremmed person?
A: Det var ikke noget problem. Det tror jeg også er en af de fede ting ved det, at man kan stille sig op med vildt fremmede.
Spørgsmål: Tror du godt, at man ville gøre det. Ville du gøre det, hvis der stod nogle og der var plads til en mere?
A: Muligvis. Det kommer nok lidt an på om det så ud til, at de havde nok i sig selv.
Spørgsmål: Hvis de nu sådan sagde ”hey er der ikke nogen, der har lyst til at være med?”
Så tror jeg godt, jeg kunne finde på det. Jeg tror også, det er sjovere at være to end at være én. Jeg tror, det må være svært at forsvare sig mod nordmændende.
Spørgsmål: Er der ellers noget du tænker?
Næhh..
[Vi siger tak und Tschüßi-tschüßi!]
